Anja Kiilsgaard on tour

Tak for de mange fødselsdags-kommentarer og samtaler.
Det gjorde godt at have et par…4 !!!!… danske timer over nettet med jer.

Da jeg kom “hjem” fra min maraton-netdag i Springdale, gjorde vi klar til at tage til St. George. Angie skulle til et møde pÃ¥ vejen derhen, i en lille by Hurricane. Hun var ret bange for at jeg skulle kede mig ihjel de 1½ time det ville tage. Hurricane er ikke der hvor det sker mest i Utah.

Travede ned af gaden, og 400 meter senere lÃ¥ der en motorcykel-shop. Ind og kigge. Kom selvfølgelig i snak med en af gutterne. Var inde og kigge pÃ¥ de enormt mange Harleyer og sjove t-shirts. Gutten kom rendende med sit kort og en kasket. En fødselsdagsgave! Ikke at han anede det, men jeg skulle selvfølgelig sladre, og sÃ¥ mÃ¥tte alle fire i biksen ønske mig tillykke….senere fik jeg ogsÃ¥ en fødselsdagssang
De begyndte at køre cyklerne ind, og jeg hang bare ud og lyttede til Harley-larmen. Spurgte til den her. En Rock-Climber.
Den var for sej. Alle hjul kan bevæges uafhængigt af hinanden, og den kan vist komme gennem det meste.
De kørte flere cykler ind og chefen spurgte om jeg ikke skulle have en tur i dimsen. Grinede lidt, og fortalte at jeg ikke engang havde prøvet at køre en ATV. Fluks fik de startet en og jeg måtte pænt fise rundt på parkeringspladsen i nederdel
Men sjovt var det sgu. Der var lidt udenomsplads med grus/græs, og chefen sendte mig over i det for at lege. Op og ned af kantstene og små bakker. Sådan må jeg bare eje når jeg bliver stor. Det var for grineren.
SÃ¥ fik han en af de ansatte til at give lidt opvisning i Rock-climberen. Han røg bare sidelæns hen over gruset. Lave cirkler, sÃ¥ støvet stod som vandfald fra hjulene. Jeg sad bare der pÃ¥ ATV´en og mÃ¥bede….og grinede. Hele pladsen blev indhyllet i en kæmpestøvsky, sÃ¥ alle folk begyndte at hoste og grine. Kunne simpelthen ikke se en skid, sÃ¥ sidste del af opvisningen forsvandt i støv. MÃ¥tte hellere aflevere mit legetøj. De skulle jo have lukket. Her er min “nye” Honda….og drengene.
 
Så at slå tiden ihjel i Hurricane, blev alligevel næsten det sjoveste der skete hele dagen

Jeg var forberedt pÃ¥ lidt af hvert musikalsk set til aftenens koncert…..nok bare ikke punkmusik. Og det var det sÃ¥! Angie kendte et par af dem der spillede i bandet, men havde ingen anelse om hvad det var før vi stod der. Det er Angie i den hvide skjorte og det søde smil.
 
Underligt sted. Kaffebar om dagen og sært rendsammen af teenagere, børnefamiler, rå fyre og os??!! Efter at have fået blæst ørene ud, blev stedet alligevel for underligt for os. Vi vendte snuden hjem og faldt om efter en lang og dejlig dag

Næste dag stod den på Zion National Park. Hold da kæft hvor er det en fantastisk natur der her.
Parkerede cyklen og hoppede pÃ¥ en af de mange shuttlebusser der betjener parken. Bussen har ligesom en ekstra vogn pÃ¥, og der sad jeg sÃ¥ omme. PÃ¥ et skilt stod der at bussen blev kørt af Bent, flankeret af at par danske flag. NÃ¥r chaufføren annoncerede næste stoppested, kunne jeg bare høre hans danske accent. Hoppede om i den forreste vogn under et stop, og spurgte chaufføren om han talte dansk…pÃ¥ dansk selvfølgelig. Han sÃ¥ meget overrasket ud, og lignede en der lige skulle have hjernen indstillet.. SÃ¥ brød han ud i et stort smil. Ja, da…sagde han pÃ¥ dansk uden en snert af amerikaner-accent.
Bent er pensioneret, men har et lille halvtidsjob med bussen. Har boet her i 15 år, men er også sikker på at det er her han kommer til at dø. Fik en hyggelig tur med ham og en lille snak ved ende stationen.

Var pÃ¥ nogle timers vandretur rundt forskellige steder. Ville rigtig gerne op i The Narrows, som flere har anbefalet. Desværre er det ikke den helt rigtige Ã¥rstid, da der er alt for meget vand i floden til at det kunne lade sig gøre. Fik alligevel set nogle fantastiske ting. Smider bare lidt billeder, sÃ¥ kan i selv fÃ¥ en fornemmelse. Men ogsÃ¥ kun en fornemmelse, da ingen billeder kan vise hvor flot her egentlig er……
  
 
Der var et par stykker, der klatrede. Nogle steder er det sÃ¥ højt at det tager to dage at komme op til toppen. De sover sÃ¥ i hængekøjer midt pÃ¥ klippen. Det eneste der poppede op i min hjerne var…sindssyge…..
PÃ¥ de næste tre billeder, kan i se klatrene….hvis i kigger godt efter.
  
Og så kunne jeg bare ikke stå for den her lille fyr. Husk at jeg stadig ikke har en ordenlig telelinse på, så han stod jo næsten på mine fødder.

I dag har jeg bare hængt lidt rund, fÃ¥et vasket tøj og prøvet at finde ud af hvad mit næste træk skal være. Skvattede over et træ i gÃ¥r og kunne mærke den forhenværende forstuvede fod brokke sig lidt. Havde egentlig planlagt en tur op til et udsigtspunkt, men turde ikke udfordre foden for meget. MÃ¥ se om jeg kommer derop en anden gang. Er lidt pÃ¥ vej mere sydover. Nætterne er stadig kolde og hvis jeg skal se en sydstat eller to, skal det være inden det bliver alt for varmt….men lad os nu se.