Fik den her tossede ide om at jeg var bagud. At skulle jeg længere østpå, så skulle det være nu og hurtigt inden sommeren rigtig fik fat. Fik ind i hovedet at jeg skulle drøne tværs over Texas, så hurtigt som muligt, og hoppe på hovedet i den Mexicanske Golf, på en skøn hvid sandstrand.
Det lyder også meget fedt altsammen, men…………

Afsted, afsted. Kursen var sat mod Corpus Christi på Golf-kysten. Krydsede grænsen til Texas midt i noget meget fladt, kedeligt landskab. Bare se bag skiltet, hvordan der ikke er meget at se på, for slet ikke at tale om skygge.
Texas til Corpus Christi 001.jpg 
Læs så også lige hvad der står forneden….De er sgu skøre heromkring ;-)

Kørte bare hele dagen. Ville over til vandet, og så kan jeg godt blive en smule stædig. Der var vel omkring 1000 km derover.
Tog et par hundrede km på motorvej, men det blæste op, så det blev hurtigt en meget tvivlsom fornøjelse. Holdt ind på en rasteplads. Havde efterhånden ondt i røv.. og var træt af at kæmpe med vinden. Og så stod der forøvrigt på et skilt, at der var 90 miles til næste stop. Inde på toilettet stod en dame, der så meget lettet ud over at se mig. Hun og veninden havde set mig skøjte rundt derude fra deres bil, og var blevet en anelse bekymrede for mig. Så de var meget glade for at se at jeg var ok. Snakkede lidt med forskellige mennesker, der jo kunne se min Idaho-nummerplade, og synes derfor at jeg var langt væk hjemmefra ;-)
Den bedste tilfældige samtale var med et par fyre fra Corpus Christi, der havde en mc-udlejning der. De kunne hjælpe mig med er nyt fordæk…..Smølfen trænger i den grad til nye sko foran.
Nå kunne jo ikke stå der og blomstre hele dagen. Havde godt nok håbet, at en eller anden ville tilbyde Smølfen og mig et lift østpå…..for så sjovt var det heller ikke at køre i den blæst. Men det blev på den hårde måde.
Der er tit en hovedvej der følger motorvejen. Det blev min vej, så jeg ikke skulle ligge der og blæse sidelæns rundt mellem lastbilerne.

Var inde for at få et rum i en eller anden by på vejen. Alt udsolgt! Øv! Videre til næste by. Og her er jo “kun” 70 km mellem småbyerne. Alle normale moteller var også udsolgt i Sonora, men der var et lidt mistænkeligt billigt et tilbage. Der havde vist været en brand et sted, så folk var blevet evakueret til moteller i omegnen.
Var bare træt, så jeg skulle bare have en seng. Det så rent nok ud og var den eneste løsning, hvis jeg ikke ville betale en bondegård for et vold-dyrt sted.
Fik slæbt tingene ind, tog et bad og plantede mig foran Weather Channel. Og så blev værelset levende. Har ikke set så mange….og så store…kakerlakker siden….ja ikke engang i Indien var det så slemt. Fik hoppet på et par stykker. Huskede at smide de døde udenfor eller i lokummet. Har jo hørt noget om at familien kommer til begravelsen, hvis man bare lader dem ligge ;-) Hang alt mit bras op på kroge og knager og håbede på, at der ikke ville flytte noget uvelkomment ind i min toilettaske. Det tyndede ud i dyrelivet på gulvet. Jeg fik mig selv overbevist om at…… de da ikke kommer op i sengen…….og faldt i søvn.

Fra Sonora gik det af de mindste veje jeg kunne finde mod Corpus. De er stadig ikke så små, men så til gengæld forholdsvis kedelige.
Kunne pludselig høre den der irriterende lyd af metal mod metal. Og ja, jeg havde ødelagt rullen over kæden igen. Tror at det var for meget for Smølfen med motorvej i så lang tid. Kæden må vibrere meget ved de høje hastigheder og så river den rullen i stykker. Havde kørt med ørepropper på motorvejen, selvom jeg hader det. Og havde derfor ikke hørt at der var noget galt.
Kunne se, at ikke bare rullen var væk, men kæden havde lavet dybe spor i metal-pinden der holder rullen. Øv! Måtte sætte farten betydeligt ned, for ikke at ødelægge mere. Og så håbe at der var en ordentlig Suzuki-forhandler i Corpus.

Var inde på en “cafe” og få frokost. Jeg spurgte efter et godt Texas-kort. Det har været umuligt at finde et detaljeret kort endnu. Damen der, sendte mig en anden vej end jeg selv havde tænkt mig at køre. Der er et mc-stop???? prøv at spørge der….og så er vejen pænere, sagde hun.
Vejen var pænere. Lidt bakket, med sjove sving. Nok de første sving jeg har set de sidste 600 km. Og så kom mc-stoppet. Det lå et par miles fra alting. Ingen camping eller noget.
Bare den her bar og så en butik med Harley-dimser.
Texas til Corpus Christi 009.jpgTexas til Corpus Christi 007.jpg

Holdt en lang pause. Fik strammet kæden, og kigget efter kort. De havde heller ikke noget. Det viser sig at offroad ikke er det helt store her i Texas. Man cruiser på sin Harley….på asfalt.

Er i det hele taget ikke sælig imponeret over naturen her. Det eneste der ændrede sig gennem Texas, er størrelsen på bevoksningen. I Vest-Texas er det små buske. I øst er buskene blevet til små træer, ellers er det stort set det samme. Lange kedelige lige veje.
Ikke så mange Texas til Corpus Christi 002.jpgTexas til Corpus Christi 012.jpgsmåveje, selv grusvejene er bare lange, lige og kedelige. Og så ender de stort set allesammen ved en stor port, hvor der står…adgang forbudt. Så jeg følte lidt, at det var ligemeget hvilken størrelse vej jeg tog. De var lige kedelige allesammen.

En anden ting der så har ændret sig enormt er luft-fugtigheden. Her er simpelthen ikke til at være. Den anden dag var her 42 grader og en usandsynlig høj luftfugtighed. Man sveder selv om man overhovedet ikke rører sig. Det er stort set umuligt at lave noget. Selv på tv beder de folk holde sig indendøre foran aircon´en. De sidste par dage har vi “kun” haft omkring de 30-35 grader. Og mig der bare hader høj luftfugtighed. Kan ikke tænke i det her vejr.

Nærmede mig Corpus Christi. Havde den her smukke ide om, at køre helt ud til vandet og bare hoppe i. Jeg blev så klogere. Kørte vel 30 km gennem by, by og by. Klokken var omkring otte og så går solen altså ned på de her breddegrader. Ville lige smutte forbi Suzuki-biksen. Det kunne jo være at de havde længe åbent. En flok ikke alt for venlige mennesker var ved at køre mc´erne indenfor. De fortalt at der var mindst 40 km til stranden, så jeg ville bare snuppe et motel. Og så begyndte helvedes-timen. Ikke noget der lignede et billigt motel. Alt var endeløs asfalt-jungle og moteller der kostede dobbelt så meget som “normalt”….for mig.
Endte efter mere end en times forvildet køren rundt, med bare at køre ind et sted. Da damen i receptionen fortalte prisen, fik jeg tårer i øjnene. Var bare så træt og kunne slet ikke have, at den drøm jeg havde kørt efter….hvide sandstrande…ikke bare sådan gik i opfyldelse. Da hun så vandet stå højt i øjnene på mig, slog hun 15$ af prisen. Det var stadig urimeligt, men jeg sagde ja, da klokken nærmede sig 22, og nød hvert et øjeblik i det kølige motel.

Havde bedt om vækning, men det glemte de så. Fik en helt forkert start på dagen, da jeg gerne ville have været hos Suzuki-stedet ret tidligt. Trælse afvisende mennesker, men jeg fik da min rulle bestilt….og en ekstra, hvis det skulle ske igen.
Drønede videre ud til fyrene med mc-udlejningen, for at se om de kunne skaffe et dæk. De kunne ikke få den rigtige slags, men Shawn, som ejeren hed, lånte mig en telefon, så jeg har bestilt et dæk, der står klar i Galveston.

Det er Memorial-weekend denne weekend. Det er amerikanernes start på sommeren. Alle tager på forlænget weekend, så alt der bare mindede om en campingplads eller et motel, var totalt optaget. Så kunne jeg selvfølgelig slå teltet op på stranden. Men prøv lige at forestille dig en strand uden skygge…overhovedet…. i 35-40 graders varme. Selv brisen der kommer fra havet er sauna-varm, og fugtig. Ville ikke udsætte hverken Smølfen eller mig for det. Kørte ud til vandet, men det hele var så varmt, at jeg ikke engang gad at stå af og mærke vandet. Så…Nu har jeg set Den Mexicanske Golf, men ikke rørt den. Og det var jo ikke lige planen.

Fandt heldigvis et rigtig skod-motel, der ikke var optaget, til en “billig” penge. Havde stadig ikke set noget som helst pænt i Corpus Christi, selvom jeg kørte rundt i timevis.
Det meste så sådan her ud. 
Texas til Corpus Christi 015.jpg Texas til Corpus Christi 017.jpg
Var rigtig ked af at flygte fra stranden, men det var bare for varmt. Kom i snak med naboen på motellet, en ung fyr på 30. Vi sad udenfor til klokken fire om morgenen, hvor det så stadig var omkring de 25 grader, og snakkede om alt muligt. Det var en af de mere interessante samtaler jeg har haft i et stykke tid, så måske var Corpus ikke så forfærdelig alligevel.

Og dog…..Da jeg mødte op til leveringstid hos Suzuki-biksen, havde de da i hvert tilfælde aldrig sagt, at dimsen ville komme næste dag, selvom jeg havde betalt kassen for det. Kan jo desværre bare ikke råbe en hel masse og skride. Har jo brug for rullen. Øv. Kom bare til at hade det her sted endnu mere. Hænger fast indtil tirsdag….mindst. (En hel masse bandeord!!!!!!!!!!!!!)
Prøvede lige at snige mig mod stranden igen, men måtte altså opgive. Kan bare ikke overleve derude.
Burede mig inde på motellet to dage. Fuld høvl på aircon´en.
Når man går ud, føles det lidt ligesom at gå i dampbad. Fatter slet ikke at folk lever her.

Blev enig med mig selv om, at jeg da ikke bare kunne sidde der og glo. Så jeg hankede op i mig selv i dag og flyttede til en camping plads. Nu er folk jo på vej hjem fra weekend, så der er plads igen. Har siddet inde hele dagen. Dels for at skrive til jer, men også for at slippe ud af den ulidelige varme. Selv ude ved poolen er der for varmt.
Glæder mig til at se hvor fedt det bliver at sove i telt i nat….ca 25 grader…..

Det blev vist lidt af en lang klagesang. Men jeg synes sgu ikke at det har været de aller-fedeste dage. Vil bare væk herfra. 
Jeg føler at jeg mister min frihed, når Smølfen ikke er på toppen. Kan ikke bare skride, hvis jeg ikke bryder mig om lugten i bageriet. Og tro mig…hvis jeg ikke skulle vente på rullen, var jeg langt væk. Kan nemlig lige overleve varmen når jeg triller afsted på Smølfen.

Er i syv sind med hvad jeg skal gøre nu. Skal selvfølgelig til Galveston efter mit dæk, forhåbentlig i morgen. Men hvad skal jeg så??????? Mere øst og mere ulidelig varme….eller vest, tilbage i bjergene. Vejret har ikke været for godt vestover det sidste stykke tid, så…..?????

Nå. Det vil tage et par dage at komme til Galveston, mon ikke min mave har bestemt sig for noget inden da.