Casa del Bibi
Baja, Mexico 13. oktober, 2008Allerede på vej ud af La Paz kunne jeg mærke forskellen på at rejse alene eller sammen med nogen.
Da jeg holdt ind for at tanke, overfaldt folk mig nærmest med spørgsmål. Da jeg var sammen med Peter, var det mest ham de talte til. Mexico er jo macho-kultur, og jeg blev vist mest anset som påhæng til manden.
Jeg har fået lært at fortælle på spansk, at jeg er fra Danmark, har rejst i 6 måneder i USA, er på vej til en ven i Cabo og rejser alene.
Det hjælper jo ogsÃ¥ en del, at det bliver gentaget… meget
På et tidspunkt havde jeg fire tankpassere til at glo på min gps. Kunne ikke helt fatte hvad det var de sagde, men de så ud som om de aldrig havde set sådan en fætter før. De vidste hvad det var, men virkede stadig meget imponerede.
Trillede ud på vejen. Tjekkede gps´en. Kun 180 km til Cabo.
Ha… A walk in the park!!! Det bliver en dejlig kort og let dag, tænkte jeg. Fem minutter efter stod det sÃ¥ bare ned i stænger!!!!
Troede faktisk, at jeg havde lært ikke at bruge sÃ¥dan nogle sætninger. Har da efterhÃ¥nden lært ikke at sige, Nu kan det ikke blive værre. Den sidste gang jeg brugte den sætning, var da jeg sad pÃ¥ min mc i Tyskland i øsende regnvejr…to minutter efter begyndte det at hagle!!
Overvejede at holde ind og finde det vandtætte kluns frem. Gad ikke rigtigt. Det var jo dejlig varmt og jeg var nærmest gennemblødt allerede….og så var der jo ikke sÃ¥ langt.
Mit tempo faldt drastisk. Kunne ikke se ret meget. Der lå meget vand på vejen. Og så ved man sgu aldrig om der pludselig er et kæmpe hul, vejen er væk eller andre spændende forhindringer.
Jeg slog min indre automatpilot til og forberedte mig pÃ¥ bare at fÃ¥ det overstÃ¥et. Kom til at se at gps´en havde beregnet en ny rute. Nu var der pludselig 250 km til Cabo??!! Øv!! havde misset en frakørsel….. For syv km siden!!!!
Fik vendt Smølfen og kørte tilbage igen. Ikke sÃ¥ smart i det her vejr. Endnu mindre smart, da jeg var sÃ¥ “heldig” at lande bag to store lastbiler, da jeg sÃ¥ endelig ramte den rigtige vej. Kunne ikke overhale.. Dels fordi der var vejarbejde, sÃ¥ vejen var meget smal. Dels fordi jeg simpelthen ikke kunne se en disse, for alt det vand lastbilen foran mig slyngede op i fjæset af mig. Da han sÃ¥ pludselig svingede over i modsatte bane for at komme uden om en dyb sø af en vandpyt i højre side af vejen, satte jeg farten ned og lod ham komme sÃ¥ langt væk, at jeg kom fri af hans vandpjaskeri. Overhalingen mÃ¥tte vist vente til senere.
Regnen gik efterhÃ¥nden over i drypperi, vejarbejdet var endelig væk, sÃ¥ jeg fik passeret lastbilerne. Endelig lidt fart pÃ¥ foretagenet….. For en tid.
Endte bag en masse biler, der kørte frygteligt langsomt. Kunne se at der var et par lastbiler mere oppe foran. Bandede samtlige lastbilchaufføre langt væk. Kunne de ikke have valgt et andet tidspunkt til at køre søndagskørsel på. Måtte dog sluge mine grimme tanker, da det gik op for mig, at det var en personbil der lå forrest i køen.
Hold da op hvor kørte han langsomt! Fattede ikke hvorfor de ikke bare overhalede ham. Der var vel 15 biler og 2 lastbiler foran mig, der skulle forbi ham først. Da det endelig blev min tur til at overhale søndagsbillisten, gik det op for mig hvorfor det havde taget folk en evighed at komme forbi. Manden var jo totalt stiv!! Han slingrede rundt i begge vejbaner. Jeg måtte sidde og vente på det helt rigtige øjeblik, hvor han var på vej over mod højre grøft, og så høvle forbi ham. De var to i øsen, og sad og fægtede med en tequilaflaske. Damn, de var stegte. Havde sikkert drukket igennem siden festen aftenen før. Ikke noget under at det havde taget både biler og lastbilerne så lang tid at komme forbi. Det er jo lidt nemmere på en Smølf
Bad til at de ville ende i grøften, før de ramte en sagesløs modkørende.
Kom igennem et par byer, hvor vandet stod højt i sidegaderne. Skulle selv igennem mindre søer, men de ikke-asfalterede sidegader, var bare et mudder-kaos. Ja nogen steder var det bare en kæmpe sø.
Er begyndt at fatte at vejret altså er en pænt stor faktor heromkring. Man kan ikke bare regne med, at vejen nødvendigvis er der hvor den plejer at være efter et regnskyl.
Kun 40 km til Cabo. Regnen var nu holdt helt op, og jeg var næsten tør igen. Vejen løb langs Stillehavskysten og udsigten var smuk. Masser af trafik, men det var jo også helligdag, så folk skulle vel på familiebesøg.
Kørte ind i Cabo og prøvede at huske hvad det var der stod i Bibi og Chris vejbeskrivelse. Rundt om selve byen på en slags omfartsvej. Mange af de rigtigt grimme topes..vejbump. De grimmeste er de her.
 Et smalt mc-hjul kan næsten være der, men også kun næsten. Når der så er to eller tre rækker af dem, glider man bare rundt på dem. Nogle gange er de så høje at jeg synes jeg kan høre fælgen banke imod. Normalt vil jeg bare give noget gas og flyve henover, men den der fælg-mod-metal-lyd holder godt nok farten nede.
Hvilken vej var det så jeg skulle. Noget med at passere Walmart og Costco. Kunne ikke se Walmart, men jeg kom forbi en Costco, så jeg regnede med at det var rigtigt. Cabo Bello som Bibsen bor i, skulle ligge lige overfor Homedepot. Der var den. Øv!!
 Jeg var i den forkerte bane, sÃ¥ jeg røg forbi. Chris havde da godt nok skrevet noget om at være i den rigtige bane, men det er altsÃ¥ svært at forstille sig, at de havde lavet det sÃ¥ dumt. MÃ¥tte vende et sted…..men der var bare ingen steder!! Vejen er hermetisk lukket midtpÃ¥, pÃ¥ nær lige nogle fÃ¥ broer. Og den nærmeste var lukket, da den havde været skvattet sammen pga regn. MÃ¥tte en del kilometer ud for at vende, og sÃ¥ havde jeg jo det samme problem da jeg passerede Cabo Bello i den anden retning. Vende igen. Og endelig holdt jeg ved vagterne der passer pÃ¥ stedet.
 Â
Bibi havde sagt at jeg bare skulle give dem noget ID, så ville de lukke mig ind. Fint nok, som sagt så gjort. Jeg var inde. Nu skulle jeg bare lige finde deres hus.
Første gang jeg kørte en runde, var rent efter hukommelse. Det gik ikke sÃ¥ godt. Tilbage hos vagterne, mÃ¥tte jeg hive computeren frem og læse vejbeskrivelsen en gang til. Jamen det var jo den vej jeg havde kørt…nÃ¥rhhh…til venstre der. Rundt igen…uden at finde noget!!!! Tilbage til vagterne. Fik dem til at ringe til Bibi, men ingen svarede. Fik noget adresse noget hevet frem. Vagterne viste mig vejen pÃ¥ et kort. Men der havde jeg da lige kørt!!! PÃ¥ den igen. Var pÃ¥ vej op af en lidt stejl vej, da jeg hørte Chris rÃ¥be efter mig. SÃ¥ du ikke Dannebrog?? Opdagede et fint dannebrog der var plantet i en blomsterpotte og fnisede lidt. Havde vist haft for travlt med at finde rundt i den labyrint de kalder Cabo Bello.
Kom af Smølfen og fik sagt pænt goddag. Ind i den frelsende aircon og flå mc-klunset af.
Blev installeret i mit helt eget værelse, med tilhørende badeværelse. Hvad mere kan man forlange??!!
Elskede det lille skilt der var klistret på min dør. Følte mig så velkommen. Så kom Bibi stormende ind af døren. Hun havde været på arbejde, men havde ringet tilbage til vagterne, så hun vidste at jeg var ankommet.
Hun nærmest hoppede op og ned af glæde.
Efter vi begge var faldet lidt ned efter ankomsten. Gik vi ned for at få en dukkert.
Hvad tager det??……Vel tre minutter at gÃ¥ ned til en lille privat strand der hører til omrÃ¥det her.
  Â
Den er ikke så stor, men hold da op hvor er vandet lækkert!! Og så er der stor set ikke et øje. Der har kun været en smule run på i weekenderne. Ellers er der normalt kun et par stykker. Det har stort set været mit vågne-ritual hver dag. Op, i bikinien og så ned og køle af i havet.
Og så blev der ellers snakket tøse-snak til den store guldmedalje. Var så heldig at ramme Cabo, lige hvor Bibi havde en af sine sjældne dobbelt fridage.
Det har været rigtig dejligt at snakke dansk. Vi startede begge ud, med ikke altid at kunne finde alle de danske ord, men det er altsÃ¥ blevet bedre siden…Vi har ogsÃ¥ øvet os meget!!!!
Jeg har altid syntes, at danskere der lever i udlandet og ikke helt kan huske deres danske, er nogle krukker. Som om de prøver at spille lidt smarte.
Jeg mÃ¥ sÃ¥ med skam meddele, at det kommer man altsÃ¥ til, nÃ¥r man har snakket engelsk længe nok. Pludselig kunne jeg ikke huske hvad en forskærm hedder pÃ¥ dansk….. Jeg mÃ¥tte faktisk spørge min far Og det er ikke det eneste eksempel.
Nå men efter tre uger her i Cabo, er både sproget og verdenssituationen blevet sat på plads.
Mest af alt har jeg bare slappet af. Har siddet på Smølfen to gange siden jeg ankom. Den ene gang for at købe et kort, den anden for at fylde benzin på. Det har været så fedt ikke at skulle nogen steder. Havde glædet mig så meget til ikke at skulle pakke mine ting ud og ind hele tiden. Have et hjem!!!
Her startede ud med at være alt for varmt til at rende rundt på sightseeing, så det har jeg heller ikke gjort. Bibi havde også alle de her forslag til alt det vi skulle. Hun ville jo så gerne gøre alt muligt godt for mig, men det gik ret hurtigt op for hende, at jeg altså havde oplevet så meget, at det jeg trængte til, var IKKE at opleve noget. Få lov til at kede mig lidt og blive klar til næste omgang oplevelses overload på Smølfen.
SÃ¥ jeg har holdt ferie!!….IÂ Casa del Bibi…..
 Â
 Â
Man bliver jo umiddelbart lidt imponeret over poolen. På denne årstid bliver den så ikke lige brugt til at svømme i, men som vandforsyning. De dage hvor vandforsyningen fra byen ikke virker, og dem er der en del af, bruger vi vandet fra poolen. Det er det der bliver badet og vasket op i. Så går man rundt og holder øje med om der er by-vand, så man kan fylde poolen op igen.
Jeg ventede et par dage med at vaske tøj, da jeg helst ikke ville bruge poolvandet, der er jo en del klor i. Der kom sÃ¥ ikke rigtig noget by-vand, men til gengæld en lastbil med vand der fyldte poolen op. SÃ¥ kunne jeg lige nÃ¥ at vaske inden der blev hældt alt for mange kemikalier i.Â
Man kan jo heldigvis hoppe i havet, hvis man ikke gider at vaske hår i klorvand.*
Hver gang der er en af de her spændende “udfordringer” siger Bibi bare “Velkommen til min verden.
Det var ogsÃ¥ den sætning der lÃ¥ lige for, da airconen pÃ¥ mit værelse valgte at dø dagen efter jeg ankommet, og det tog 14 dage at fÃ¥ den repareret. Her i Mexico bliver der sÃ¥ sandelig ikke redet den dag man sadler. Ved ikke hvor mange gange i de to uger, reperationsmanden sagde, jeg skal lige hente en reservedel, jeg er tilbage om 5 minutter….og næste gang man sÃ¥ ham, var to dage efter.
En af de lokale jokes er - Hvad er den travleste dag i Mexico…….Mañana (i morgen)
Lidt forskelligt har jeg da lavet.
Vi tog på stranden, hvor Bibi og jeg badede og hang ud mens Chris surfede.
 Â
En anden dag mens Bibi var pÃ¥ arbejde…og det er hun stort set hver dag…Tog Chris mig med pÃ¥ en af de fedeste strande. Hvid lækker sandstrand sÃ¥ langt øjet rakte.
Gik en lang tur langs stranden og samlede skaller, badede i det fantastiske vand og fik sol nok til et par dage
Turen hjem blev lidt mere spændende end vi havde planlagt. Vi havde kørt et godt stykke i dybt sand, for at nÃ¥ ud til det fede sted. Da vi skulle hjem, mÃ¥tte bilen arbejde hÃ¥rdt for at fÃ¥ os ud af sandet. Den blev varm…rigtig varm!!! Instrumentbrættet lyste op som et overpyntet juletræ, og Chris satte farten op, dels for ikke at stÃ¥ ude midt i ingenting med en overophedet øse, dels for at prøve at luftkøle den lidt.
Så der blev kørt pænt stærkt på den meget hullede og sandede vej.
Hvis vi ikke havde været så bange for at bilen brød sammen, havde køreturen været fantastisk sjov. Det gik over stok og sten.
Da vi kom ud til “civilisationen” igen, fik bilen et tiltrængt hvil, og vi kunne køre hjem uden en større eksplosion.
Et par dage efter, ville Bibi og jeg køre ind til byen, men øsen var
totalt død. Som i kan se, legede Bibi mekaniker, men der måtte altså en rigtig mekaniker til at fikse den. Et eller andet i startermotoren lugtede og så meget brændt ud.
Heldigvis har de en god mekaniker, der ikke tog så lang tid som aircon-fyren om at få noget lavet
Har som sagt været nede på Playa del Bibi, stort set hver dag. Har været meget fascineret af bølgerne. Der er for det meste godt med smæk på, men nogle gange er det så også nærmest som en sø. Man bader så inde i en lille bugt, så man ligger lidt i læ. Og det er jo dejligt når det ser sådan her ud.
Har haft et lille fiskeproblem. Alle de fine smÃ¥ fisk, synes Ã¥benbart at jeg smager godt, da de har det med at bide mig. Har snakket med forskellige mennesker pÃ¥ stranden, og ingen andre end mig, har været udsat for sÃ¥ stor interesse fra fiskenes side. De flokkes om mig. SÃ¥ meget, at en amerikansk dame, godt kunne se at der var noget mærkeligt ved det. Hmmmm………Gad vide om jeg lugter!!!
Har jo ligesom været i bad
Â
Bibi og Chris blev skulle til en fødselsdag, og jeg blev inviteret med. Den skulle foregå på en stor båd, så jeg glædede mig som et lille barn. Tænk at se kysten fra en helt anden vinkel.
Chris havde fortalt hvor stor båden var og vist billeder, men jeg blev da godt nok pænt imponeret da vi kravlede ombord.
Folk var smadder flinke og jeg følte mig meget velkommen. Vi var vel en 30-40 stykker.
Efter lidt venten i havnen, satte vi kurs langs kysten. Båden er lavet til fiskeri, derfor det høje tårn. Jeg sad deroppe på næsten hele turen ud. Fantastisk udsigt og lidt vind der kunne køle mig ned. Fik udpeget Cabo Bello hvor vi bor, stranden hvor Chris friede til Bibi og andre interessante steder.
 Â
 Â
Fremme ved vores bestemmelsessted, en hyggelig bugt, blev der kastet anker. De have nærmest ikke fÃ¥et det i vandet, før Bibi og jeg var hoppet i. Nøjjjj…Hvor var det fedt. Vi lÃ¥ bare der og flød rundt, mens musikken bankede ud over vandet. Der blev ogsÃ¥ serveret lidt mad til den fri bar.
De næste par timer gik med snak, vandpjask, udspring og snorkling.
Nu skulle mit kamara have den endeligt vandtætheds-test. Havde lavet en prøve hjemme i håndvasken, men aldrig svømmet med det før.
Snoren rundt om halsen, og sÃ¥ hen mod kanten. Stop, var der en der rÃ¥bte, du har glemt dit kamera. Hø hø, det er altsÃ¥ vandtæt…hÃ¥ber jeg. Hoppede i og legede rundt med Bibi. Det var sÃ¥ heldigvis vandtæt
   Â
Der blev hygget og leget til lidt før solnedgang, så blev ankeret hevet op og kusen sat mod Cabo san Lucas igen. Tredje billede er Bibi med fødselaren.
 Â
 Â
 Â
Vi fortsatte på bar, der så senere blev til flere. Tror vi var hjemme ved fem-tiden. Det havde været en alletiders dag. Min første rigtige millionær-oplevelse på hele turen
Bibi og jeg har også været et smut i Cabo san Jose og nulre rundt. Det er en hyggelig by. Vi travede lidt rundt, men der var en orkan på vej, så luftfugtigheden fik mig nærmest til at gå bagover. Fik dog set lidt butikker og gallerier, inden jeg måtte overgive mig og drikke en kølig øl foran en vifte.
 Â
Vi har været på flere udflugter end det.
Fået shoppet i Walmart efter en sol-kjole til mig. Det er jo ikke lige det man har flest af på en mc.
Hængt ud på flere strande.
Været ude at spise. Lækre krabber…Ummmmm
Jeg havde bestemt at jeg ville afsted til et motorcykel-træf ovre pÃ¥ Mexicos fastland. Det er d. 18 oktober. Ville afsted en uge før, sÃ¥ jeg kunne være der i god tid, men mine planer blev som sædvanlig spoleret. Denne gang af Norbert….Som er en orkan.
Vi havde fulgt den i dagevis, mens den blev større og større ude i Stillehavet. En overgang var den helt oppe som en kategori 4!!! Til sammenligning var Katrina kun en kategori 3 da den ramte New Orleans. Alle forudsigelser holdt på at Norbert ville ramme Baja på et tidspunkt. Men hvor????
Skulle jeg bare komme afsted eller skulle jeg vente og se hvad der skete??
PÃ¥ den ene side kunne jeg mÃ¥ske slippe afsted før den ødelagde for mange veje, men kunne sÃ¥ ogsÃ¥ være sÃ¥ uheldig at den indhentede mig. Ikke fedt at stÃ¥ der pÃ¥ en øde bjergvej, med mudderskred eller andet trælst. PÃ¥ den anden side kunne jeg jo være sÃ¥ heldig at opleve en tropisk orkan i forholdsvis sikre omgivelser……Og jeg er jo lidt skør med vildt vejr….eller mÃ¥ske bare skør
Blev enig med mig selv om at blive. Nok det mest sikre. Kunne også høre på familie og venner at de synes at det var den bedste ide.
Vi begyndte så småt at forberede os. Fik købt ekstra vand og tjekket om vi nu også havde stearinlys.
Jeg fik smølfen ind i en tom lejlighed, så den stod sikkert.
Var konstant på nettet for at tjekke hvordan Norbert nu så ud. Hvor stor var den, var den på vej hertil og hvad sagde advarslerne.
Det så godt nok ud som om den ville sejle lige forbi Cabo og gå i land et andet sted, men man kan aldrig vide hvordan naturen vil opføre sig. Vi fik lidt regn om natten, men ikke meget.
Havet var allerede ved at være lidt oprørt og vinden var taget til. Ikke noget særligt, men man kunne alligevel godt føle at der var noget på vej.
Jeg heppede på at det ville blive et direkte hit med en kategori 2. Der var ikke mange andre end Chris der var enige i det synspunkt.
 Â
Luftfugtigheden blev rigtig høj og skyerne blev sÃ¥dan nogle forrevne nogle, der drønede lynhurtigt hen over himlen.Â
Nu var det bare at vente. Jeg var godt nok spændt!!!
SÃ¥ var Norbert en 3´er, en 1´er…..for sÃ¥ at gÃ¥ i land i Baja som en kategori 2. Bare ikke her!!!!
Hold da op hvor var jeg skuffet. Vidste selvfølgelig godt at den ville gå i land 300 km herfra, men havde altså håbet på noget mere!!!
Havde endda sat vækkeuret til midt om natten. Jeg skulle i hvertfald ikke gå glip af noget. Øv altså!! Ikke mere end en god dansk efterårsstorm kunne den præstere. Det blæste godt fra fredag aften og hele lørdagen, men da jeg stod op søndag morgen var det til mild vind og blå himmel.
Vi havde de vildeste farver ved solnedgang lørdag.
Er godt klar over hvad Norbert har gjort der hvor den gik i land. Folk er blevet evakueret pga oversvømmelse og selvfølgelig vinden. Jeg er selv kørt forbi det sted. Der er fladt!!! Ikke så meget som en lille bakketop er der at gemme sig bag. Også et, for mig at se, fattigt sted. Så husene er nok ikke bygget så solidt som her. Der bor så heldigvis ikke så mange mennesker derude.
Det værste for mig, er næsten at Norbert stadig var en kategori 1 orkan, da den ramte fastlandet. Jeg skal nemlig køre den vej om et par dage. Har ingen anelse om, hvor meget skade den har gjort på vejnettet. Der er én vej til Creel, hvor jeg skal hen. Har jo set hvor slemt det stod til på vejene ned til Cabo en uge efter at en almindelig stor storm havde ramt. Der er jo kommet en del vand ned fra oven, så selv store veje kan være skyllet væk. Håber det bedste, ellers må jeg jo vende om.
Forlader som sagt de trygge omgivelser her i Cabo om et par dage.
Jeg er meget spændt pÃ¥ hvad der venter mig i det “rigtige” Mexico. Synes ikke helt at Baja falder indenfor den kategori, her er de alt for vant til turister.
Det bliver MEGET spændende at se hvordan vejsituationen er. Hvad Creel og træffet byder på. Håber jo meget at møde en masse flinke folk, der selv har kørt rundt i Mexico og Mellem Amerika. Få nogle gode råd, så jeg kan lave en slags plan for min videre færd.
Ved der kommer en masse fra USA, men også en del mexicanere.
Mødte faktisk et par fyre her forleden. Vi kom i kontakt over ADV, ville mødes og måske følges til Creel. Det var først da jeg ringede fyren op, at det gik op for ham at jeg var en pige. Han og vennen var meget imponerede!!
Vi mødtes på en bar og så måtte jeg svare på alle mulige spørgsmål. De drømmer nemlig om at tage turen hele vejen til Chile, men det er kun blevet ved snakken.
De har lidt problemer med at få den ene cykel med til fastlandet pga nogle mærkelige importregler, så måske kommer de slet ikke afsted. Måske gør de, og så har de tilbudt mig et lift i bil, med Smølf på trailer. Se det kunne jo være smart pga vejsituationen, men de vil afsted meget sent på ugen, og det er jeg ikke sikker på at jeg tør vente på. Hvad hvis de lige pludselig ikke kommer afsted, så står jeg der med håret i postkassen.
SÃ¥ jeg tror at jeg køre selv….men lad os nu se……
Har været rigtig glad for at få en pause fra køreriet, og så i godt selskab
Det trængte jeg til!!
Men nu er det vist på tide at få lettet måsen fra fifaen og komme ud og få en på opleveren igen.
13. oktober, 2008 klokken 08:30
Hej Anja.
Som altid en fornøjelse at læse din blog… og hvor jeg dog griner hver gang du beskriver en eller anden finurlig detalje omkring vejr, infrastruktur og sÃ¥dan noget. Jeg føler mig totalt hensat til en tidsboble, hvor alting er nøjagtigt som det var for 10 og 15 Ã¥r siden…. bare pÃ¥ en anden kyst og med nogle andre mennesker
Utilsløret respekt herfra for din entusiasme, din observationsevne og din evne til bare at tage det hele ind og få det bedste ud af det!!
Og tak Trine-djævlemaskine for at have anbefaet mig Anjas blog, he he…
Jeg møder dig forhÃ¥bentlig nÃ¥r du engang er vel hjemvendt… ser at vi bor omtrent 150 meter fra hinanden
Hilsner fra (endnu grinende) Louise
14. oktober, 2008 klokken 14:43
Nu skal du afsted. Oev… Kommer til at savne dig men Tak for denne gang, hvem ved, maaske kommer du tilbage igen… Man kan jo aldrig vide?! Pas godt paa dig selv, min kaere veninde, til vi ses igen!!!
Tusinde Besos
Bibs
15. oktober, 2008 klokken 01:01
Ja ja jeg ved godt at jeg ikke maa gaa paa din blog flere gange paa en dag, for saa fucker jeg med taelling, men jeg er altsaa ligeglad, for du er taget af sted idag, saa jeg savener dig og fordi du har vaeret her har jeg ikke faaet laest alt hvad du har skrevet, saa jeg syntes faktisk godt jeg maa!!!
PS. jeg har her kl 6 allerede spist 3 gange idag…Flot ikk’?!
Besos
Bibs
29. oktober, 2008 klokken 20:28
hva sÃ¥ hvordan stÃ¥r det til ??? har du været til træf ??? Vi var et smut i varmen pÃ¥ Mallorca i efterÃ¥rsferien ,det smager da næsten af Mexico (ja ja næsten…) men var nu alligevel ganske dejligt. kys - cuidate