Anja Kiilsgaard on tour

Jeg sidder her på en cafe, på kanten af Zion National Park og hygger på nettet. Har jo fødselsdag. Så der skal skypes med familie og venner, og senere vil jeg lidt rundt og se parken, der skal være fantastisk. Bor hos Bibi´s veninde Angie. I aften skal vi ud at spise og så ind og høre noget musik. Vejret har vist sig fra den bedste side, så lidt sød har jeg vist været

Det der følger skulle så have været sendt ud på nettet for et par dage siden. Bare så der ikke går for meget ged i det, når jeg skriver i morgen, i går osv. Men som i kan se har det været lidt svært at finde noget net, der spiller med min maskine.
Har ogsÃ¥ et upload problem med billederne, sÃ¥ de mÃ¥ altsÃ¥ følge senere. Jeg refererer nogle gange til billeder….de kommer. I mÃ¥ sÃ¥ bare læse det hele igen…fnis…. Cafeen jeg sidder pÃ¥ har blokeret for det, hvis jeg nu ville smide et par nøgne børn pÃ¥.

Mandag d. 14.04.08 tog jeg ud til Ron og Rich for at få morgenmad. Det havde de åbenbart glemt alt om, men heldigvis ikke at jeg skulle kigge forbi. De sad og varmede op til lidt arbejde, med et par venner og et par øl. Vi havde aftenen før snakket om, at min kæde skulle strammes. De ville så gerne hjælpe, men jeg ville meget gerne selv ordne det, så jeg har helt styr på det. De gloede så mens jeg kravlede rundt og ordnede. Det var lige før at hele koret klappede da jeg var færdig.

Vi hang ud, snakkede og hyggede. Det blev senere og senere. Jeg havde faktisk ikke lyst til at tage videre. Det var nogle spændende mennesker at besøge. Helt anderledes end nogen jeg før havde mødt. Her havde jeg virkelig fået chancen for at komme tæt på den slags amerikaner, der bare bor helt derude hvor kragerne vender. Og er nogle seriøse bonderøve.

Heldigvis behøvede jeg ikke at tage nogen steder, da de inviterede mig til at overnatte. Det er et gammelt motel de bor i, så der er masser af værelser. Til både venner, rejsende og jægere der lejer sig ind i jagtsæsonen.
Rons sted er der, hvor alle bare vælter forbi. Mindede mig en del om Halmtorvet 24…for jer der kender det Der er altid øl, mad og gæstfrihed. Sad bare der pÃ¥ græsplænen og mødte sjove mennesker.
Rons ekskone og børnebørn kom, og ungerne hyggede sig med atv´en i “baghaven” Havde en god snak med Red og Roger om bla. politik. De gÃ¥r ind for at amerikanerne bare skal passe deres eget land og ikke fare rundt og lege politimand i hele verden. De fatter overhovedet ikke hvad vi laver i Irak. Synes at Bush er den dÃ¥rligste præsident der nogensinde har været. Sjovt at høre folk, som jeg er helt hundrede pÃ¥ er republikanere, sige at Clinton var en rigtig god præsident. Styr pÃ¥ økonomien og vellidt i udlandet. SÃ¥dan!

Red havde været på Woodstock, men sagde med et glimt i øjet, at han ikke kunne huske så meget. Han lignede så også en der kom direkte derfra
Og da Jimmy Hendrix var 16 og ikke var kendt endnu, havde han lånt Rogers guitar til noget jam-noget på en bar. Først troede de ikke at han kunne spille, da der kom nogle meget mærkelige lyde, men den endte med at hele orkestret jammede med ham og han blev tilbudt at spille fast på stedet.  Se det er historier der er værd at hænge ud i Horseshoe Flats for.

Næste dag følte jeg mig bare helt nede. Snottet og træt. Havde bare lyst til at sove igen. Det kunne drengene godt se, så de sendte mig i seng igen. Prøvede dog først at skylle næse. Har ikke skylleren med, så folk rende rundt for at finde en tragt jeg kunne stikke op i næsen og få nogen til at hælde saltvand i. Det blev så truckeren med ZZ-Top-skæg og skovmandskjorte, der lige havde fået en whisky til morgenmad, som fik fornøjelsen. Var ved at omkomme af grin indvendigt. Det må sgu have været et ømt syn. Han havde godt nok aldrig hørt om den kur, men kunne godt se fornuften.

Snakkede et par timer med Danmark. Altid hyggeligt. Sov til kl. 18.
Da jeg stod op havde der Ã¥benbart været fest. Noget med noget whisky. Flasken var i hvert fald næsten tom og den eneste der var “i live” var Ron. Han havde lavet en halv kalkun, men ingen kom for at fÃ¥ mad. De sov. SÃ¥ han var glad for at jeg gad spise lidt. Vi sad sÃ¥ resten af aftenen og snakkede om os og vores lande. Han synes at det var sÃ¥ spændende at høre om Danmark og jeg fik en masse at vide om lokalomrÃ¥det og ham.

Rons sted ligger midt i et historisk meget spændende område.
Jernbanen mellem øst og vest blev sammensat lige bag et lille bjerg herude. Der var en konkurrence om, hvem der nåede længst med at bygge banen. Dem fra øst eller vest. De startede i hver deres ende af landet, men jeg ved faktisk ikke hvem der vandt. Glemte at spørge. Banen var et vendepunkt for det vilde vesten, da man så kunne sende mennesker og varer gennem landet forholdsvis smertefrit. Har faktisk læst historien i et Lucky Luke blad. Så jeg var ikke helt blank da han fortalte. Man kan lære meget af tegneserier!!
Mange af ekspeditionerne i pionertiden fra øst mod Californien gik igennem det her område. Bjerget her hedder Pilot Peak.
 
Der blev tændt bål på toppen, så pionerene kunne finde vej over Den Stor Salt Ørken. Det var så udsigten fra mit værelse hos Ron og Rich. Læste lidt i en bog Ron lånte mig om de første ekspeditioner. Spændende læsning. Det har været hårdt at komme igennem vildnæsset her. Et vogntog kunne kun køre 10-15 miles om dagen. Man havde ingen anelse om der var vand eller ej forude. Mange døde i kampen for at finde et godt sted at slå sig ned, andre fandt guld eller frugtbar jord.
Kom ogsÃ¥ forbi et sted hvor jeg krydsede Pony Ekspressens spor. Det var det vilde vestens postvæsen. Det var en rute pÃ¥ 1800 miles fra øst til vest. Cowboys red hele dagen, skiftede hest og greb en ny vandflaske ved smÃ¥ “posthuse” og red videre uden hvile. Overlevede vilde dyr, sure indianere, tør ørken og andet godt. SÃ¥ var det jernbanen blev bygget og det var lidt nemmere at sende posten den vej. Men sejt gÃ¥et alligevel.

Næste dag kørte jeg mod Bonneville Salt Flats. Og der var godt nok fladt! Og hvidt! Det er bare salt sÃ¥ langt øjet rækker. Det er ogsÃ¥ der, mange hastigheds rekorder indenfor alle slags motordrevne køretøjer, bliver sat. De har store løb, men først i sensommeren. Der er vÃ¥dt nu. Saltet er først ved at tørre op, kunne man se pÃ¥ de smÃ¥ vandpytter rundt pÃ¥ den hvide flade. Blev nødt til at smage….meget salt, blev meget tørstig
  
SÃ¥ filmen The world´s Fastes Indian hjemmefra. Om en mand der tager chancen og racer med sin hjemmeombyggede Indian….Og selvfølgelig sætter rekord. Var inde pÃ¥ turistbureauet og sÃ¥ billederne af den rigtige mand og ikke Anthony Hopkins…som det vist var, der spillede ham racer-gutten. Lidt skægt synes jeg. Nogen gange er det jo som at stÃ¥ i en film her pÃ¥ turen

Cyklen var begyndt at få en sær lyd et par dage før. Troede bare at jeg skulle have strammet den der kæde, men det hjalp ikke på lyden. Ikke fedt når det lyder som om der er en lille kædesav nede omkring mine fødder. Måtte finde et værksted. Et Suzukiværksted. Har jo stadig garantien, hvis det nu var motoren den var gal med. Det er så lidt svært at finde ude i ingenting i Nevada . Kunne forstå på folk at St. George, Utah, nok var det mest sandsynlige sted. Tja, der var så små 1000 km derned. Kunne file lidt rundt på gassen, så lyden ikke var der hele tiden. Troede ikke at det var alt for alvorligt, men tog ingen chancer og blev på highwayen. Missede et par fede (tror jeg) stræk på grus, men gad altså ikke stå hundrede km ude i ingenting med en eksploderet cykel. Skulle vist være heldig, hvis der kom en bil hver anden dag der.

Oven i den åndssvage lyd, var det et par dage med heftig blæst. Lidt ligesom at krydse Storebælt, lige før de lukker broen for blæst. Første dag havde jeg vinden lige ind i snotten. Smølfen trak det bedste den har lært, men det var alligevel en trættende dag. Bedst som jeg stod og pausede lidt, ude midt på en meget lidt befærdet landevej og havde en lille smule ondt af mig selv over vinden. Mødte jeg ham her. Først en lille mærkelig prik i horisonten. Så kunne jeg se hvad det var.
   
Så meget for at have ondt af mig selv for så lidt. Han kom over for at hilse. Var meget glad for blæsten, der nærmest mosede ham op af alle bakkerne. De foregående dage havde han haft modvind.! Han var på vej fra New Mexico til Alaska!! Kørte derfra med et stort smil inde i hjelmen. Så kunne jeg lære det!

Overnattede i Ely. Kan ikke anbefales. Det er nok verdens kedeligste by. Fandt et billigt motel med internet og det hele, men var for basket til at bruge det til ret meget. Brugte ufatteligt lang tid på, at finde en ordentlig vejrudsigt imellem de 70 kanaler der var i flimmeren. Den sagde selvfølgelig hård vind, men sol. Gad simpelthen ikke blive hængende i Ely, så jeg stod tidligt op og tænkte, at jeg ligeså godt kunne prøve at kæmpe mig gennem vinden. Og kæmpet blev der!

Sidevind! Stort set hele tiden. Fik lige 20 km med ro i hjelmen og vinden i ryggen. Og heldigvis for det da. Da jeg drejede af var der gang i en sandstorm. Kunne ikke se mere end 10 meter frem. Det var ligesom at køre i en bevægelig tunnel. Havde set sandet fyge inde på markerne. Første gang jeg så det, troede jeg at der var en stor brand. Det ser fuldstændig ud som røg fra en brand. Prøvede at tage et billede, men tror at jeg var for langt væk til at man kan fornemme hvor vildt det er.
 

Kunne se at jeg nÃ¥ede St. George før lukketid. Var også meget træt af lyden….som blev værre…og vinden, der kylede mig rundt pÃ¥ vejen. Smølfen er heldigvis ikke sÃ¥ vindfølsom, som andre cykler jeg har haft

Fandt en kæmpe mc-biks. De kunne tage mig med det samme. Rodede rundt og kunne ikke helt hitte ud af hvor lyden kom fra. Prøvede alt muligt….og lidt umuligt ogsÃ¥. Man behøver jo ikke tage alle nøglerne ud af bundtet, kan jo nøjes med at holde ved dem, sÃ¥ de ikke rasler….??!!
Fik lige mit 1500 miles olieskift 75 miles før tid, nu da de var i gang. Efter en times roden var det lukketid. Blev enige om at jeg stod der kl 9 næste dag. Ny…og gammel…mand pÃ¥ sagen. Endelig! Ved kæden sidder der en plastikrulle der holder kæden nede. Den var væk og der var spor af slid fra kæden.. Cyklen er jo sænket og med alt den vægt jeg har pÃ¥, er der ikke plads nok til at kæden kan hoppe lidt op og ned. Fedt at de fandt ud af det. Tænk hvor hurtigt jeg kunne have smadret min kæde. Gider ikke at smide en kæde mere. Det var mere end nok, den første gang ude pÃ¥ autobahnen Tyskland.
Drengene spændte min fjeder op, sÃ¥ Smølfen ikke hang sÃ¥ meget med rø… og nu kan jeg sÃ¥ næsten ikke nÃ¥ jorden. Det vænner man sig nok til. Til gengæld kan jeg mÃ¥ske have en kæde mere end 14 dage. Lyden er væk og jeg er glad.

Måtte hygge på motel i St. George to nætter, da rulle-dimsen lige skulle bestilles. Hyggelig by, af en mellemstor amerikansk en at være.

Da jeg stod op om morgenen skulle jeg ikke bare have Smølfen på værksted, men også mig selv. Er jo kommet ned i varmen nu. Ja nætterne er stadig kolde, men i fredag skulle det blive 25 grader og sol. Så jeg var lige nede og blive vokset. Skulle jo være pæn til fødselsdagen

Har haft en hyggelig dag indtil videre, glæder mig til i aften og musikken.
Når vist ikke parken i dag, men jeg har jo god tid, så måske i morgen. Ses skal den i hvert fald.