Anja Kiilsgaard on tour

Dagen før Chick Fest, havde vi travlt med at blive helt klar til den store begivenhed.
Jeg havde bestilt et nyt bagdæk. Duke havde sagt at han ville hjælpe med at få det på. Han kastede sig over Smølfen, men så måtte jeg jo lige træde i karakter og smide ham lidt til side. Skulle jo selv øve mig på dækskifte. Fik da også selv hevet hjulet af og gik i gang
med dækjernene, men Duke kunne altså ikke helt holde fingrene for sig selv, og måtte lege lidt med. Selv Tami der ellers lader Duke ordne alt mc-relateret, ville hjælpe til.
Da vi bestilte dækket, havde vi bestemt os for en lidt større størrelse. Havde jo lige glemt at det ville hæve Smølfens sæde endnu mere, så nu kan jeg så næsten slet ikke nå jorden.
Men det ser fedt ud!!!!

En anden vigtig brik i forberedelserne var Chick Fest t-shirts. Duke har en t-shirt biks, så han havde trykt årets t-shirt. Jeg fik den allerførste, frisk ud af kassen og vi fik os et
mindre grineanfald, da jeg fluks hev kameraet frem og forevigede…..”mine bryster” Synes at jeg ville have et foto af det fine logo. Det kom der sÃ¥ en del jokes ud af den dag

Jeg var pakket og klar. Havde efterladt alt det jeg ikke skulle bruge i ADV-hytten, og taget topboksen af. Det er ellers ikke noget jeg gør så tit. Vi har fået lavet måden at sætte topboksen på, på en lidt uheldig måde. Skruerne sidder så de næsten ikke er til at komme til. Det er lidt ærgeligt, for Smølfen er nu sjovest på grus uden alt for meget oppakning.

Da vi stod op næste morgen, var vi bare helt springklare. Nu skulle vi endelig afsted. Stedet hvor vi skulle campere var kun 25 km fra Salida. Men sÃ¥ begyndte telefonen at kime med alle mulige forsinkelser og folk der liiige ville kigge forbi med forskellige ting. Da vi endelig var ved at være der, Ã¥bnede himlen sig og regnen væltede ned. Hmmm…..Vi flyttede ind i stuen og hang ud et par timer, mens flere og flere folk dukkede op. Ingen grund til at køre ud for at blive gennemblødte.

Det klarede op og vi drog afsted.
Flokken var nu vokset til 3 biler med trailere og 3 mc´er. Vi svingede ind på campingarealet og så gik tiden med at sige goddag til dem der allerede var ankommet, smække telt op og pakke diverse ting såsom kæmpe grillen ud.
Aftenen gik med at hænge ud ved bålet og hilse på dem der ankom sent.

Næste morgen stod den pÃ¥ lækker morgenmad. Tami og Duke har en lige sÃ¥ stor passion for bacon som mig, sÃ¥ der blev tændt op i grillen…gasgrillen… og lavet enormt meget bacon og æg. Fik oven i købet speciel danskerbehandling. Ingen skal ødelægge mine scrambled æg ved at komme ost pÃ¥ dem.
   
Jeg har sagt det før…og jeg siger det igen….De hælder ost pÃ¥ ALT herovre. SÃ¥ jeg fik altsÃ¥ min helt egen potion uden ost. Flinke mennesker

Har desværre ingen billeder fra når vi kørte. Havde jo ingen tasker på og har derfor ikke plads til det store kamera jeg slæber rundt på. Tag ikke fejl, jeg er vild med det kamera, det tager fantastiske billeder, men er rimeligt uhandyt.
Istedet må i kigge på Chick Fest linket her: http://www.advrider.com/forums/showthread.php?t=327859&page=22 Start på side 22, ca midt på siden hvor jeg er på et billede. Det er fra festen starter. Hvis i ikke gider trawle så mange sider igennem, er side 26 et godt bud.
Jeg har så også stjålet et par billeder og lagt på bloggen.
Der kommer nok en billed-overraskelse pÃ¥ et tidspunkt. Har lige været ude og bruge penge…………..

Forøvrigt skal i ikke synes at folk er vældig uhøflige, når de giver jer fingeren på billederne. Det er den officielle ADV-hilsen. Det betyder så, at når folk ser mit ADV-klistermærke, kan det være at jeg får fingeren istedet for helt almindelig vinken

Efter den fantastiske morgenmad var der kørekursus. Vi var 13 piger på fredagsholdet og to lærere. Megan og Karen. Og ja, det er Megans kæmpe KTM. Hun kylede rundt med det kæmpedyr, som om hun aldrig havde lavet andet. Tror det var en 990, men måske en 950. Karen var på en lidt mindre KTM, men havde også pænt styr på det.
  
Billedet er dog fra lørdagsholdet, hvor de vist var 15 piger. Vi ville gerne have været med igen, men synes at de var mange nok.

Vi var pÃ¥ meget forskelligt niveau. Nogle var stort set nybegyndere pÃ¥ mc, andre nybegyndere pÃ¥ grus. Tami og jeg var helt sikkert de “erfarne” pÃ¥ holdet.
Da kurset sÃ¥ startede med, at vi skulle holde stille, begynde at køre uden at maskinen hoppede som en kænguru og derefter bremse med bagbremsen, stille og roligt til vi turde blokere den helt. Ja, sÃ¥ tænkte jeg, at jeg ville komme til at kede mig helt enormt. Kan huske et 15 meter langt bremsespor jeg engang fik lavet i Sverige, bare sÃ¥dan for at undgÃ¥ at ramme et træ. SÃ¥ blokere…ja det kan jeg.
Jeg blev sÃ¥ klogere, da næste øvelse var at gøre det samme med forbremsen. Uff….blokere forbremsen i grus. Ikke lige noget jeg specielt stræber efter. Men alt skulle nærmest foregÃ¥ i slowmotion, sÃ¥ det var alligevel ikke sÃ¥ farligt.
Næste ting var otte-taller. Og det er vel nogenlunde det bedste jeg nogensinde har gjort på en mc. Pigerne forklarede hvordan vi skulle have vægten fordelt på fodhvilerne og at røven skulle ud og lege balancestang.
Jeg har altid haft svært ved at dreje til højre. Er meget mere sikker nÃ¥r det er et venstresving jeg har gang i. Ikke kun pÃ¥ mc, men ogsÃ¥ rulleskøjter og cykler.  Men teknikken virkede. Jeg kunne pludselig lave de mindste slowmotion ottetaller…..til begge sider!!!!!!!
SÃ¥ havde de sat en slalombane op. Ideen var at vi skulle bruge teknikken fra ottetallerne, og køre sÃ¥ langsomt vi kunne mellem keglerne. Det gjorde jeg en helt masse gange. SÃ¥ var banen stort set tom, og jeg tænkte at jeg lige ville prøve at høvle lidt hurtigt igennem. Og hvilken forskel. Jeg stod bare der pÃ¥ fodhvilerne, mens jeg stort set powerslidede hele banen igennem. Hmmmm…….der var vist noget jeg skulle have lært for et par Ã¥r siden. Det var en helt fantastisk følelse. Havde meget bedre kontrol over cyklen, end jeg plejede at have. Kunne slet ikke stoppe igen. Fedt. Fedt. Feeeeeeeeeeeeedt!!!!!!!!!!!!!!!!!

Næste øvelse var at køre op af en lidt stejl bakke. Det fik helt bogstaveligt nybegynderne til at vælte rundt. Tami og jeg havde jo fået øvet vores bakke-klatrer-talenter på Alder Creek turen, så den der lille bakke var det rene barnemad for os.
Der opstod en del ventetid, da vi hele tiden lige skulle have rejst en cykel eller to op. Specielt var der to temmelig nye på KLR´er. Det er en stor tung 650cc dims, og de havde det specielt svært, på den næste øvelse der var ned ad bakken.
Ned, var det bedste for mig, da vejen der gik op på toppen igen, var en stor halvcirkel, og der kunne jeg bare give den gas og øve mig på den nye teknik.
Tami og jeg sÃ¥ ogsÃ¥ lige vores snit til, midt i endnu en KLR-rejsning, at drøne en lille tur ud af en sidevej i bedste slalomstil. Men ellers var vi nogle søde elever, der ventede pÃ¥ de langsomme……kan i se glorien

Susan var en af KLR-pigerne. Hun havde haft en gademaskine i 3 uger, og KLR´en i én. Havde ikke kørt mere end fem meter på den, inden hun stod der midt i ottetallerne. Hun var nærmest grædefærdig. Det var svært og hun forstod ikke helt hvad det var hun gjorde forkert. Jeg fik spurgt hende om hun stod på ski. Svaret var ja, så jeg fik forklaret at tenikken stort set er den samme. Vægten på dal-skien!!!!. Ti minutter efter holdt der en meget glad pige ved siden af mig, der var meget taknemmelig.
Det er bare sÃ¥ fedt, nÃ¥r man kan give et lille tip, og alting bare bliver sÃ¥ meget nemmere. Kan jo selv huske nogle Svrigesture, hvor sætninger som ” Du skal bare holde pÃ¥ styret, som hvis du holdt en fugleunge i din hÃ¥nd” og “Brug hofterne” var en kæmpe stor hjælp.

Klokken var blevet et godt stykke over frokost tid, og vi kørte en lille tur inden vi skulle tilbage til lejren. Der kunne man så godt mærke at vi var på meget forskelligt niveau. Både Tami og jeg valgte at være lidt egoistiske og hamrede efter Megan, så snart hun lagde fra land. Ikke på vilkår at vi gad og ligge og rode bag en nybegynder. Vi ville lære noget. Men det hele gik snart op i hat og briller, da det kun tog os omkring fire minutter at tabe de 9 sidste. Megan kørte tilbage. Folk var blevet væk, lå og rodede i gruset eller var bare kørt hjem. Havde faktisk også tænkt at den vej vi kørte på, var en del sværere, end halvdelen af pigerne kunne håndtere. Der var sand, store klippestykker og andet godt, der kunne skæmme livet af enhver nybegynder.
Så turen var hurtigt overstået, og kursen blev sat mod frokost.

Efter en god pause og noget mad, bestemte Tami og jeg os for at køre ud og prøve vores nye færdigheder af. Vi drønede…og jeg siger drønede….derud af. Tami var blevet meget hurtigere end sidst jeg kørte med hende…og jeg fulgte godt med. Vi stoppede for enden af vejen. Jeg ville sÃ¥ gerne have haft et billede af vores strÃ¥lende ansigter. Vi fnisede som to smÃ¥ skolepiger. Foork hvor var det sjovt!!!!!!!
Vendte om og høvlede tilbage. Kom til et hÃ¥rnÃ¥lesving, der var lidt ned af bakke. Kunne se at der var tre piger pÃ¥ vej den anden vej. Tami var forrest og holdt pænt ind til siden, sÃ¥ pigerne kunne komme forbi. Den første kørte forbi med et vink. Den næste, Susan, holdt stille ved siden af Tami for at sige hej, den sidste have ikke set at hun holdt der, var jo pÃ¥ vej igennem svinget og kiggede sÃ¥ ogsÃ¥ lige pÃ¥ Tami istedet for vejen…….Og bankede lige op i røven pÃ¥ Susan. Susans KLR hoppede lige en meter frem og væltede til den ene side. Lisas BMW 650 hoppede mærkeligt ud til den anden siden og gik sÃ¥ i dørken med et brag.
Kaos!!!! Ved ikke helt hvem der blev mest forskrækket. Tami der stod der med mc´erne flyvende om ørerne. Susan der jo ikke havde nogen ide om hvad der ramte hende, eller Lisa der pludselig holdt oppe i en anden mc. Jeg holdt lidt derfra og havde den bedste udsigt, til det helt igennem dummeste uheld jeg nogensinde har set.

Vi fik pigerne og cyklerne samlet op. Ingen personskade…Heldigvis. Lisa var sÃ¥ ked af det, men blev endnu mere ked, da vi opdagede at hele fronten, pÃ¥ hendes 1 uge gamle BMW, havde flyttet sig lidt rundt. Vi kunne ikke dreje styret og mÃ¥tte sende en stafet tilbage til lejeren efter en bil, for at fÃ¥ bimmeren hjem igen.
Hun stod der og holdt tårene tilbage, så jeg gav hende et stort knus, og sagde at det var ok at tude, det var jo Chick Fest ;-) Og så åbnede hun for sluserne. Tror nu mest at det var forskrækkelsen og skuffelse over at hun ville misse kørekurset, der kom ud der. For tilbage i lejeren tog hun det hele i stiv arm. Megan og kæresten Tim fik hevet alt det overflødige og løse plastik af, og rettet et par ting ud og så var den klar til at køre igen
   
Lisa fik os alle til at skrive vores navne på gaffa-tapen der holdt cyklen sammen. Og hyggede sig med at vise den nu vægtoptimerede bimmer frem.

Aftenen gik med lækker mad, hygge ved bÃ¥let, rigtig smuk solnedgang, honningvin….og en del røverhistorier.
   
  

Jay havde en trials cykel med, så alle kunne lege rundt på den. Det ville jeg rigtig gerne prøve. Havde engang prøvet en i Tenereklubben, men havde vist mest bare lavet blå røg og var ikke kommet så langt.
For de uindviede er en trials cykel, en lille mc uden sæde man kan lave sjove tricks pÃ¥….hvis man ellers er god!!!!! Det hele handler om balance og kontrol af kobling og gas.
Fik slugt min morgenmad….igen masser af bacon…..og Jay tegnede og fortalte. Op pÃ¥ dyret. Først kørte jeg bare rundt pÃ¥ vejen, for sÃ¥dan lige at lære den at kende. SÃ¥ satte Jay mig til at lave ottetaller. Det gik jo nemt, da kurset fra dagen før sad i kroppen. SÃ¥ fik han mig til at køre fordækket op mod et træ, og sÃ¥ skulle jeg stÃ¥ der og holde balancen. Først holdt han mig, men snart kunne jeg stÃ¥ der og balancere alene.
  
Det er hårdt, men rigtig sjovt. Kom til at svede en hel masse. Man bruger en del kræfter på at holde balancen. Holdt en lille pause, da Duke kom rendende med et kamera. Jeg kørte lidt rundt til ære for kameraet, og så sagde Jay at jeg skulle køre ligeså stille hen mod et træ, og lave mc-op-af-træ-tricket igen. Som sagt, så gjort. Kørte i fin stil hen til træet, et lille bump og så stod jeg der og holdt balancen i omkring 30 sekunder. Alle, inklusive mig selv, var behørigt imponerede. Så blev der kaldt sammen til dagens tur, og jeg måtte indstille legen.

Tami skulle lede en langsom tur og spurgte om, jeg ville køre bageste mand for hende.
Turen gik op over Marshall Pass, som er en af de nemme her i området. Vi tog 7 mand afsted. 
Turen op var dejlig. Det gik i et ok, men langsomt tempo. Vi have Laurie med og hun kunne kunne slet ikke følge med de andre. Jeg troede at hun var totalt nybegynder, da hun ikke havde særlig god kontrol over gas og kobling. Det viste sig senere at hun havde kørt gade-cykel i årevis. Hun er vist bare en af dem, hvis talenter ligger andre steder.
Jeg lå bagerst og hyggede mig. Øvede mig på slalomkørsel og nød udsigten.
Vi holdt en pause pÃ¥ toppen, men da vi skulle til at afsted igen, opdagede Pat at hans bagdæk var fladt. Sjovt ikke….Det er altid bagdækket.
Vi fik stavlet cyklen op på nogle sten og Pat gik i gang med at lappe. Han fik hjælp fra sin nye kæreste, og vi andre heppede. Vi skulle hjem på motorcykelvedligeholdelse og dækskifte-kursus senere på dagen, så vi kunne jo ligeså godt øve os.
Det viste sig så at pigerne var bedre udstyret med hensyn til værktøj, end de to mænd der var med på turen. Så mine lange dækjern og lappegrej kom rigtig til deres ret.
Det tog sin tid, og der var varmt deroppe pÃ¥ toppen. Ikke noget skygge i sigte. Men vi havde det usandsynligt sjovt, da Pat godt kunne lide at tage pis pÃ¥ folk, og pigerne ved denne lejlighed kunne tage hævn. Da han sad der med sin meget lille luftpumpe og lavede nogle meget mistænkelige bevægelser, var der dømt sjofelheds-tid. Da han sÃ¥ spurgte om nogen havde noget slimet til at smøre pÃ¥ dækket…ja, sÃ¥ brækkede vi os næsten af grin. Det var vist hÃ¥rdt at være mand pÃ¥ Chick Tur.

Vi valgte at køre den samme vej ned igen, da lapning og tempo havde taget en del tid, og vi jo skulle være hjemme til kursus-tid.
På nedturen, var jeg i den grad ved at få fnaller. Laurie satte tempoet så langt ned at jeg nærmest måtte stå af og trække. Lod mig falde tilbage, for at kunne give lidt gas, men kunne se at hvis jeg forsvandt fra Lauries baghjul, blev hun urolig og ville vente på mig. Sad og bandede lidt, og var temmelig misundelig på Tami, der jo bare lå oppe foran og ræsede det bedste hun havde lært. Så hermed en stor tak til alle de stakler, der har ligget og nulret efter mig i Sverige. Hvor må i have kedet jer!!!!!!!!!

Lige inden vi ramte lejeren, havde vi kørt et par kilometer på asfalt, og skulle så køre vel en kilometer på grus op mod lejeren. Tamis koblingspedal faldt af ved starten af grusvejen, og mens vi mokkede med den, kørte alle de andre hjem. Og så!!!!!! Så fik den bare høvl. Var nærmest ved at flyve af vejen i et sving, men jeg fik lige ræset inde-brændtheden ud af kroppen. Blev dog god og glad igen, da Laurie kom hen og takkede mig for at have været en sweeper hun følte at hun kunne stole på. 

Kurset var så udsat en del, da ingen af lærerne var kommet hjem igen. Det blev senere afholdt i lejer-lampens skær. Fik et par enkelte gode tips, men har vist set for mange punkteringer og leget for meget sammen med Pia, til at de rigtig kunne fortælle mig noget jeg ikke vidste.

Igen var der grillmad og bÃ¥lhygge. Dog skulle vi lige igennem en trials-konkurrence…nej jeg deltog ikke, for meget mandehørm…..Men det var sjovt at se pÃ¥. Specielt da de hentede træstammer i underskoven og bandt dem efter Tims KTM 990, for at slæbe dem ned til lejeren.
  
  
  

Der røg vist en del øl indenbords og det blev meget sent, så søndag var en slapperdag. Nogle kørte ture, jeg blev hjemme i lejeren for at hjælpe med at rydde op.
Tami var taget afsted på tur, men da hun kom hjem igen var hun bare så træt så træt, og fattede ligepludseligt hvorfor jeg blev hjemme.
Jeg har efterhÃ¥nden fundet ud af, at jeg bare kører dÃ¥rligt om søndagen. OgsÃ¥ uden øl og sent i seng. Jeg er bare træt i hele kadaveret, og laver nogle fuldstændige tÃ¥belige ting pÃ¥ knallerten. De fleste nær-dødsoplevelser jeg har haft, har været om søndagen. Jeg er bare i for dÃ¥rlig form til at blive ved i tre dage…..

Jeg havde lovet Susan at hun kunne prøvekøre Smølfen. KLR´en var alt for stor til hende, så hun var på udkig efter noget mindre, og ville selvfølgelig gerne prøve så mange cykler som muligt. Havde set hende køre, og var ikke specielt nervøs for at hun skulle ødelægge noget.
Jeg kørte Smølfen ud fra camping/skovbunden og ned pÃ¥ en fin grusvej. Hun kørte en tur, kom tilbage i fin stil, men da hun skulle parkere, gjorde hun det pÃ¥ en bakke, sÃ¥ hun ikke kunne nÃ¥ jorden……Og Smølfen gik i gulvet med et brag.
Havde vist ikke fÃ¥et efterspændt boltene til hÃ¥nd-beskytterene, sÃ¥ de gled bare og mit koblingsgreb knækkede. Hmmm…..nok greb til at jeg kunne køre, men stadigvæk bare irriterende.
Susan var selvfølgelig rigtig ked af det, og ville nærmest gøre alt for at give mig et nyt greb med det samme. Jeg fik hende overbevist om, at det nok skulle gå altsammen og jeg sagtens kunne køre med et halvt greb. Hun synes så, at nu havde hun smadret nok. Det var jo hende der havde holdt i vejen for BMW´en. Og skulle bare ikke prøvekøre mere!!!!!!

Vi havde taget afsked med folk hele dagen. Nogle havde kørt temmeligt langt for at
deltage, som feks Paula her. Hun kom oppe fra Wyoming. Og har stadig ikke helt forstået principperne i pakning af mc til 3 dage
Andre var kommet med cyklerne på trailere, men havde stadig lang vej hjem. Var rigtig glad for at jeg kun havde 25 km hjem i ADV-hytten.

Jeg smider lige et par blandede billeder af den gode Chick Fest stemning.
  
  
  
   
  
Chick Fest var en rigtig fed oplevelse.
Det var så sjovt at møde alle de dejlige og seje kvinder, der er ligeså vild med motorcykler som jeg er.
Og køre-kurset var lige det jeg manglede.
Jer der har kørt grus med mig, ved at jeg aldrig har stået særligt meget op.
Det har så ændret sig!!!
Jeg fik styrforhøjere på i Boise og havde så ondt i røven på Hells Canyon turen, at det var fedest at stå op.
Nu er det nærmest blevet sÃ¥dan, at jeg synes at det er lidt skræmmende at sidde ned pÃ¥ grus…..Mærkeligt ikke……