Anja Kiilsgaard on tour

Forlod Fallon i en ny og frisk udgave.
Nu var der “kun” 750 km til kysten. Det var jo til at overse
Ville snart komme lidt op i højderne, så jeg kunne blive kølet lidt ned. Havde bogstaveligt talt brændt mig på motellets dørhåndtag, da solen havde stået på hele eftermiddagen.
Ville dog lige et smut forbi Reno, for at købe et ordenligt Californien kort…..og fÃ¥ frokost….Sushi…Ummmmmm!!!!!!!

Ellers føltes dagen bare som én lang transportstrækning. Godt nok med dejligt snoede veje og pæn udsigt, men temmelig begivenhedsløs.
Krydsede statsgrænsen til Californien og bestemte mig for at overnatte i Redding. Havde denne her teori om, at en lidt større by ville have billigere moteller. Men nej…Ikke her. Det skulle sÃ¥ senere vise sig at intet var billigt i Californien.

Hoppede glad på Smølfen næste morgen. Ville nå ud til kysten i dag. Glædede mig til at stå med fødderne i Stillehavet.
Lidt mere bjergkørsel. Er ved at være helt god til det nu. Har i hvert fald fÃ¥et øvet mig en del. Høvler da helt afslappet igennem temmeligt snoede “alpeveje”
Passerede et skilt hvor der stod “Fire Camp” Sad og funderede over, hvad i al verden en “brand lejr” er for en størrelse. Det begyndte godt nok at lugte lidt brændt. SÃ¥ kom lejeren. Den var stor! Masser af telte og brandbiler allevegne.
Sigtbarheden blev dårligere og man kunne se skråninger, hvor ilden havde ædt alt vegetation. Tror de havde fået nogenlunde styr på branden, men man kunne da stadig se små røgsøjler oppe mellem træerne. Der var selvfølgelig indført stopforbud, så det blev desværre ikke til så meget med at tage billeder.
Det føltes ret dramatisk. Tror jeg kørte en 30 km, hvor der var fyldt med brandfolk og afbrændt skov. Og det er jo vildnæs, med stejle klippesider, kløfter og næsten ingen veje, så det må bare være så svært at stoppe. Alt er også bare tørt. Kan bedre forstå hvorfor CA, har alle de brande. Tørre træer med solsvedet græs under. Ikke den bedste combo, hvis man smider et cigaretskod.

 Kom væk fra brand-tingen, men landede så i et større vejarbejde. Ventetid!!
Bliver altsÃ¥ lige nødt til at vise de der “flaggers”
Når man nærmer sig et vejarbejde hvor en af banerne er spærret, så står der en Flagger. Altså en person med et skilt, hvor der står stop på den ene side og langsomt på den anden. Der er selvfølgelig en tilsvarende person i den anden ende af vejarbejdet.
SÃ¥ holder vi der i kø bag stopskiltet. Nogen gange lang tid. NÃ¥r det sÃ¥ er vores tur til at køre, bliver skiltet lige vendt til “langsomt”, og afsted gÃ¥r det. Det er det der er flaggerens job. At stÃ¥ hele dagen, nogle gange 15 timer i bagende sol, og sÃ¥ vende et skilt en gang i mellem. De er ret godt betalt sammenlignet med en servetrice, sÃ¥ det er vist et ret godt job, men hold da kæft hvor de keder sig.
Holdt 15 minutter på en hovedvej ude midt i Nevada ørkenen, og snakkede lidt med en flagger der. Hun skulle have støvler, hjelm og selvlysende vest på. Måtte ikke bede mig om at holde skiltet, så hun lige kunne smutte på toilet. Jeg var ved at omkomme af hede, og hun havde næsten ligeså meget tøj på som mig. Stod der på nylagt asfalt i 40 garders hede. Pyyyhhh!
I Idaho har de sÃ¥ ikke sÃ¥ stramme regler. Faldt over en flagger, der arbejdede pÃ¥ en meget lidt befærdet vej. Vi var der ved middagstid, og han havde vel set 5 biler før os. Han havde sÃ¥ til gengæld forstÃ¥et at indrette sig. Havde stol, parasol og en bog……Og sÃ¥ lige en fantastisk udsigt.
De er ved stort set alt vejarbejde, sÃ¥ der er en hulens masse af dem. Kunne i forestille jer det i Danmark. Ja…her er sÃ¥ dit nye job. Du skal sÃ¥ stÃ¥ og vende det her skilt engang imellem. Det fÃ¥r du sÃ¥ næsten 100 kr i timen for, og lidt mere pÃ¥ helligdage. Nej hvar… .Vi sætter sgu da et lyssignal op!!!!!!

Skulle lige op over den sidste bjergryg, sÃ¥ ville Stillehavet være indenfor synsvidde. Synes allerede at jeg kunne dufte havet. Kørte op…og ramte tÃ¥gen. VÃ¥d klam tÃ¥ge. Der kom drÃ¥ber pÃ¥ visiret, og jeg mÃ¥tte holde ind og fÃ¥ en jakke pÃ¥. Hold da op hvor blev det koldt. Ved godt at jeg havde drømt om køligere tilstande siden engang i Utah, men sgu ikke sÃ¥ koldt. MÃ¥tte have gang i varmehÃ¥ndtagene. Frøs alligevel. Anede ikke hvordan landsskabet sÃ¥ ud, da sigtbarheden var minimal. Kom op pÃ¥ en top over tÃ¥gen og kunne se at det vel nærmest var en slags havgus, der lÃ¥ som en bred bræmme og nærmest lænede sig op af bjergene.
Snoede mig ned af den sidste nedkørsel og fandt vejen ud til vandet.
  
Synes at det var helt fantastisk at stå her og glo ud over Stillehavet. Også selvom det var alt for koldt til at stikke fødderne i. Jeg skulle ikke engang have jakken af. Det føltes nærmest som dansk efterårsvejr.
Jeg elsker havet. Kan sidde der og glo på bølgerne i laaang tid og bare stene. Glædede mig meget til at følge kysten ned.

Fik hanket op i mig selv og kørte det sidste stykke ind til Eureka, der vel havde været mit mål de sidste 2500 km. Ikke fordi Eureka skulle være noget specielt, men et eller andet mål skulle jeg jo have. Og så kunne jeg jo stå der ved vandet og råbe Eureka, jeg er ankommet!!
Brugte som sædvanligt lang tid på, at finde det billigste motel med internet. Ikke at det virkede særligt godt. Det er tågen, sagde de. Blev snart ret træt at tågen nærmest fik skyld for alle dårligdomme i verden

Eureka var et mærkeligt sted. Det ligger ved Humboldt Bugten, så de har en pænt stor havn, med promenade og smukke huse.
Fik selvfølgelig ikke taget billeder af noget somhelst, så jeg stjal lige det her.
Samtidig var der nærmest overfyldt med hjemløse. Jeg er stensikker pÃ¥, at der blev solgt stoffer pÃ¥ motellet….ellers havde de godt nok mange venner i det der hjørneværelse.
Synes at der var en ret mærkelig stemning i byen. Det er et af de første steder, hvor jeg var sikker pÃ¥ at Smølfen ville være væk næste morgen. Gik faktisk ud og tog nogle “portrætbilleder” i projektørenes skær. SÃ¥ kunne jeg da altid huske hvordan den sÃ¥ ud
  
  
Den blev behørigt låst, og stod der heldigvis næste morgen.

Har snakket med et par folk om, hvad der er med den by. Hvorfor en almindelig provinsby med omkring 40.000 sjæle tiltrækker det klientel. Har ikke været i andre byer af den størrelse, hvor det var sådan.
Vejret er mildt hele året. Det fryser faktisk aldrig, så de hjemløse kan sove udenfor altid. Og så bliver der dyrket store mængder pot i det område. Så man kan vel nærmest sige, at det er tæt på paradis for en hjemløs stofmisbruger.
I det hele taget er Californien som et helt andet land, end de andre stater jeg har været i. Masser af hjemløse, hippier, tatoveringer, volvoer, kæmpe villaer, dødkørte biler. Ja jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg skal forklare det. Det er bare anderledes. Folk er anderledes. Og ikke på den alt for fede måde. Jeg er ikke den største fan af den stat. Kan meget bedre lide folk oppe/ovre i bjergbonde-land.

Havde egentlig tænk mig at køre lidt nordover. Der er den her National Park, med kæmpe træer, som jeg gerne ville se. Men da jeg stod op, var der kæmpe sorte skyer i nordlig retning, og helt skyfrit i sydpÃ¥. Hmmm……Der var vist ogsÃ¥ nogle træer sydpÃ¥. SÃ¥ det blev retningen.
Havde bestemt at jeg ville tage kysten hele vejen ned til San Francisco. Så tæt på vandet som muligt. Lige syd for Eureka var der ikke rigtig nogle veje helt ude ved kysten, så jeg måtte lidt ind i landet igen. Kom igennem Ferndale ikke lang fra Eureka. Hyggelig lille by. Skulle på posthuset, for at sende mine brugte kort til Duke i Colorado. Havde jo ikke rigtig brug for dem mere. Det ville blive hammerdyrt at sende dem til Danmark og de fyldte rigtig meget i taskerne. Vidste at Duke ville blive lykkelig for dem, og så var det en god måde at sige tak for alt på.
Stod og var ved at skrive adressen på pakken, da en ældre dame spurgte mig om jeg havde været i Danmark på motorcyklen. Hun havde lagt mærke til mine flag. Fortalte at jeg var fra Danmark, men Smølfen var fra Staterne. Og så slog hun over i dansk. Hun havde boet her i 50 år. Jeg komplimenterede hende for det fejlfri danske, og hun fortalte at hendes mand, som nu var død, også var dansker, så dansk havde været det sprog de snakkede sammen på. Hun var sød, og det var bare temmelig syret at stå der i en typisk lille amerikaner by og snakke dansk med en lokal.

Solen skinnede og vejen førte mig gennem noget meget bakket landsskab med retning mod kysten igen. En masse dejlige hårnåle. Og så det her mærkelige tågefænomen. Jeg kørte rundt i solskin, men der lå en underlig tågebræmme ude over vandet. Jeg var lidt oppe i højden, så jeg kunne se både under og over tågen. Det var lidt sært, men særdeles smukt.
  
Trillede ned mod vandet, mens jeg så tågen vælte ind over bakketoppene, som vand der løber over kanten af et badekar.
Har vist aldrig set noget tilsvarende, så der blev stoppet en del, så jeg kunne nyde udsigten.
   

Da jeg tog det her billede, anede jeg ikke at det var det vestligste punkt i USA. Altså hvis man ser bort fra Alaska.
Et langt stykke kørte jeg helt ude ved vandet. Lost Coast hedder det her stykke kyst. Og der var da der heller ikke den vilde trafik. Asfalten var også nærmest værre end noget af det grus jeg har kørt på herovre. Store huller og mærkelige riller, der gjorde det svært at styre helt i den retning jeg gerne ville.
Men hvor var her smukt. Prøv lige at se tågen på nogen af billederne. Når man ramte et stykke med det, blev det bare koldt og klamt. I det hele taget var der ikke varmt. Havde jakke på hele tiden. Det har jeg ikke haft siden engang i foråret. Vandet er også pænt koldt.
  
Kom til en lille by, Honeydew. Holdt en lille pause for at rode med mit kort. Jeg havde bestemt mig for at tage en grusvej til Shelter Cove. Kunne bare ikke rigtig få gps´en til at makke ret. Der var alt for mange små veje i området.
Hi Miss, var der en der kaldte. Hmm…en et-benet mand, der sÃ¥ ud som om han kunne trænge til et bad eller to. Gad ham ikke rigtig. Var helt sikker pÃ¥ at han ville prøve at platte mig for penge. Gik hen for at høre hvad han ville. Han havde bare set mig rode med kortet, sÃ¥ han ville lige hjælpe, da han var lokal. Vi fik styr pÃ¥ ruten og han gav par gode rÃ¥d med pÃ¥ vejen.
Havde aldrig fundet den rigtige grusvej uden hans hjælp. Så jeg mÃ¥tte lige huske pÃ¥, ikke at dømme folk pÃ¥…deres lugt??!!

Skulle køre lidt på asfalt og så ind på gruset. Troede at jeg var kørt forkert, da der pludselig kom tre stejle grus hårnåle midt i asfalten. Det var ikke lige stedet for en almindelig Mazda. Så fortsatte asfalten lidt og jeg fandt skiltet med King Peak Road.
Vejen var lidt sværere end jeg havde regnet med, men total skøn. Troede faktisk ikke at det ville være så stejlt så tæt ved kysten. Så det blev til en masse hårnåle op, og ned igen.
Undervejs var der indlagt forskellige interessante små prøver, som bæk-krydsning og sandspor.
Colorado sad vist stadig i benene, så jeg morede mig glimrende. Mødte ikke et menneske overhovedet.

Da jeg ramte asfalten igen, var der kun få stejle km ned til vandet og Shelter Cove. Så jeg dykkede ned i tågen. Det er altså mærkeligt, at oppe ved købmanden skinner solen fra en skyfri, men nede ved vandet er det totalt tåget.

Havde håbet på noget strandcamping, men der var så ikke rigtig nogen strand her. Så jeg måtte bruge nogle penge. Da campingpladsen stort set kostede det samme som det billigste motel i byen, synes jeg ikke der var nogen grund til at fryse i mit telt. Du betaler for en teltplads, og så er de sådan set ligeglade med om du er alene med et mini telt, eller du er otte mennesker, fire telte og tre biler.

Fandt et rigtig rart sted hos en ældre dame. Det var “billigt” fordi jeg havde udsigten modsat havet….ind i en skrænt. Men værelset var bare sÃ¥ hyggeligt og sÃ¥ havde jeg en kæmpe gÃ¥rdsplads helt for mig selv.
 
Blev hængende i to dage, mens jeg ventede på at tågen lettede. Det skete så aldrig. Ved solnedgang blev det lidt klarere, men jeg så aldrig rigtig solen i de to dage.
  
Gik nogle gode ture på klippekanten og på stranden. Grunden til at der ikke var strandcamping, var tidevandet. Når det stod højt, var stranden helt væk. Jeg tjekkede lige hos de lokale, hvornår der var flod, inden jeg vovede mig derned. Der var folk der omkom, fordi de blev fanget af tidevandet. Det skulle jeg ikke nyde noget af. Gad ikke rigtig at drukne på et motorcykel-eventyr. Det ville sgu være for bizart.

Så gik turen lidt ind i landet igen, til Avenue of the Giants. Jeg skulle jo lige se de her kæmpe træer. Californisk Kæmpefyr hedder de vist. Man må sige at de er imponerende.
   
MÃ¥tte lige lege turist og se “køre igennem træet” som skulle være 104 m. højt, 7 m. i diameter og 2400 Ã¥r gammelt. Men det mest imponerende var bare at køre pÃ¥ vejen mellem kæmperne. Prøv lige at se den der mini bil pÃ¥ billede 2.

Efter kæmperne ramte jeg den legendariske Highway 1. Det var den jeg mere eller mindre skulle følge de næste 1400 km til jeg stod ved den Mexicanske grænse. At det så ikke helt blev sådan, kommer vi til en anden dag.
Havde set at der ville komme en af de store camping pladser, med internet og alting. Ville tage den. Blive et par dage. Vaske tøj og prøve at kontakte nogle ADV-folk i San Francisco, sÃ¥ jeg havde et sted at sove der. Campingfolkene viste sig at være sindssyge….altsÃ¥ prismæssigt. SÃ¥ jeg nuppede Statscampingen lige ved siden af, til en brøkdel af prisen. Kunne jo altid stoppe ved en cafe og komme pÃ¥ nettet.
De der stats-campingpladser, er som regel et muld-lokum og en hane med kold vand, men den lå tættere ved stranden.
Fik knaldet teltet op og vandrede afsted for at se solnedgangen. Kunne se strandkanten i det fjerne. Glædede mig til endelig at få fødderne i Stillehavet uden at fryse ihjel pga tåge. Nu kun 40 meter. Jubiii!!!!
Ahhrggggg!!!! Var ved at falde ud over kanten. Ja, der var en kant!!! Vel et par meter ned. Gik lidt rundt og ledte efter et sted hvor man kunne komme ned i sandet. Intet.
Jo der stod sÃ¥ en træstamme lænet op af kanten. Hmmm…kunne godt komme ned….men hvad med op??? Der var jo det der tidevand.
  
Tror jeg brugte en halv time pÃ¥ at rende rundt i klitterne og lede efter en nedgang. Kunne jo se en masse fodspor i sandet, og sÃ¥ mange mennesker valgte vel ikke at kravle ned af den pind. Endelig fandt jeg stedet. Sandalerne af og ud og soppe. Bzzzzz……Hvor var det koldt. Og vildt. Synes jo lidt at Vesterhavet er et barskt sted, men det er nærmest et soppebassin sammenlignet med det her. Her er rÃ¥t. Det er ikke en venlig kyst. Det meste er stejle klipper helt ud til vandkanten.
Så er der så de her strande ind imellem. Men der altid en eller anden form for kant der holder vandet væk, når det går voldsomt for sig.
Jeg har badet mange gange i Vesterhavet, men det her var for barskt for mig. Det blev ret hurtigt dybt. Bare ved at soppe lidt, kunne man mærke hvor store kræfter der var gang i her.
Nød min solnedgang. Og daffede hjem på campingen igen.
Mødte et par fyre på mc´er. De var kommet nord fra. Længere oppe end Eureka. Havde haft heftig regn i tre dage. Var rigtig glad for at jeg ikke havde trodset mine instinkter og var kørt nordpå alligevel, da jeg så de sorte skyer i Eureka. Havde jo set store træer alligevel
Gik hjem til teltet og kravlede til køjs iført skiundertøj, da tågen igen begyndte at kravle op på land.

 Kom sent afsted næste dag, da det tog et godt stykke tid at tørre teltet. Det var ikke helt tåget, men heller ikke helt tørt.
Lidt ligesom nÃ¥r man kørte langs vandet. SÃ¥ var det tÃ¥get. To minutter efter var der høj himmel og bragende sol. SÃ¥ skiftede det igen. Koldt, varmt, koldt…. hele tiden. Det var sÃ¥ kun stort set helt ude ved vandet. Kom man bare 500 meter ind i landet eller op over en høj top, ja sÃ¥ var der dejlig sol. Sært!!

San Francisco og Golden Gate ventede et par hundrede meget snoede km længere ned af kysten. 
Smølfen havde et eller andet problem. Den kørte, men bare ikke sÃ¥ godt. Det føltes som om den havde mistet noget af kraften. Et olie-skift var helt sikkert oppe over, men jeg vidste bare at der var noget andet helt galt…og det skulle fikses inden Mexico.
Havde håbet at få kontakt med en lokal, og måske et sted at sove, via ADV-siden. Ville vide hvor der var et godt værksted eller finde en hjemme-mekaniker som jeg synes at jeg kunne stole på.
Havde selvfølgelig ikke fundet noget der mindede om internet pÃ¥ vejen ned langs kysten, sÃ¥ jeg bestemte mig til bare at køre til byen, finde et sted at sove og noget net. Og sÃ¥ tage den derfra. Nemt og smertefrit…..Troede jeg……………