Anja Kiilsgaard on tour

Havde set i en brochure et sted, at der ville være et bil-løb på Route 66 i weekenden. Tænkte at jeg ville se hvad det var for noget, nu jeg var i nærheden.

Kørte mod Seligman, mens jeg prøvede at følge 66`eren. Ikke helt nemt da landevejen ind imellem bliver til motorvej. Den nægtede jeg at køre pÃ¥. Fandt en vej pÃ¥ gps´en der løb ved siden af motorvejen. Ok…lidt kedeligt, men bedre en ingenting, tænkte jeg. Og sÃ¥ forvandlede den sig til den dejligste grusvej, der førte mig gennem en lidt Sverige-agtig skov med store nÃ¥letræer. Solen skinnede fra en skyfri og jeg kom hurtigt i frigear, da der stod en “bambi” midt pÃ¥ vejen og gloede pÃ¥ mig. Han hoppede ind i skoven og jeg kom snart efter ud til motorvejen igen. En ny omvej blev opfundet. Denne gang endte jeg langs nogle togskinner i ret dybe skærver. Sendte lige en en tak til Tenereklubben for turene pÃ¥ skærver i Sverige og satte farten lidt op. Vejen drejede ind i skoven igen og blev til hÃ¥rdt pakket grus med store udvaskninger. Jeg stÃ¥r ikke ret meget op nÃ¥r jeg køre, men her var der intet valg. Og hvor jeg dog bare elskede Smølfen. Den er bare sÃ¥ nem at rive rundt i sÃ¥dan noget…selv med alt braset bagpÃ¥. Op og ned…igen og igen, og da jeg endte ude pÃ¥ 66´eren igen var det med et kæmpe grin i hjelmen.

Kørte ind i Seligman, som var fyldt med biler i alle afskygninger. Svingede ind pÃ¥ en p-plads, hvor der stod en flok bikere og en masse biler. Bikerne værdigede mig ikke et blik, sÃ¥ jeg udsÃ¥ mig et par ældre mænd, der sad i deres medbragte stole og sÃ¥ pÃ¥ bilerne der kørte langsom forbi. Hej…Hvad gÃ¥r det her egentlig ud pÃ¥, spurgte jeg. Og det var starten pÃ¥ et hyggeligt bekendskab med en flok nye mennesker.
Buck og Arnold forklarede at det var 20. gang at der blev holdt Fun Run. Her fredag, ville folk bare køre op og ned af hovedgaden og vise øserne frem. Drikke lidt øl og høre musik. Lørdag morgen ville gaden være fyldt helt op af biler, som man kunne beundre til starten gik klokken ti. Så ville man køre til Kingman og glo mere på øserne. Selve løbet var så ikke det interessante. Hovedattraktionen var vist mest at sparke dæk, snakke om bilerne og med hinanden.
De kørte selv i Bucks Ford pickup fra 1952. Det er Buck med Stetson hatten, Arnold med biker-skægget og smadderkassen er Forden.
  
Nå, kunne jo ikke slå lejr der på p-pladsen, så jeg kørte ud på campingpladsen og smækkede teltet op. Gik den ene mile tilbage til byen og så på ufattelig mange fede og sjove biler.
  
  
Endte henne hos Buck og Arnold igen. Blev præsenteret for deres venner….Heather, Tim, Jeff og at par stykker jeg ikke kan huske navnene pÃ¥. De bød mig velkommen i flokken og vi snakkede om biler og selvfølgelig om mig, Smølfen og DK. FÃ¥r godt nok en masse respekt for at tage pÃ¥ den her tur alene. Som Heather sagde…Ingen jeg kender kunne finde pÃ¥ at gøre noget lignende, tanken falder dem simpelhen ikke ind.
Var igen faldet over de helt rigtige mennesker at hænge ud med. De var bare sÃ¥ søde og venlige mod mig. Stod der pÃ¥ et gadehjørne midt i alle bilerne og blev sÃ¥ glad indeni, over at der findes sÃ¥ mange dejlige mennesker her i verden….og at jeg fÃ¥r lov til at møde sÃ¥ mange af dem.

Solen gik ned og det begyndte at blive koldt, sÃ¥ jeg ville trave ud til teltet og fÃ¥ skiftet sandalerne ud. Heather var der straks…jeg kører dig da, der er jo langt..øh, ja…hele 1,6 km..det samme som Strøget derhjemme. De kan bare ikke gÃ¥ her i landet

Og som sagt, sÃ¥ gjort. Da vi kom tilbage var det bar-tid. Vi gik pÃ¥ Black Cat Bar og drak nogle øl. Masser af mennesker. Cowboys i ternede skjorter og cowboyhatte…og de var den rigtige slags, arbejdede på en ranch og ikke bare nogen der gik med hatten. Wannabe bikere med bandanas, der bare var pÃ¥ søndagstur. Havde set den ægte slags tidligere pÃ¥ dagen….de sÃ¥ pænt hidsige ud, så dem skulle jeg i hvert fald ikke lege med. Fik de største grineflip bare ved at se pÃ¥ den flok mennesker der var samlet. Og ønskede sÃ¥ meget at man kunne tage billeder bare ved at blinke med øjnene.
Min første rigtige bartur herovre. Så fedt at være sammen med nogen. Synes at det bliver lige en tand for inviterende, hvis jeg hænger rundt på barer alene. Heather mente da også at en af de der wannabees havde et godt øje til mig

Vågnede klokken syv, skyndte mig at pakke det hele, så jeg kunne komme ind og kigge inden de kørte allesammen. Og hold da op hvor var der meget at se på.
  
  

De laver de her mini-campingvogne, der bare har det hele. Den brune var meget speciel. Alting matchede og var meget flot lavet. De var god nok små og søde. Folk brugte dem faktisk til at tage på weekend i. I kan se at de har alt fra køkken over gevær til model biler.
  
   
 

Jeg så også en af mine drømmebiler i levende live for første gang. En Viper. Har være vild med den øse i lang tid. Ud over at den har et sted mellem 500 og 700 heste, er den altså bare for pæn:-)

Hvis man ikke er millionær, kan man nøjes med at købe en Cobra i samlesæt. Så den her flotte røde en.
  

Klokken halv ti erklærede Buck at nu var det tid til at komme afsted. Øhh…var det ikke først klokken ti spurgte jeg. Jo, men topfarten for Forden er kun 70 km i timen, sÃ¥ vi starter lidt før, grinede Buck. Du køre da ogsÃ¥ med ikke?
Jeg var jo ikke meldt til løbet, men det betød Ã¥benbart ikke sÃ¥ meget. Det er jo offentlig vej, sÃ¥ ingen kan forbyde dig at køre der, som de sagde. Heather og hendes far kørte i en gigantisk autocamper og havde da tænk sig at køre mellem alle de smarte biler. Ok…løbet handlede om at hædre Route 66 og sÃ¥ var det ligemeget hvad du kørte i…eller pÃ¥. Hvis man lod sig registrere og betalte 50$ fik man t-shirts og nummerplade, men ellers var der frit slag.
Jeg havde egentlig tænkt mig at vente til de allesammen var kørt, men jeg hoppede på cyklen, kørte af bagveje op foran, nød synet af de mange flotte biler der kørte forbi. Og da trafikken begyndte at glide lidt bedre, kørte jeg ind i kortegen. Grinede lidt for mig selv. Jeg var pludselig blevet deltager i Fun Run 2008.

Hele vejen mod Kingman, ca 100 km, holdt der fede biler i hver en lille flække. Folk holdt picnic i vejkanten og vinkede til deltagerne. Buck havde sagt at de holdt ind i Hackberry, så det gjorde jeg også. Der var Musik, mad og en masse sparken dæk. Og så de her to rigtig fine Corvetter.
Det lykkedes hele flokken at mødes, selvom vi kørte i vidt forskellige køretøjer. Fik en sodavand og trillede videre mod Kingman. De andre lidt før mig. Der var rigtig varmt, så jeg havde smidt alt mc-gearet og det tager jo lidt tid at få det på igen. Kørte med god fart, og så var der pludselig kø. Flækkede af grin da det gik op for mig, at det var den langsomme Ford med Buck og Arnold, der bare tullede afsted med sine 70 km/t.

Kingman var et kaos af biler. Fandt et motel tæt ved det hele, fik smidt mc-klunset og gik endnu en gang ud mellem alle køretøjerne.
Faldt over Heather og hendes far.
 
Heldigt, for han var en guldgrube af viden om gamle biler. Arbejder et sted hvor de restaurerer dem. Så det var sjovt at få en guidet tur
  

  
Grisene er malingen på en dør.

Henad aften, tog vi….Buck, Arnold, Heather og hendes far….de andre var kørt hjem….ud for at spise. Fik sagt farvel og tak til Buck og Arnold og derefter kørt til motel-døren i gigantisk autocamper. Og ja, den var pÃ¥ størrelse med min lejlighed.
Tog afsked med Heather og hendes far, med en stÃ¥ende invitation til at besøge dem i Californien nÃ¥r jeg kommer forbi….og det gør jeg nok nÃ¥r jeg skal videre til Mexico i sensommeren. Glæder mig allerede.
Efter en fed weekend kunne jeg kun sige