Anja Kiilsgaard on tour

SÃ¥ kom jeg til de røde klippers land…Arizona. Her er bare helt anderledes…igen. Det er som om naturen lige blev lidt større. Kæmpe landskaber, med de her monumentale klipper. Smukt!

Jeg havde fundet mig en grusvej ud af St. George på kortet , men da jeg kom derud, var den lukket. De var i gang med en masse store maskiner, og det ville være sådan mange miles, sagde en vejarbejder.
Hmmm….vendte om og tog endnu en asfalteret vej. Den tog mig igennem Colorado City, som Angie havde fortalt mig om.
Byen er mere eller mindre beboet af mennesker, som lever polygamt. Det er en mærkelig afart af mormoner, bare en del længere ude på overdrevet.
Byen var et hul. Gamle biler og andet ragelse overalt. Har senere fundet ud af, at de aldrig smider noget ud. De genbruger alting.
Fik drejet af en anelse for sent, og kom derfor ned af en grusvej. Den mindede mest om en villavej, pÃ¥ nær gruset altsÃ¥. Gps´en sagde at jeg ville ramme hovedgaden, sÃ¥ jeg fortsatte mellem de kæmpestore huse. En flok børn kom rendende ud fra en have. De var i det her tøj fra 18. hundredetallet….. Og de begyndte at smide sten efter mig!!?? Synes ikke lige jeg ville stoppe og spørge hvorfor. Har senere hørt at de føler sig truede af fremmede, specielt set i lyset af hvad der sker i Texas lige nu. I har sikkert hørt om alle de tvangsfjernede børn fra den der “sekt” i medierne. Og de her mennesker lever vel pÃ¥ nogenlunde samme mÃ¥de.
Stemningen i byen var ikke lige til sightseeing. Så flere steder, at der stod kvinder og børn inde i haverne og gloede efter mig. Allesammen iført det her underlige kluns. Tænk en hel by, hvor de lever sådan!!

Higwayen førte mig videre ind i Kaibab Paiute Indianer Reservatet.
SÃ¥ et skilt hvor der stod - Pibe Springs, National Monument. Var ved at fÃ¥ lidt ondt i rø… sÃ¥ en pause ville være tiltrængt. Drejede af og kom til et besøgscenter, men anede stadig ikke hvad der gemte sig bag navnet. Glemte selvfølgelig kameraet, da jeg ikke vidste om der var noget der var værd at fotografere, sÃ¥ ingen billeder…igen.
Den flinke mand i receptionen sagde, at der begyndte en guidet tur 10 mintutter efter. Den hoppede jeg så på, og det viste sig at være ganske interessant. Guiden var selv Paiute-indianer med fletninger og det hele, men også almindelig tøj og solbriller. Og vi var hele tre turister på rundvisningen.

Stedet var et lille “fort” som mormonerne havde bygget omkring 1800. De var blevet sendt derud fra Salt Lake City, som jo er mormon-hovedstaden. PÃ¥ den tid var de i gang med at etablere deres “rige” i staterne her omkring. Utah, selvfølgelig, men ogsÃ¥ store dele af Arizona, Idaho, Montana, Wyoming, Colorado og helt ned til den Mexicanske grænse. SÃ¥ folk blev udstationeret de vigtige steder. Bla. der hvor der var vand. Og det var der her. Faktisk havde de bygget huset ovenpÃ¥ kilden…vist lidt ved et uheld. Der boede godt nok nogle indianere pÃ¥ stedet i forvejen, men sÃ¥dan nogle kan jo drives væk.

Mormonerne var blev fordrevet fra øst af både regering og almindelige mennesker. Folk var ikke så vilde med deres religion. Om det var fordi de levede som polygame og uden sprut, smøger og kaffe, eller det var fordi de så sig selv som guds udvalgte og prøvede at få folk til at konvertere, aner jeg ikke. Måske en blanding.
Jeg har jo været i mormon-land (specielt Utah) et stykke tid nu. Det er ikke noget man tænker over almindeligvis. Man kan ikke se forskel pÃ¥, om folk tror det ene eller det andet. Har hørt om dem fra mange forskellige, sÃ¥ jeg er ved at danne mig et billede af dem. Tror at de bedst kan sammenlignes med Jehovas Vidner…ikke troen, men mÃ¥den det fungerer pÃ¥ med et lukket trossamfund. Du er enten inde eller rigtig ude. Angie fortalte at hun ikke mÃ¥tte lege med mormon-børnene, da hendes mor ikke var mormon.
De ser sig selv som kristne, men almindelige kristne her, mener vist ikke at det er helt rigtigt. De har jo de der mormon-skrifter, som intet har med kristendom at gøre. De var polygame, indtil regeringen forbød det i 1890´erne. Det praktiseres dog stadig hos nogle, men man råber ikke højt om det.

NÃ¥ men, rangeren der viste rundt på det meget lille “fort” fortalte om, at beboerne havde kvægbrug og forsynede storbyerne omkring med smør og ost. Samtidig døde indianerne af sult ude i ørkenen. De havde jo ikke den samme adgang til vand mere, og kunne heller ikke helt forstÃ¥ hvordan det kunne være, at de ikke mÃ¥tte dræbe køer til føde, nÃ¥r de hvide mÃ¥tte dræbe de vilde dyr i omrÃ¥det.
Da mormonerne troede at de havde fÃ¥et raget det hele til sig, blev der fundet guld og stedet blev oversvømmet af guldgravere. Minebyer og guldgravere høre vist ikke til den helt “hellige” kategori
Rummene og møblerne pÃ¥ “fortet” lignede noget mine oldeforældre kunne havde boet i… pÃ¥ nær lige…at der var tre soveværelser…et til hver kone. Gemmesteder bag skabe til manden og 1. konen, nÃ¥r myndighederne kom for at arrestere dem for flerkoneri. Og andre smÃ¥ finurligheder.

Jeg kørte videre gennem en skov, hvor vejen til nord siden af Grand Canyon, skulle være. Lukket!!!!! Argh! De synes sÃ¥ at det stadig er vinter. Godt nok ligger det højt, men sne??? Ærgerligt alligevel. MÃ¥ jo sÃ¥ lige rundt om kløften, for at se den fra den anden side. En omvej pÃ¥ omkring 300 km. Men nu jeg er i omrÃ¥det mÃ¥ jeg jo hellere…….

Da jeg kom ud af skoven, Ã¥bnede der sig en slette med de her røde klipper. Det var en fantastisk syn. Rundt i hÃ¥rnÃ¥lesving ned pÃ¥ sletten. Man kunne se en slags mærkelige flade bakker dukke op…. som i kan se pÃ¥ billedet.  Nærmede mig Colorado River. Det er den der har skÃ¥ret Grand Canyon ud af klipperne. Og pludselig gik det op for mig, at i en af de sære revner i landskabet, var starten af Grand Canyon. Man fatter bare ikke at det er sÃ¥ fladt land, og man faktisk ikke kan se kløften før man stort set falder ud over kanten.

Der var en del af de her side-kløfter. Det gjorde det lidt nemmere at fatte at der lÃ¥ en pænt stor kløft og en flod midt i det flade. Og sÃ¥ har jeg jo ikke engang set den “rigtige” store Grand Canyon endnu.

Kom til Lenns Ferry og Navaho Bridge. Det er det eneste sted hvor man kan krydse Colorado-floden, fra hvor den begynder at blive til en rigtig stor kløft. Ja man kan selvfølgelig køre ca 500 km og krydse den på den anden side af Grand Canyon. Men ellers er der bare ingen muligheder.
I gamle dage med færge og nu med bro. Det er sÃ¥ svært at se pÃ¥ billederne hvor langt der er ned til floden og hvor stor kløften er. Det ligner jo nærmest bare en grøft. Prøv at se bilerne pÃ¥ den anden side pÃ¥ bro-billedet. SÃ¥ fÃ¥r man lidt fornemmelse for hvor bred kløften er…herude hvor den stadig er “lille”
 

Videre mod byen Page. Flot landskab hele vejen. Ankom efter mørkets frembrud, så jeg
tjekkede endnu engang ind på motel. Her har jeg så hængt ud de sidste dage. Det stormer en pelikan og jeg har ikke den store lyst til at tage videre til Grand Canyon i den her blæst. Man kunne jo blive blæst ud over kanten

Jeg er i indianer-land nu. Byen ligger i Navajo-reservatet. Tror halvdelen af byens befolkning er indianere. Ikke med fjer og ting selvfølgelig, men de er nu til at genkende alligevel.

Hyggeligt motel forøvrigt. Har ligget her siden 50´erne.
Kom i snak med en del folk. De fatter jo ikke helt at jeg køre rundt alene på mc. Så der er jo altid nogen der kommer hen og spørger om alt muligt. De ved godt at jeg er udlænding. Der er åbenbart ikke mange amerikanske tøser, der kunne finde på det jeg laver.

Min aften endte med at jeg fik et par øl med Bill. Han bor pÃ¥ motellet permanent, har ikke andre steder at tage hen. Er pÃ¥ min alder og blev skilt for et par Ã¥r siden efter 17 Ã¥rs ægteskab og et par børn. Han gør rent i Walmart om natten og det fÃ¥r han sÃ¥ hele 8$ i timen for. Er konstant flad. Har kun været ude af Arizona en gang i sit liv, sÃ¥ han synes bare det var for spændende at høre om Europa, ja for den sags skyld om de andre steder jeg har været i Usa. Da jeg sÃ¥ viste ham billeder pÃ¥ computeren faldt han helt i svime. Brugte laaaang tid pÃ¥ at vise billeder fra diverse Tenere-ture i Sverige. Han synes at den svenske natur er helt fantastisk. SÃ¥ mange træer og smÃ¥ søer. Han bor jo i ørkenen og kender ikke sÃ¥ meget andet. Viste ham billeder af København, og endte med at sidde og surfe pÃ¥ ejendomsmægler-hjemmesider, da han gerne ville se danske huse. Han synes at vores huse ser ud som om de er bygget ordenligt og indretningen ser pænere ud end det de har her…..giver ham helt ret der.
Det var smadder sjovt at høre om hans liv og se hans reaktioner på mit. Så det blev en lang nat. Ramte ham heldigvis på en fridag.
Fik også snakket en del med mine naboer, to mænd i tresserne De skulle egentlig ud at fiske. Havde båd og det hele med, men de var også blæst lidt inde. De var meget interesserede i smølfen. Spurgte om hver en lille dims der ikke var standart. Hyggelige fyre. Har nu en stående invitation, hvis jeg skulle komme forbi Wyoming.
I går rullede der en mc-rejsende ind, så vi fik os også en lang snak om alt muligt. Så selvom jeg ikke har set og kørt så meget de sidste dage, har der alligevel været gang i en masse.

Skal lige huske at fortælle, at der altså går lidt ged i datoerne. Jeg skriver det her d. 24. april, men siden jeg skriver på bruger dansk tid, så der kommer altså til at stå d. 25. i stedet. Det er noget rod, men sådan er det altså, når man er 7-8-9 timer bagud.
Jeg kører selv rundt i tiden, da jeg krydser rundt i forskellige tidszoner hele tiden. Selve indianerreservatet der begynder lige uden for byen, er en anden tid end her. Og fra St. George til her skiftede jeg ogsÃ¥ tid. Kan sgu aldrig helt finde ud af hvad klokken er….men det jo heller ikke sÃ¥ vigtigt