Anja Kiilsgaard on tour

Efter at have leget sygepasser hele dagen i går, kom jeg så afsted fra Sylvia. Vejret var dejligt. Ikke så meget vind, det blæste en pelikan i går, så det var godt at jeg blev og samlede god karma sammen

Kørte ud til Shoshone Falls. En kæmpe omvej, stolede lige lidt for meget på gps´en. Men det så da flot ud da jeg endelig nåede frem. Skulle så lige forbi Twin Falls igen, da jeg har
formået at smide kablet, der får gps´en og pc´en til at tale sammen, i familien Hiatts indkørsel i Boise. Heldigvis havde de et der virkede i den 2. butik jeg besøgte. Fedt ellers at slæbe rundt på alt det der elektronik, hvis jeg ikke kan få mine planlagte grus-ruter fra puteren til stifinderen.

Høvlede ud pÃ¥ highwayen. Skulle ned og krydse grænsen til Nevada i byen Jackpot. Og ja, de har en del casinoer. Ikke meget andet faktisk. Var kommet ret sent afsted…igen… og havde faktisk overvejet at overnatte i Jackpot, da der var en planlagt grusrute forude. Vidste jo ikke hvordan det sÃ¥ ud derude i ingenting, sÃ¥ jeg ville gerne have lidt god tid. Jackpot var dog sÃ¥ kedelig at jeg ikke engang gad at tage et billede, sÃ¥ jeg kørte heldigvis videre.

Kom til at køre forbi grusvejen jeg havde kigget ud pÃ¥ kortet. Diskuterede lidt med mig selv. Var egentlig pÃ¥ vej af asfalt mod Wells, der lignede en by med et motel pÃ¥ kortet. Klokken var trods alt blevet 16. Vendte om…bare for lige at se hvordan den sÃ¥ ud…. Nem lækker grusvej. Kunne ikke lade være….Maven sagde ja

90 km ud i ingenting. Jeg mødte ikke en sjæl. Jo lidt køer der rendte rundt på vejen og ikke fattede at jeg bare ville forbi og ikke genne dem nogen steder hen. Så vi fulgtes ad et stykke tid.
Tim fra Happy Trails havde advaret mig, og sagt at der sikkert var nogle pas jeg skulle over, så det ville være mudret og måske sne. Så jeg var sgu lidt bange for at jeg havde rodet mig ud i mere end jeg kunne gabe over. Men vejen var tør som en ørken og 
nem at køre på. Smølfen logrede med halen og vi var begge glade for at komme væk fra highwayen.
Jeg følte mig helt alene i verden. Kunne ikke se ret meget der mindede om civilisation. Et par skilte, lidt indhegning og et par…fodre-steder til køerne…tror jeg det var. Ellers nada. Fandt senere ud af at noget af vejen er noget der hedder California Trail. Den vej nybyggerne drog vestover. Det har sgu været en hÃ¥rd tur. Ikke meget hjælp at hente derude, hvis vognen brød sammen eller noget. Jeg kørte dog den anden vej, men følte lige historiens vingesus et øjeblik.
Stedet er åbenbart en stor Ranch. I starten var der der ingenting, men der dukkede flere og flere køer op rundt i det fjerne. De sidste 15 km var der flere hegn og tilsidst begyndte der at komme huse.

Det sidste stykke tid ude i gruset gik med at overveje hvad jeg nu gjorde, når Montello som jeg kørte mod, viste sig at være to huse og et fælles lokum. Har jo opdaget at selvom der er en by på kortet eller gps´en, behøver der ikke nødvendigvis være en i virkeligheden. Skulle dreje ind på gruset i Wilkins, som så viste sig at bestå af et spøgelseshus og intet andet.
Montello sÃ¥ ikke ud af meget pÃ¥ afstand…sÃ¥dan set heller ikke tæt pÃ¥. Men hurra…en tank….og ja sørme…et motel. Smider lige de her tre billeder af motellet, tanken og resten af byen. Ja der var hvad der skulle være. Ovenikøbet ikke en, men hele to barer hvor jeg
  
kunne spise. Dryssede ned pÃ¥ Cowboy Bar/cafe og fik en bøf. Da jeg var ved at gÃ¥ rendte jeg ind i to mænd, der ville vide hvad jeg var for en. Fortalte om smølfen og de insisterede pÃ¥ at gÃ¥ med til motellet og se den. De inviterede pÃ¥ en øl pÃ¥ baren lige ved siden af….og jeg sagde ja. SÃ¥ jeg har hygget, grinet, diskuteret politik, set pÃ¥ kunst og drukket øl hele aftenen med de lokale. Det er langt ude pÃ¥ landet og det giver sig udslag i det lokale barliv, men folk er sÃ¥ søde. Rich og Ron bor sammen lidt uden for byen. Jeg skal ud og spise
morgenmad hos dem i morgen. Tror at de synes at det var fedt med et anderledes indslag…altsÃ¥ mig….Her sker vist ikke sÃ¥ meget ellers.

Har fået talt med nogle sjove typer. En nogen-og-havlfjerdsårig mand, der lever langt ude i ingenting. Alene med sin hund, uden vand eller el. Han holder ravne som kæledyr?? Han maler og er ved at lave en slags galleri i gangen ude ved barens toiletter. Tog lige et par billeder som i kan se.
 

 

  Og det er så ham og galleriet der er på de her billeder.
Sær, men klog snegl. Han fortalte at han før havde boet i større byer, men der kunne man jo falde død om uden nogen opdagede det. Han kunne meget bedre lide det her. For hvis han ikke kom ind til byen et par uger, var der altid lige nogen der kørte forbi for at tjekke at han var ok. Ikke lige om vinteren, for der kunne han sne inde i ugevis. Så snakker jeg med min hund og maler, sagde han og fniste lidt. 
Dagens citat kom ogsÃ¥ fra ham. “Løsningen pÃ¥ mine problemer er mig selv” Det kommer vist af at klare sig helt palle ude i ødemarken.

Glæder mig til at se hvad jeg skal have til morgen mad