Overlevede at sove i teltet i de der 25+ grader…men også kun lige. Lå ovenpå soveposen, men måtte smide den til side og bare ligge der på underlaget….og stadig svede. Havde alle “døre” stående åbne, men vågnede ved ved fire-tiden, fordi jeg kunne høre tunge dråber på teltdugen. Måtte lukke det hele til, og så blev det for alvor en svedehytte. Gik op i fællesstuen for at køle bare lidt af i airconen. Og bestemte mig på stedet til, at det blev moteller det næste stykke tid.
Den Mexicanske Golf 002.jpgCampingen var ellers fin. Der rendte hele fire påfugle rundt. Kunne ikke lige få ham til at slå halen ud for fotografen, men det gjorde han så selvfølgelig senere, da jeg ikke lige havde kameraet ved hånden.
Hvordan er det lige at man flyver med sådan en hale???!!! De sad langt oppe i træerne om natten…..

Kørte ind til Corpus  Christi tirsdag morgen og fik sat rullen på. Ikke mere handicappet Smølf. Jeg følte mig meget lettet, da jeg satte kursen nordpå langs kysten.
Min veninde Bibi, havde ramt hovedet på sømmet, da hun skrev…at jeg havde tabt mit fodfæste. Skal huske at det ikke er målet, men turen der er det vigtige. Lovede mig selv, aldrig at have så travlt igen. Det går bedst når jeg ikke rigtig har et mål for dagen, men bare en retning. Stopper når jeg føler for det og ikke skal være et bestemt sted. Det er der de fede oplevelser kommer.

Havde ikke kørt mere end omkring 50 km fra Corpus, da jeg kom til Rockport. En sød lille by, helt ude ved vandet. Der lå det her motel, nærmest helt ude i vandet.
Den Mexicanske Golf 010.jpg Den Mexicanske Golf 011.jpg Den Mexicanske Golf 021.jpg
Den Mexicanske Golf 024.jpgDen Mexicanske Golf 030.jpg
Ville egentlig bare høre hvad prisen var sådan et sted og så køre videre, men damen der havde stedet var sød og jeg trængte til at være et dejligt sted, og få samlet kroppen og sjælen sammen igen. Finde ud af hvad det egentlig var jeg gerne ville og hvor jeg ville hen. Så jeg blev og hvor var det godt.
Man kunne bo i det der hus på stylter, men det var bare pænt dyrt, så jeg nøjedes med et værelse “på land” omme bagved.
Jeg hang ud, slappede af og kunne slet ikke finde ud af at komme derfra igen. Jeg endte med at blive i tre dage. Det var så min badeferie ved den Mexicanske Golf.
Det var stadig urimeligt varmt, men der var lidt brise, så det var til at overleve. Holdt mig mest indendøre midt på dagen, og tog så til stranden ved fem-tiden. Ville jo ikke risikere at blive totalt forbrændt. Så endelig fik jeg min svømmetur i Golfen. Og den var varm som
Den Mexicanske Golf 006.jpgDen Mexicanske Golf 008.jpget badekar. Man blev faktisk kølet mere ned ved at stå og være våd i vinden. Men dejligt var det.
Der var meget lavvandet. Gik og gik, men vandet blev aldrig dybere end til midt på låret, men det kan jeg da også sagtens bade i. Men jeg må sige at….der er sgu ikke meget der slå Vesterhavet på en dejlig sommerdag :-)

Købte friske rejer. Og ja de kan sagtens laves i en mikroovn. Og de smagte fantastisk.
Hang ud på broen sent om aftenen, hvor drengene fiskede. De flåede bare fisk op. En fyr fiskede efter små fisk, som han kunne bruge som madding i en krabbe-fælde. Han nåede kun lige at smide snøren i vandet og så var der bid. Det tog længere tid at få maddingen på, end at hive endnu en fisk op.
Drak øl med naboerne. Et ungt par. Pigen var blevet totalt forbrændt ved at sidde i bilen, med armen ude af vinduet. Fuldstændig krebserød var hendes arm. Var vældig glad for min beslutning om ikke at koge på stranden hele dagen…..og jeg tåler det endda nok lidt bedre en hun gjorde.
I det hele taget hyggede jeg mig enormt, men det bedste var, at jeg kunne føle at jeg blev fyldt med ny energi. Var klar til endnu en tur på de støvede veje…….Men hvor skulle jeg hen????????????
Havde stor lyst til at se Louisiana, men blev det for varmt?? Udsatte beslutningen. Skulle jo til Galveston efter det der dæk, så havde lidt tid endnu.

Forlod Rockport…mit lille paradis i Texas….og kørte mod Galveston. Tog mig god tid denne gang. Masser af omveje. De er altså bare ikke særligt spændende. Fandt en grusvej. Den var lang lige og nærmest kedelig. Hmmm….. Savnede bjergvejene.

Galveston ligger mest på en ø lige ud for fastlandet Der var kun 40 km til stedet hvor dækket stod. Kørte rundt for at lede efter et sted at sove. Hmmmm….En camping uden skygge. Sindssygt dyre moteller. Øv…Hvad nu.
Kom forbi en bar. Woodys. Der holdt en del Harleyer og der så fedt ud. Lige ved siden af stranden og ikke rigtig nogen naboer. Der var fredag, så der var gang i den.
Fik den her skøre ide….Jeg ville satse på heldet…eller sove på stranden. Tænkte at, måske mødte jeg nogen, der ville invitere og hvis ikke…..Så fik jeg en fest ud af det. Nogle øl og jeg ville jo nok være ret ligeglad med hvor jeg sov.
Kom dog ret hurtigt i snak med et par gutter…Billy og Hatchet…..ja, endnu engang slog min gammelmands-magnet til. De tilbød at jeg kunne slå mig ned i deres autocamper. De virkede meget tilforladelige, og camper med aircon, lød da bedre end stranden.
Vi kørte hen og smed Smølfen. Tog videre på en anden bar, hvor der var livemusik og det hele. Lærte at spille et sjovt spil. Noget med et langt brædt, noget sand og nogle dimser man skulle få til at glide rundt i sandet. Jeg bankede dem begge to eftertrykkeligt….Fnis…
Det må vi have indført i Danmark. Det var ret sjovt.
Den Mexicanske Golf 035.jpgTilbage og sove i camperen. Stod op og sagde mange tak til Billy. Hatchet var taget på arbejde. Vi snakkede, så jeg kom en del senere afsted end jeg havde regnet med. Det var jo lørdag, så sidste chance for at ordne dæk-ting de næste par dage. De har lukket søndag og mandag. Men stadig i ok tid. Drengene havde ellers inviteret til at blive….eller komme tilbage, men jeg synes at jeg havde set fest nok.
Endnu engang havde jeg mødt flinke folk, der bare ville hjælpe og underholdes af hende der udlændingen ;-)

Kørte til League City, en forstad til Houston, hvor mit dæk ventede.
Tosserne havde så bestilt det forkerte. I det hele taget virkede det ikke, som om det var studenterhuen der trykkede i det værksted. Nå, dækket havde knopper og var ikke helt ved siden af….og jeg skulle bare have et nyt på. Det gamle var begyndt at nærme sig det kriminelle.
De havde heldigvis tid til at smide dækket på med det samme, så jeg kom rimelig hurtigt ud af døren.

Jeg havde jo udsat og udsat beslutningen om hvilken vej jeg skulle køre. Alligevel tror jeg godt jeg havde vist, faktisk i flere dage. at jeg var på vej vestover igen.
Min hjerne havde vendt øst-vest-spørgsmålet 10.000 gange. Masser af argumenter for og imod.
Der var selvfølgelig varmen og luftfugtigheden, men det der nok fik mig overbevist om at tage vestpå igen, er at kørslen her er så ufattelig kedelig. Hvis jeg var på en anden slags mc, som min Transalp, havde det måske været en anden sag, men Smølfen er ikke ligefrem bygget til at drøne mange km på en kedelig landevej. Vi lider begge i vejret og trænger til lidt snoede grusveje. Så ja, jeg er på vej over mod Rocky Mountains igen. Har retning mod Colorado. Der skulle være pænt.

Jeg havde bestemt at jeg ville køre midt ind igennem Houston. Så var min retning ud af byen, mod nordvest, nemlig den rigtige. Enten lige igennem eller en allerhel….. lang ringvej rundt om det hele. Ringvejen ville bare betyde mere kedelig motorvej, med fastfood og supermarkeder som eneste udsigt. Gab!
Bedst som jeg kommer afsted. Nærmest på smeltepunktet af at stå i et varmt værksted i store bukser og støvler. Ja, så holder gps´en op med at virke. Arrggghhhhh!!!! Ikke nu. Ikke i en storby. Holdt ind og baksede med instrumentet. Så virkede den og to minutter efter var alle gaderne væk igen. Pis!!!!
Var varm og træt….og havde vel lidt tømmermænd fra Galveston. Så et motel og besluttede at lave et pitstop der til næste dag og få orden på sagerne.

Fik fikset gps´en og en god nats søvn. Var klar til at drøne gennem Houston. Selve centrum var ikke så stor. Det er alle forstaderne, med deres uendelige jungle af de sædvanlige bilforhandlere, fastfoodsteder, benzintanke, banker og supermarkeder, der får det til at virke gigantisk. Alt ligger linet op langs de store indfaldsveje. Spredt ud over et kæmpe areal. Samme koncept i hver eneste by jeg har været i. Alt er lavet til at man kan komme rundt i bil, så det er dømt totalt betonjungle.
Der løber somregel en vej ved siden af motorvejene, hvor alle forretningerne ligger. Kørte der, så jeg havde tid til at se mig omkring og Smølfen ikke skulle køre motorvejs-tempo.
Måtte dog op på freewayen over en bro. Kunne se skyskraberne i centrum og ønskede endnu engang ,at jeg kunne tage billeder ved at blinke med øjnene.
Rundt i loops og motorvej i flere etager. Blev nærmest skudt ud af hele møllen, på den anden side af centrum. Holdt ind for at få vejret efter vanskelig gps-kørsel i alt for højt tempo og for at tage et billede.
Houston 004.jpg
Havde sat kursen mod Austin. Har hørt mange mennesker tale godt om byen…og så lå den i den rigtig retning. Mod nord-vest.
Tog bagveje i starten, men det førte mig bare ud på nogle lange omveje i helt forkerte retninger. Og der var ikke så meget at se. Det minde faktisk lidt om Danmark. Marker, landbrug og små byer. Bevares, husene var anderledes, men ellers almindeligt landbrugsland.
Skal huske mig selv på ikke at have travlt, men jeg vil rigtig gerne snart ud af The Lone Star State og over til bjergene. Fik faktisk grineren af at tænke på, at de har så travlt med at deres stat kun har en stjerne….
Nulrede de sidste 60 km af hovedvejen. Blev overhalet af alt. Skal ikke have ødelagt Smølfen igen, så det går lidt langsomt. Synes at det var fantastisk kedeligt at køre der. Fik gang i min I-Pod og skruet godt op for rocken….og ligepludselig var det hele meget sjovere.

Ankom til Austin sent i går. Har bestemt mig for at tage en ekstra dag her. Det skulle være en rigtig ung og levende by, med masser af livemusik. Vil prøve at finde noget i aften……men det er jo mandag….