Austin var sikkert en helt fed by. Forsøgte da også en tur ind til centrum, for at se et par af seværdighederne. Hoppede på Smølfen ved syv-tiden. Solen var knapt nede og jeg var bare ved at smelte. Når man holder for rødt lys her i landet, tager det evigheder før det skifter, så jeg sad bare der i solen og svedte tran. Kunne mærke at det bare løb ned af kroppen på mig, selv mine trusser var gennemblødte. Svingede ind forbi universitet. Det var stort og flot. Ville gerne have gået en tur, men orkede bare ikke at stå af, stuve alt mc-gearet væk og rende rundt og svede.
Kørte videre ind til 6 th. street. Det skulle være der hvor musikken spillede. Rimeligt mennesketomt, men ok, det var også mandag og ret tidligt. Så jeg opgav simpelthen. Ville hjem i poolen og derefter blive i airconen. Øv, hvor var det altså latterligt. Det her var den første gang jeg bare ønskede at jeg havde en bil. At kunne sætte sig ind i den i normalt tøj, tænde for airconen og stå ud og være nogenlunde afkølet. Det ville bare være et hit.

Kom hjem og hoppe i poolen…..og trådte så forkert på min fod. Det føltes ikke rigtig som noget særligt, men blev værre i løbet af aftenen. Da jeg stod op næste dag, kunne jeg næsten ikke støtte på den. Så det blev en dag med foden oppe og en bog.
Havde snakket med en mand om min tur, lige da jeg landede på motellet. Ham rendte jeg ind i igen, og han spurgte om jeg ville med ud at spise. Han var på vej til en fiskerestaurant. Det lød jo godt og det blev endnu bedre, da det viste sig at være et cajun-sted. Det var jo en af grundende til at jeg skulle til Louisiana…for at spise cajun-mad.
Det blev en af de dyrere aftener, men maden var god og rigelig. Rejer, krabbe, østers, ukendt fisk og andet godt. Og så selvfølgelig underholdende selskab.

Næste dag var foden bedre, så jeg ville videre.
Austin ligger i et bakket landskab, og jeg tog bagvejene ud af byen. Små snoede veje forbi de største villaer. Fulgte Colorado Floden, så godt jeg kunne. Skulle jo ikke have travlt!!
Havde lavet en gps-rute på forhånd, så jeg fulgte bare den….og endte så i en eller anden stats-park, hvor vejen simpelthen holdt op. Øv…Måtte tilbage. Endte med at køre en kæmpe omvej. Normalt ville det være ok, men jeg havde altså denne her - jeg vil ud af Texas, snart!! - tanke i baghovedet hele tiden.
Var klar over at jeg ikke skulle have alt for travl, men ligegyldigt om jeg tog de mindste veje jeg kunne finde, var de stadig lange, lige og kedelige. Altså efter at bakkelandskabet omkring Austin holdt op, og alt blev fladt igen. Så jeg sigtede mod bjergene i New Mexico og tog den korteste rute jeg kunne finde uden motorvej og alt for store landeveje.

Måtte lige ud og hente kortet, da jeg simpelthen ikke kan huske hvor jeg havde overnattet og hvor jeg havde kørt. Alt er ligesom bare en laaaang landevej ud af Texas. Får blandet dagene sammen, for de var rimeligt begivenhedsløse. Sad bare der på Smølfen, mens vi åd den ene kilometer efter den anden.

En af dagene kom der endelig nogle nogle grusveje, der rent faktisk gik i den rigtige retning og hvor der ikke var “adgang forbudt” skilte over det hele. Glad strøg jeg afsted på den første.
Ud af Texas, New Mexico 012.jpgUd af Texas, New Mexico 003.jpgI kan se at jeg ikke helt har nået vest Texas endnu, da der stadig er frodigt.

Røg ud på landevejen igen og var klar til den næste. Kørte ind. Øv, det var asfalt. Vendte om og fortsatte af lidt af landevejen.  
Ombestemte mig, det kunne jo være at der var grus længere inde.
Vendte om igen, men denne gang holdt der en bil og spærrede hele indkørslen. Hvor skal du hen spurgte chaufføren. Forklarede at jeg bare ville køre et lidt mere interessant sted end ude på landevejen. “Jeg vil ikke have dig her” var svaret. Øhhh. Ok så.
Spurgte hvordan jeg kunne vide at jeg ikke måtte køre der, da der ikke var nogen skilte, udover det der viste løstgående kvæg, og det havde ikke været noget problem i de andre stater jeg har været i. Manden vrøvlede en masse om at hans lam ville dø hvis de så en motorcykel og at det godt nok var en offentlig vej, men at han altså ikke ville have at jeg kørte der. Og som den gode turist jeg nu er, havde jeg ingen intention om at genere ham, men havde sgu mest lyst til at fortælle ham, at hans lam så var de eneste i verden der døde af at se en mc og at hvis han var mere venlig næste gang, ville folk nok være mere tilbøjelige til at lytte til ham….meeen jeg er jo en sød pige og kørte pænt ud på asfalten igen, men jeg blev ikke ligefrem gladere for Texas.

Endelig var grænsen til New Mexico i sigte. Smilet var stort i hjelmen. Hele den store fejl der hed Texas, var snart overstået. Synes at jeg har spildt mange dage et dødssygt sted, men på den anden side…nu har jeg ikke mere en romantisk drøm om Texas. Og nu kan jeg da sige at jeg har været der.

Kan også se, at jeg stort set ikke har taget nogen billeder. Har synes at det hele bare var fladt landskab med de her olie-pumper allevegne. Selv inde i byerne.
Ud af Texas, New Mexico 021.jpgUd af Texas, New Mexico 004.jpg Ud af Texas, New Mexico 013.jpg
Den lille lyse pumpe var inde midt i den lille by som er på det sidste billede. Og sådan så alle byerne ud. En lang vej midt i det hele med moteller, tankstationer og fastfood.

Krydsede statsgrænsen med at meget højt yiiipiiiiiii inde i hjelmen. Og kørte nogle få miles ind til den første by i New Mexico.
Var inde i en mc-biks og købe kædespray. Snakkede lidt med en fyr, der gav mig et godt tip til en bagvej….med grus. Overnattede på verdens kedeligste motel og kom pænt tidligt afsted næste morgen.
Stadig laaaange lige veje et godt stykke tid. Kunne mærke at jeg havde passeret The Dryline, skellet mellem høj og lav luftfugtighed. Det var stadig over 30 grader, men sveden tapløb ikke af mig mere. Jeg kunne faktisk tage en pause ude midt i alt det flade, uden skygge, og ikke føle at jeg var døden nær. Smilet i hjelmen blev større og større.
Jeg mødte stort set ingen biler og havde ikke nået gruset endnu. Til gengæld stod der en flok “bambier” midt på vejen. De flygtede selvfølgelig til alle sider selvom jeg tog koblingen og prøvede at larme mindst muligt.
Stoppede for at ryge en smøg og tage et billede af de der små vindmøller, der pumper vand op til dyrene….og straks kom en flok køer rendende mod mig. Har ikke nogen anelse om, hvorfor jeg var så spændende. Meget nysgerrige, men også en anelse nervøse, så de
Ud af Texas, New Mexico 024.jpg Ud af Texas, New Mexico 026.jpg Ud af Texas, New Mexico 027.jpg 
sendte en “spejder” ud for at se mig an, mens de andre blev pænt i baggrunden. Det var sgu lidt sjovt.

Jeg vidste at jeg nærmede mig bjergene, men kunne ikke se dem endnu. Men landskabet var begyndt at ændre sig. Pludselig stod jeg på kanten af en slags dal. Det minde lidt om “hjemme” i Arizona. Jeg var tilbage i ørkenen…og elskede det!
Ud af Texas, New Mexico 035.jpgUd af Texas, New Mexico 034.jpg

Kom til et skilt, hvor der stod “ingen asfalt de næste mange mil” Jubiii…
Kørte ind på gruset og nød det….de to km det varede. Asfalt igen???? Det kunne ikke passe. Øv. Kunne se at det var lavet fornyeligt. Ikke engang manden fra mc-biksen havde vist noget om det. Nå, det var stadig federe end de kedelige Texas-veje.

Kom op af dalen og så begyndte det for alvor at gå op. Steg 1500 højdemeter på under et par timer. Snart snoede jeg mig op gennem dale der mest af alt mindede om Østrig. Masser af små vandløb og træer. Holdt ind på en rasteplads og stod bare der og var lykkelig over at være sluppet ud af “flad-land”
Ud af Texas, New Mexico 037.jpgI kan se det flade ude i horisonten, og de begyndende bjerge.
Alt blev bare så anderledes på under et par timer. Landskabet selvfølgelig, men også ørkenklimaet. Er gået i gang med fugtighedscremen igen, har tuden fyldt med blodige bussemænd og kan tørre tøj på to timer. Meget mere mig. Det her er vejr jeg kan forstå…..det bliver godt nok pænt koldt om natten nu, men hundrede gange hellere det, end den sauna jeg lige har været igennem.

Kom op til Taos. En “mindre” by i 2200 meters højde. Et rigtig hyggeligt sted. De har faktisk et centrum her. Kan gå rundt til næsten alting. Masser af gallerier, cafeer og
Taos, NM 001.jpg Taos, NM 002.jpg Taos, NM 003.jpg
pling-plong-forretninger med hippie ting. Og så er arkitekturen meget spansk. Her er rigtig pænt i forhold til de fleste byer jeg har set. Omkring centrum i hvert fald, ude i periferien ligner det enhver amerikansk forstad.

Rodede længe rundt efter et motel til en ordentlig pris, men alt var smadder dyrt. Endte længere og længere væk fra centrum. Havde fået rigtig ondt i bagen af de mange timer på texanske veje, så jeg havde bestemt, at jeg ville blive et par dage og pleje min ømme bag.
Fandt så heldigvis dagens bedste tilbud, stort set i centrum. Fedt!!! Glædede mig til at spadsere rundt i hyggen. Meen kom i snak med receptionisten, Brian, og vi endte med at have en rimelig våd aften ude i byen.
Han har bestemt at han vil arbejde et år, for at skrabe penge sammen til en Europa-tur. Er tjener på en restaurant om dagen og er på motellet om aftenen. Får 8$ i timen for motel-jobbet og 4$ på restauranten, plus drikkepenge selvfølgelig. Det er altså en ting jeg stadig skal vænne mig til. At det er drikkepengene de lever af, da lønnen i sig selv, jo nærmest er til grin. Er vist alt for nærig i følge amerikansk målestok og glemmer det ovenikøbet en gang i mellem. Undskyld ;-)

Brian bor i telt udenfor byen, for ikke at bruge alle pengene på at bo. Vil gerne leve af at skrive, men det er jo ikke så nemt. Lidt en sær snegl, men vi havde en sjov aften.

Desværre udmøntede den sig så i tømmermænd, der ikke burde have været så slemme. Tror der var lidt højdemeter og for lidt væske…altså uden alkohol…involveret.
Brugte så hele dagen i går på ikke at lave nogetsomhelst. Holdt søndag med film i flimmeren og cola på dåse.

Havde egentlig bestemt mig for kun at blive to dage, men slapperdagen i går, gjorde at jeg blev hængende en ekstra dag.
Har vasket, shoppet efter småting jeg manglede, fået vokset stænger, hygget på en cafe og hang fast i en tibetaner-biks med en vældig interessant dame i tre timer. Vi fik vist lige ordnet hele verdenssituationen….op til flere gange
Har mødt tre forskellige folk, der uafhængigt af hinanden har fortalt, at de kun skulle være i Taos nogle få dage, men nu har været her flere år. Stemningen er rigtig fed, lidt hippie-agtig. Har også lyst til at blive, men priserne siger nej….selvom både Smølfen og jeg Taos, NM 008.jpg
hygger vældigt her på motellet.

Det er åbenbart en by der er svær at slippe ud af, men jeg har pakket og kører i morgen.
Skal jo endelig ud på noget grus og snoede veje :-)