San Francisco, LA……og en smule Arizona??

Skrevet af anja den 6. september, 2008

Ramte Golden Gate ret sent på dagen. Det blæste en pelikan, men jeg måtte bare op til et udsigtspunkt og tage et billede…og jeg ville sgu køre over den. Selv i det blæsevejr!!!
Californien 296.jpg Californien 012.jpg Californien 187.avi
San Francisco er helt sikkert tågens by. Både bro og by var indhyllet i tåge. Krydsede broen i fin stil og kom ind i selve SF. Skulle så bare lige finde et sted at sove, hvor de også havde internet.
HA!!!!!! Var vist lidt naiv, da jeg troede at man bare kunne trille ind i SF og finde et billigt sted at sove. Jeg kaster mig jo altid over de steder der ser lidt lasede ud, de plejer at være de billigste. 124 $ ville de have det første sted. Var ved at falde om da jeg hørte det. Videre rundt til flere steder. Det samme svar.
Aha….kloge mig, kom i tanke om at jeg havde hostel-bogen. Fik plottet et par adresser ind, og trillede rundt på de her afsindigt stejle gade de har i SF. Prisen var sådan set også ok….Der var bare udsolgt. Havde ikke lige tænkt over at det var fredag.
Stod lidt og rodede med gps og kort, da et venligt par kom over og spurgte om de kunne hjælpe. Forklarede problemet. manden gav sig til at ringe rundt til alle hostellerne. Ikke så meget som én seng nogen steder. De var kede af at de ikke kunne gøre mere, men jeg sagde mange tak, de havde da sparet mig for en masse forgæves køren rundt.
Der var så et sted de ikke havde ringet til, da det var under Berkeley og ikke SF. Bestemte mig for at køre derud. Hvad skulle jeg ellers gøre? Det var allerede blevet mørkt og ret sent.
Da jeg stod på adressen, var der så bare ikke et hostel i syne. Spurgte nogle forbipasserende. De havde aldrig hørt om et hostel i Berkeley. Bandede den der bog langt væk. Prøvede et par moteller. Alt optaget. Der var desværre skolestart den weekend og Berkeley er jo en universitetsby, så der var fyld med de studerendes forældre. 
Havde så småt indstillet mig på at finde en park og bare sidde og glo på Smølfen hele natten og så køre langt væk fra SF næste dag. Havde jo godt nok stadig det her Smølfe-problem og næste store by ville være min hade-by nummer et, LA.
Hov…Var det ikke et skilt der sagde vacancy…altså plads på motellet….. Fik det sidste værelse til 78$ Han ville egentlig have 5$ mere, men jeg snakkede for min syge moster, om hvor dyrt det var. Da han opdagede at jeg var på Smølf, fik jeg lidt rabat fordi han synes jeg var sej :-)
Det er nok det dårligste sted jeg har boet endnu….men de havde da internet, der virkede. Fik sendt en mail afsted til en pige fra ADV-siden. Så var det bare at håbe på at der ville være et svar næste morgen.
Det var der selvfølgelig ikke. Fik en mail en uge efter. Hun havde været i Columbia. Det kan man da kalde en god undskyldning.

Så var gode dyr rådne…..
Man kan heldigvis se hvem der online på ADV-siden, så jeg overfaldt en fyr der boede lidt længere sydpå. Han havde ikke plads til mig, men ville spørge folk han kendte. Blev hældt ud af motellet kl. 11, så hen på en cafe og sidde. To timer tog jeg om at drikke en juice og spise en croissant. Men så var der også bid.
Nicky inviterede mig til Penngrove. Det ligger 75 km i den forkerte retning (nordøst) for SF. På det her tidspunkt var al hjælp bare fedt. Så jeg takkede ja, og satte kursen mod Penngrove.
Californien 095.jpgNicky havde givet mig en adresse, men det var alligevel ikke så nemt at finde. Indtil jeg fik øje på plakaten der bød mig velkommen. Han boede i en gammel bank, og jeg ledte efter noget der lignede beboelse.
Vi fik sagt goddag og koblet mig på internettet. Kørte ud og købte ind til aftensmaden og hang ellers ud resten af aftenen.

Næste morgen kørte vi til en anden lille by, for at mødes med andre ADV-folk. De mødes ved bageren søndag formiddag, nøjagtig som vi mødes på langelinje. Det var smadder hyggeligt at møde folk og få gode råd om værksteder og Mexico.
Californien 103.jpg Californien 104.jpg Californien 105.jpg
Resten af dagen brugte vi derhjemme. Tror Nicky er afhængig af ADV-siden. Han brugte i hvert fald noget længere tid på at glo ind i sin skærm, end at tale med mig. Ville jo heller ikke køre for meget på Smølfen, kunne virkelig mærke et eller andet der var galt nu.

Nicky havde arrangeret, at et par af vennerne ville komme over mandag, for at hjælpe med at ordne Smølfen. En af dem havde et værksted og havde været mekaniker i mange år, så det lød jo fornemt. Desværre gik der ged i noget kommunikation, så ham så vi aldrig. Der kom så en anden fyr, men jeg skulle jo have stillet ventiler, have ny kæde og tandhjul og ja, vel sådan set have det store service, så vi skiftede bare olie og luftfilter. Det foregik inde i stuen på gulvtæppe og det hele. Hvor Smølfen så også var parkeret om
Californien 112.jpgnatten. De fleste motorcykel-forretninger er lukkede om mandagen, så jeg var lidt på den. Havde denne her følelse af, at han gerne ville af med mig, men er ikke sikker på at det er sandt. I hvertfald havde vi ikke den vilde kemi, så jeg ville sådan set bare gerne videre.

Tjekkede endnu engang nettet, og opdagede at en af de forretninger jeg havde fået anbefalet, rent faktisk havde åbent om mandagen. Ringede straks, og var ved at dø af et grineflip, efter at have talt med pigen i den anden ende i to minutter. Hun havde tysk accent, men ellers var det fuldstændig ligesom at snakke med Pia hjemme hos Søborg Mc. Hele måden at snakke på var den samme. Fik forklaret hvorfor jeg grinte og at jeg var på rejse. Skulle ringe tilbage en halv time senere. Hun skulle lige se hvor hurtigt de kunne få kæde og tandhjul hjem. Vi kan tage dig ind i morgen kl 9, sagde Jennifer da jeg ringede tilbage. Fedt!!! Fandt senere ud af at de havde 1-2 ugers ventetid…bare ikke for en rejsende :-)

Fik pakket Smølfen sammen der midt på stuegulvet. Og sagt farvel og tak til Nicky. Skulle jo tidligt afsted næste morgen. Kunne jo nok se at jeg ramte myldretiden. Her i Californien kører alle mc´erne så på midterstriben, så den afsindigt lange kø af biler i fire baner, var hurtigt overstået. Og ja, de trækker faktisk ud til siden så man kan komme forbi.

Californien 160.jpg Fandt værkstedet og Jennifer. Grinte endnu mere da jeg så hende. En høj blondine. Californien 118.jpgDet kunne næsten ikke blive mere Pia.
Operationen på Smølfen ville tage noget tid. Ventiler skulle tjekkes og måske stilles, ny kæde og tandhjul. Ja hele den store servicepakke bestilte jeg. Den skulle bare være helt klar til Mexico. Hvem ved hvornår jeg har chancen for at snakke med en mekaniker igen, som jeg kan forstå :-)

Jeg ville tage på sightseeing, mens de plejede Smølfen. Jennifer spurgte hvad jeg havde tænkt mig. Tjaa bum bum. Trille lidt omkring på gåben, måske tage en bus. Så tog hun den store turistguidekasket på og tegnede og fortalte. Og så insisterede hun på at jeg skulle låne hendes trædecykel. Det var fedt!!! Rigtig fedt!! På med rygsækken og så afsted. Var totalt lykkelig for cyklen. Nød bare at cykle, det er godt nok længe siden.
Kravlede op af den der bakke, på første billede, til Chinatown og købte lidt frokost, som jeg ville spise nede på havnen. Det er godt nok nogle meget lidt cykelvenlige gader de holder sig her. I hvertfald den ene vej ;-)
Californien 120.jpg Californien 122.jpg Californien 124.jpg Californien 125.jpg 
Fandt en bænk med god vand-udsigt og fik frokosten inhaleret.
Fulgte promenaden langs vandet. Ingen stejle bakker her ;-)
Kom til den berømte Pier 39. Parkerede cyklen og gik en tur i alt turist-cirkuset. Boder, karruseller og performancekunstnere allevegne. 
Kunne pludselig høre en ret høj og meget underlig lyd. Åhhh ja, der var noget med nogle søløver der bor her. Kom rundt om et hjørne og blev faktisk meget overrasket over
Californien 137.jpg Californien 130.jpg Californien 136.jpg 
hvor mange der var….Og hvor meget de larmede. Godt jeg ikke boede her.
Stod længe og betragtede dem. Man kunne tydeligt se hvordan reglerne i et søløveliv er. På hver platform lå der en flok hunner. Der var så én han pr. platform. Andre hanner uden platform, prøvede så at overtage en, ved at slås med hannen der allerede var der. Det gik nogle gange ret voldsomt for sig, og med en masse meget højt søløve-råben. Hunnerne ikke så meget som blinkede, selvom der blev kæmpet bravt i den anden ende af platformen. De lå bare og dasede i solen, mens hannerne havde den her territorial-kamp kørende. Hvor er det lige man har set det før????!!!!!……………………. ;-)

Californien 138.jpgFandt et stykke strand og soppede lidt rundt, mens jeg kiggede på Alcatraz ude i bugten.
Det var det første sted langs kysten, hvor jeg rent faktisk har set nogen bade i badetøj og ikke våddragt. Temperaturen var også god.
Sad bare og nød den fine dag, da det gik op for mig at klokken var over to.
Havde aftalt med Jennifer, at jeg skulle ringe klokken to. Hvis nu der var et eller andet dyrt der skulle laves, så ville hun lige have et go først. Alt er fint og den er færdig om en time, sagde hun. Var pænt langt væk fra værkstedet på det tidspunkt, men hun sagde bare at jeg ikke skulle stresse, bare jeg var der inden klokken seks når de lukkede, så var hun glad.

Kiggede lidt på mit kort, og fandt ud af at jeg var tæt på Lombard Street, den stejleste gade i SF. Den måtte jeg da lige tjekke ud. Op på geden, de 300 meter det varede, så blev det så stejlt, at jeg måtte af for at trække.
Californien 143.jpg Californien 144.jpg Californien 148.jpg
Californien 150.jpg Californien 151.jpg
Det er Lombard Street på billederne, men ikke den rigtig stejle ende. Der skulle man lige op på toppen og kigge ned på den anden side. Var helt flad der jeg nåede derop. 
Californien 153.jpg

Det var svært at tage et ordenligt billede af det rigtig stejle, men det er billedet med busken i forgrunden.
Det vrimlede med turister, der tog billeder eller lige skulle køre ned af vejen. På et tidspunkt kom der en taxa, hvor man kunne høre passagerene juble højt over, at de skulle prøve nedkørslen.                                                                                                                                                                                                                      

Californien 149.jpg Fik grineren over et par i en mærkelig lille “bil” der prøvede at kravle op af vejen. Kunne bare høre at motoren ikke kunne mere. De måtte simpelthen vende om. Mødte dem så senere oppe på toppen. De havde fundet en anden vej op. De havde set at jeg stod der og grinede og tog et billede. Så jeg signalerede “godt gået” og pigen fik et større fniseanfald

Californien 154.jpg

Californien 119.jpg Californien 157.jpg  

Turen ned mod værkstedet var så til gengæld rigtig nem. Tror ikke at jeg trådte i pedalerne, andet end når jeg var stoppet for rødt.
Man skulle så lige holde øje med sporvognene, der “susede” rundt i gaderne.
Tjek også lige hvordan folk drejer hjulene på bilerne ind i kantstenen, når de parkerer. Ville heller ikke stole på min håndbremse her.

Kom tilbage til værkstedet og Jennifer. Takkede hende mange gange, for at have gjort min oplevelse af SF så meget federe, ved at låne mig cyklen.
Fik en gennemgang af alt hvad de havde gjort ved Smølfen. Ventilerne skulle stilles. Ikke meget, men dejligt at vide at det var i orden.
Det viste sig at grunden til at jeg kunne mærke at der var noget galt var, at da Don havde sat det almindelige forreste tandhjul på igen……I Colorado…Arrrghhh!!!!!! Havde han fået vendt det forkert. Plus at der var et afstandstykke, som han havde misset en bolt i. Så det havde skrabet mod kæden. Tænk at jeg havde kørt så langt med det. Ikke noget under at kæden var totalt færdig og det havde føltes som om Smølfen ikke havde de samme krafter. Var rigtig glad for at der ikke var sket noget alvorligt.
Kørte derfra med en god mavefornemmelse. Nu var Smølfen bare så klar til nye udfordringer.

Fandt ud til Highway 1 igen. Fulgte den sydover og fandt en campingplads. Der stod desværre at alt var optaget, men jeg ville lige høre om de kunne anbefale mig et andet sted. Manden i lugen havde så alligevel en plads til mig, og var vældig flink og snakkesalig. Kom til at tænke på, hvordan livet nogen gange giver dig de bedste dage. Havde jo været heldig med alt denne dag :-)
Igen en smuk solnedgang og dejlig strand til at gå en aftentur på.
Californien 163.jpg 
Jeg havde dog ikke fået købt noget mad, og der var absolut intet i nærheden. Så jeg fik tørret frugt til både aftensmad og morgenmad den næste dag. Har altid et eller andet nød-mad i taskerne. Man kan jo aldrig vide hvad man pludselig ender i.

Næste morgen holdt jeg ind i stort set alle byer jeg kom igennem. Ville rigtig gerne på nettet, men man skulle have password til alt. Ville ikke lave den samme fejl, som da jeg kom til SF. Ville prøve at finde en eller anden fra ADV nede ved grænsen, som jeg kunne overnatte hos. Måske havde vedkommende ovenikøbet været i Mexico og kunne komme med gode råd. Nicky oppe i Penngrove havde kontaktet en han kendte, der boede 20 km fra grænsen, men han var på vej til Afrika, så der var ikke noget at hente.

Dagens kørsel skulle være den allerflotteste strækning langs kysten. Glædede mig meget til at køre rundt i hårnålesving med en fantastisk udsigt over vandet. Troede jeg!!! Havde nærmest ikke forladt campingen, før tågen rullede ind. Kunne simpelthen ikke se en skid!
Californien 172.jpgKun når jeg kom lidt op i højden op over tågen, kunne jeg se hvor dejligt vejr det egentlig var. Det meste af tiden var det dog tågekørsel og det var koldt og klamt.
Opdagede at jeg havde en mc lige i halen. Han blev der ligemeget hvor hurtigt eller langsomt jeg kørte. Ledte efter et sted uden tåge, så jeg kunne holde en rygepause og få varmen. Endelig en rasteplads med en slags udsigt oppe over tågen. Holdt ind, og det gjorde min forfølger så også. Troede aldrig at du ville stoppe, ville lige se hvad du var for en, sagde han. Vi fik en lille sludder der på bjergsiden. Han kom oppefra Canada og var på vej hjem til L.A. på sin Harley. Han fik hjelmen på først og kørte afsted, men først efter at have fortalt, at der senere kom en lille by, San Simeon, der kun bestod af moteller, der derfor var rimelige i pris. Han ville selv videre ned af kysten.
Det blev ved med at være tåget, som nærmest var ved at gå over i regn. Så da jeg kom til San Simeon, besluttede jeg at jeg ikke gad mere, og da slet ikke gad at slå telt op.
Udså mig et motel og hvem stod der i receptionen. Min nye Harley-ven. Han gad heller ikke mere. Hvis du kommer over på baren ved siden af, så giver en bajer, sagde han. Det gjorde jeg så, men først efter at have skiftet værelse, da hele væggen i bruseren nærmest faldt ned i hovedet på mig, da jeg var på wc. Skulle også lige tjekke at internettet rent faktisk virkede, tage et bad og slæbe alt mit bras ind på værelset.
Han var der dog stadig, så jeg fik mig en skål muslingesuppe. Alt andet på menukortet var latterligt dyrt. De var helt klar over at der var meget langt til noget som helst. Havde en hyggelig aften, men skulle dog lige runde den tågede strand inden sengetid. Ikke at jeg kunne komme ned på stranden pga tidevand, eller for den sags skyld se noget. Men jeg kunne da lytte til bølgerne.

Det var stadig tåget da jeg forlod San Simeon. Selvom alle havde advaret mig, kunne jeg ikke nære mig for at køre forbi Solvang. Det var stort set lige på vejen, og jeg tænkte at jeg måske kunne få en dejlig dansk frokost der. Og folk har ret, det er en turistfælde af rang, men sgu da meget sjovt at se.
Solvang, Cibola 001.jpg Gik ind i en biks der hed Gaveæsken. Der var proppet til randen med julepynt og dimser med Dannebrog på. Talte lidt med, den rent faktisk, danske dame der have stedet. Fik anbefalinger på de rigtig danske spisesteder og købte nogle flag til Smølfen. Dem jeg havde med hjemmefra er rimeligt lasede efterhånden. Det ene er ved at falde af og det andet er mere hvidt end rødt.
Kiggede lidt på tilbudene på det store kolde bord. Der var da rødkål, men jeg kunne ikke rigtig se hvor kartoffelmosen og skinken passede ind. Valgte at skippe restauranterne, de var også rimeligt dyre. Købte istedet RIGTIGT rugbrød hos bageren. Og en fransk vaffel, som her hedder en danish waffel. Gaveæske-damen havde også sagt at de havde danske specialiteter i supermarkedet. Det må man sige. Fandt et stort glas Glyngøre sild. Den røg i kurven med det samme. En “smule” dyr var den, faktisk vil jeg slet ikke fortælle hvad jeg gav ;-) En pakke Lurpak smør kostede 35 kr, så kan i jo selv gætte.
Solvang, Cibola 004.jpg Solvang, Cibola 008.jpg Solvang, Cibola 006.jpg
Solvang, Cibola 013.jpgSolvang, Cibola 011.jpgEllers var stedet mest en opvisning i dårlig smag.
Det skulle være så dansk, men var altid lige en smule ved siden af. Der er ikke syltetøj i franske vafler der hvor jeg kommer fra.
Alting hed noget med Little Mermaid, Viking eller Hamlet. De har importeret en gammel mølle fra DK og så er alt i bindingsværk. Tror der er nogen der ville få en overraskelse, hvis de rent faktisk kom til Danmark en dag.
Jeg var ligeglad, da jeg bare var så lykkelig for mit rugbrød :-)

Havde udset mig den sidste campingplads før L.A. Planen var at overnatte der og så drøne udenom L.A. Ikke på vilkår om jeg gad den by. Pladsen var så helt fyldt. Hmmm…hvad så?
Ikke så langt til L.A. Vidste jo hvor der var et hostel. Så jeg satte kursen mod Hostel California. Der hvor jeg havde boet de allerførste nætter i USA. Kom forbi Malibu Beach, hvor jeg kunne genkende livreddernes små “huse” fra Baywatch. Ellers var der dømt kæmpe knaldhytter. Det var lidt ligesom at køre ad Strandvejen derhjemme, bare i en lidt større skala.

L.A. var noget nemmere denne gang. Havde jo min trofaste Smølf og Highway 1 endte nærmest udenfor hostellets dør. Fik en seng og flyttede ind.
Sludrede lidt med de andre og gik så på nettet for at fuldende min mission. Jeg skulle have fundet logi ved grænsen. Havde skrevet til en fyr, men der kom intet svar. Skrev så til en anden og måtte jo bare vente og se hvordan det gik. Ville bare blive hængende et par dage og se om jeg fik noget respons.
Da jeg stod op næste morgen, gik det op for mig at alt var booket samme aften. Måtte pakke Smølfen og finde på noget andet. Der var ikke rigtig nogen grund til at blive i L.A. Så hvor skulle jeg så køre hen? Fyren jeg havde skrevet til boede i noget der hedder Escondido. Googlede det og kunne se at motellerne ikke var helt i den dyre ende og der var masser af mc-forretninger og alle de andre steder jeg skulle bruge til mine forberedelser. Det var også pænt tæt på grænsen.
Bestemte at følge vandet og highway 1 igen. Drejede fra og kom til byen. Det med forretninger var ikke løgn. Der var alt hjertet kunne begære. Til gengæld var det løgn med de billige moteller.
De har det her kuponsystem. Nøj hvor er det altså billigt!!! Men de har så kun et eller to af de billige værelser. Så hvis du ikke er der inden klokken fire eller noget, ja så hedder det fuld pris, og det er en ganske anden sag.
Måtte jo overgive mig. Flyttede ind og fik gang i laptoppen. YES!!!!! Der var en mail. RiverRat aka Matt inviterede mig til at bo hos ham, ligeså længe jeg havde brug for. Der var så bare lige den lille ting at han ikke var i Escondido, CA, men i Cibola, Arizona. Damn, det var 3-4 timers kørsel østpå. Ind i ørkenen, hvor der bare var varmt.
Fandt byen på kortet. Det var bare ude i ingenting. Skrev tilbage, at jeg jo havde nogle ting jeg skulle have ordnet, så som et nyt bagdæk. Havde også helt vildt meget brug for internet. Fik svar tilbage at han havde det hele, inklusive lige præcis det dæk jeg skulle bruge. Og kunne da også godt skrue lidt på en mc, hvis han skulle. Og det han ikke havde kunne vi køre til Yuma og hente. Han ville selvfølgelig køre mig i bil efter hvad jeg nu havde brug for.
Det lød jo faktisk godt, så jeg takkede ja. Tjekkede lige den lokale mc-shop. Mine handsker er faldet totalt fra hinanden, så jeg måtte lige samle et par andre op. Han ville heller ikke være hjemme før efter fem, så jeg trak tiden ved at købe mig et kort over Baja. Havde ledt i masser af butikker nordpå, men ingen havde haft noget. Nu stod jeg med et dejligt detaljeret kort. Følte mig allerede mere klar.

Først var det en masse sjov bjergkørsel, så blev det fladt. Ørken så langt øjet rækkede. Pyhhhh hvor var det varmt.
En times tid før jeg var fremme skulle jeg tanke. Matt havde skrevet at det var sidste chance før hans hus. Synes lige at jeg ville spise noget, så jeg ikke mødte sulten op på hans trappesten. Der var ikke det vilde udvalg, så jeg tog en KFC. Der var ikke noget der mindede om skygge, så jeg ville tage lidt take away med til et bedre sted.
Da jeg holdt i køen, kørte der en stor firhjulstrækker med anhænger op bag mig. Manden i den smilede over hele femøren og vinkede. Jeg synes ikke lige, at han sagde mig noget. Måske var det en af dem fra West Fest. Spurgte ham om jeg skulle kende ham. Han grinede og sagde nej, men du er vist på vej hjem til mig. Jeg er Matt. Jeg kan genkende dig fra internettet.
Vi fandt et sted at spise maden og sige pænt goddag. Blev enige om at jeg bare skulle følge efter ham. Skulle senere vise sig at det var en god ide, for mig gps ville slet ikke kendes ved den grusvej han bor på, og det havde været svært at finde alene.
Han ville stoppe på vejen og vise mig noget. Det viste sig at være en ordenlig stribe klitter. Man skulle jo tro man var i Sahara.
Solvang, Cibola 021.jpg Solvang, Cibola 023.jpg 
De fortsætter langt ind i Mexico, men vi var også ret tæt på grænsen. Tror der var 35 km derned.

Efter at have krydset Coloradofloden og kørt af lidt grus, var vi der endeligt. Hold da op hvor var det ude i ingenting. Bevares han har da naboer, men det er 150 mennesker der bor midt i en ørken. Og her er bare varmt. Midt på dagen føles det lidt som at stå i en varmluftovn ved 200 grader. Om natten bliver det som en dejlig sommerdag i DK. Er glad for at han har aircon.
Der er 35 km til nærmeste købmand og benzintank. Blev lidt bekymret, da jeg jo stadig havde nogle småting jeg skulle have købt.
Da vi så trådte ind i huset, var der bare ingenting derinde. Han har lige købt huset og er ved at flytte fra Californien, så alting var i traileren. Så jeg agerede flyttehjælp. Pakkede lamper og sofaer ud i stor stil. Skulle jo lige have slæbt en seng ind så jeg kunne få et sted at sove.

Næste dag stod den på praktiske ting for os begge, Jeg skulle have tjek på mine forsikringer, bestilt en slange jeg havde glemt at købe i Escondido og andre kedelige ting. Matt skruede ting i væggen og samlede borde og sofaer. Sent på eftermiddagen, erklærede han at nu var det nok, og vi skulle ned til floden.
Der er vel et par kilometer derned, og jeg følte mig vældig amerikansk i hans firhjulstrækker med et par vandscootere på traileren.
Solvang, Cibola 031.jpg 
Vi smed kun en i vandet. Der var plads til tre på den. Han gav mig en redningsvest på og så fik den ellers gas. Hold da kæft hvor er det svært at holde sig fast på sådan en tingest. Vi drønede afsted med 105 i timen, eller der omkring. Jeg var skrækslagen for at falde af. Det ville bare gøre så ondt. Han kylede den rundt i skarpe sving, og jeg måtte klamre mig til ham. Så stoppede han og hoppede i vandet. Mig efter. Det var nærmest det bedste. Ligge der
Solvang, Cibola 028.jpgog flyde med en øl i hånden. Det kunne jeg forstå!
Strømmen var stærk kunne man se, hvis man kiggede på hvor hurtigt vi flød forbi bredden.
Det var SÅ fedt. Bare ligge der og køle ned. Tror vi lå og snakkede det meste af en time, mens vi bare drev længere ned mod Mexico.
Så var det op på dyret igen og noget mere ræsen rundt. Han stoppede igen, men denne gang var det fordi det var min tur til at styre. Se det var straks mere sjovt. Det var meget nemmere at forudse bevægelserne når man selv var i kontrol, så følelsen af at ryge af var ikke så udtalt. Lige på nær, da jeg gav for lidt gas i en 360 grader ”rundkørsel” Så vælter skidtet bare om på siden, og vi røg begge i vandet.
Matt overtog, da vi skulle ind i den lille indsø vi var startet fra, men ikke før han havde gjort et ihærdigt forsøg på at smide mig af. Ha… Jeg holdt alt for godt fast.
Fik en øl i vandkanten og nød solnedgangen.
Solvang, Cibola 032.jpg Solvang, Cibola 033.jpg 

Har været her nogle dage nu. Har fået en masse hjælp med alt muligt. Vi har været i Yuma efter nogle ting og skiftet mit bagdæk, men ud over det hygger vi os gevaldigt.
Hvis jeg havde haft mere tid, var vi taget et smut til Las Vegas for at spille, men jeg SKAL være ude af landet på mandag.
Har været alene hjemme siden i forgårs, da Matt har været Escondido og hente flere af sine ting, og så lige et par småting til mig.
Det har været fedt at få tid til at skrive, pakke og sludre på Skype. På nær lige at huset blev tørlagt i går. Herude er der ikke indlagt vand, som vi kender det derhjemme. Man kører ud til en pumpe med sin meget store vanddunk på sin trailer. Det er ikke drikke-vand, men forsyner alt andet. Jeg kan klare mig et par dage uden et bad, men det var altså træls, da jeg ikke mere kunne skylle ud i toilettet.
Nu er Matt tilbage. Der er vand i toilettet, kød på grillen og bajere i køleren.
Ville faktisk have været smuttet over grænsen i morgen, men tror at jeg kommer ret sent i seng i aften, så jeg har allerede udsat det til søndag :-)

Synes at det er helt vildt at det er et halvt år siden at jeg forlod Danmark. Det føles slet ikke sådan. Mere som to måneder.
Jeg har haft en fantastisk tid i det her fede/mærkelige/storslåede/skøre land.
Har fået slået nogle fordomme ihjel, bekræftet andre.
Men mest af alt, har jeg mødt en masse fantastiske mennesker. Åbne og hjælpsomme. Tror det er det jeg vil huske bedst.

Nu står den på et andet eventyr…….Mexico. Et helt andet land, med andre regler.
USA har været så nemt at rejse rundt i, gad vide hvordan det bliver i MX.
Håber meget at jeg skal ned og have slået nogle flere fordomme ihjel.

Skal bare huske på at møde alle folk med et åbent sind…Så skal det nok blive en fantastisk oplevelse.


 

Strand, vand………..og tåge

Skrevet af anja den 4. september, 2008

Forlod Fallon i en ny og frisk udgave.
Nu var der “kun” 750 km til kysten. Det var jo til at overse ;-)
Ville snart komme lidt op i højderne, så jeg kunne blive kølet lidt ned. Havde bogstaveligt talt brændt mig på motellets dørhåndtag, da solen havde stået på hele eftermiddagen.
Ville dog lige et smut forbi Reno, for at købe et ordenligt Californien kort…..og få frokost….Sushi…Ummmmmm!!!!!!!

Ellers føltes dagen bare som én lang transportstrækning. Godt nok med dejligt snoede veje og pæn udsigt, men temmelig begivenhedsløs.
Krydsede statsgrænsen til Californien og bestemte mig for at overnatte i Redding. Havde denne her teori om, at en lidt større by ville have billigere moteller. Men nej…Ikke her. Det skulle så senere vise sig at intet var billigt i Californien.

Hoppede glad på Smølfen næste morgen. Ville nå ud til kysten i dag. Glædede mig til at stå med fødderne i Stillehavet.
Lidt mere bjergkørsel. Er ved at være helt god til det nu. Har i hvert fald fået øvet mig en del. Høvler da helt afslappet igennem temmeligt snoede “alpeveje”
Passerede et skilt hvor der stod “Fire Camp” Sad og funderede over, hvad i al verden en “brand lejr” er for en størrelse. Det begyndte godt nok at lugte lidt brændt. Så kom lejeren. Den var stor! Masser af telte og brandbiler allevegne.
Californien 019.jpgSigtbarheden blev dårligere og man kunne se skråninger, hvor ilden havde ædt alt vegetation. Tror de havde fået nogenlunde styr på branden, men man kunne da stadig se små røgsøjler oppe mellem træerne. Der var selvfølgelig indført stopforbud, så det blev desværre ikke til så meget med at tage billeder.
Det føltes ret dramatisk. Tror jeg kørte en 30 km, hvor der var fyldt med brandfolk og afbrændt skov. Og det er jo vildnæs, med stejle klippesider, kløfter og næsten ingen veje, så det må bare være så svært at stoppe. Alt er også bare tørt. Kan bedre forstå hvorfor CA, har alle de brande. Tørre træer med solsvedet græs under. Ikke den bedste combo, hvis man smider et cigaretskod.

 Kom væk fra brand-tingen, men landede så i et større vejarbejde. Ventetid!!
Californien 016.jpgBliver altså lige nødt til at vise de der “flaggers”
Når man nærmer sig et vejarbejde hvor en af banerne er spærret, så står der en Flagger. Altså en person med et skilt, hvor der står stop på den ene side og langsomt på den anden. Der er selvfølgelig en tilsvarende person i den anden ende af vejarbejdet.
Så holder vi der i kø bag stopskiltet. Nogen gange lang tid. Når det så er vores tur til at køre, bliver skiltet lige vendt til “langsomt”, og afsted går det. Det er det der er flaggerens job. At stå hele dagen, nogle gange 15 timer i bagende sol, og så vende et skilt en gang i mellem. De er ret godt betalt sammenlignet med en servetrice, så det er vist et ret godt job, men hold da kæft hvor de keder sig.
Holdt 15 minutter på en hovedvej ude midt i Nevada ørkenen, og snakkede lidt med en flagger der. Hun skulle have støvler, hjelm og selvlysende vest på. Måtte ikke bede mig om at holde skiltet, så hun lige kunne smutte på toilet. Jeg var ved at omkomme af hede, og hun havde næsten ligeså meget tøj på som mig. Stod der på nylagt asfalt i 40 garders hede. Pyyyhhh!
I Idaho har de så ikke så stramme regler. Faldt over en flagger, der arbejdede på en meget lidt befærdet vej. Vi var der ved middagstid, og han havde vel set 5 biler før os. Han havde så til gengæld forstået at indrette sig. Havde stol, parasol og en bog……Og så lige en fantastisk udsigt.
De er ved stort set alt vejarbejde, så der er en hulens masse af dem. Kunne i forestille jer det i Danmark. Ja…her er så dit nye job. Du skal så stå og vende det her skilt engang imellem. Det får du så næsten 100 kr i timen for, og lidt mere på helligdage. Nej hvar… .Vi sætter sgu da et lyssignal op!!!!!!

Skulle lige op over den sidste bjergryg, så ville Stillehavet være indenfor synsvidde. Synes allerede at jeg kunne dufte havet. Kørte op…og ramte tågen. Våd klam tåge. Der kom dråber på visiret, og jeg måtte holde ind og få en jakke på. Hold da op hvor blev det koldt. Ved godt at jeg havde drømt om køligere tilstande siden engang i Utah, men sgu ikke så koldt. Måtte have gang i varmehåndtagene. Frøs alligevel. Anede ikke hvordan landsskabet så ud, da sigtbarheden var minimal. Kom op på en top over tågen og kunne se at det vel nærmest var en slags havgus, der lå som en bred bræmme og nærmest lænede sig op af bjergene.
Snoede mig ned af den sidste nedkørsel og fandt vejen ud til vandet.
Californien 028.jpg Californien 026.jpg Californien 023.jpg
Synes at det var helt fantastisk at stå her og glo ud over Stillehavet. Også selvom det var alt for koldt til at stikke fødderne i. Jeg skulle ikke engang have jakken af. Det føltes nærmest som dansk efterårsvejr.
Jeg elsker havet. Kan sidde der og glo på bølgerne i laaang tid og bare stene. Glædede mig meget til at følge kysten ned.

Fik hanket op i mig selv og kørte det sidste stykke ind til Eureka, der vel havde været mit mål de sidste 2500 km. Ikke fordi Eureka skulle være noget specielt, men et eller andet mål skulle jeg jo have. Og så kunne jeg jo stå der ved vandet og råbe Eureka, jeg er ankommet!!
Brugte som sædvanligt lang tid på, at finde det billigste motel med internet. Ikke at det virkede særligt godt. Det er tågen, sagde de. Blev snart ret træt at tågen nærmest fik skyld for alle dårligdomme i verden :-)

Eureka var et mærkeligt sted. Det ligger ved Humboldt Bugten, så de har en pænt stor havn, med promenade og smukke huse.
290px-Carson_Mansion_Eureka_California[1].jpgFik selvfølgelig ikke taget billeder af noget somhelst, så jeg stjal lige det her.
Samtidig var der nærmest overfyldt med hjemløse. Jeg er stensikker på, at der blev solgt stoffer på motellet….ellers havde de godt nok mange venner i det der hjørneværelse.
Synes at der var en ret mærkelig stemning i byen. Det er et af de første steder, hvor jeg var sikker på at Smølfen ville være væk næste morgen. Gik faktisk ud og tog nogle “portrætbilleder” i projektørenes skær. Så kunne jeg da altid huske hvordan den så ud ;-)
Californien 030.jpg Californien 031.jpg Californien 033.jpg
Californien 038.jpg Californien 029.jpg Californien 036.jpg
Den blev behørigt låst, og stod der heldigvis næste morgen.

Har snakket med et par folk om, hvad der er med den by. Hvorfor en almindelig provinsby med omkring 40.000 sjæle tiltrækker det klientel. Har ikke været i andre byer af den størrelse, hvor det var sådan.
Vejret er mildt hele året. Det fryser faktisk aldrig, så de hjemløse kan sove udenfor altid. Og så bliver der dyrket store mængder pot i det område. Så man kan vel nærmest sige, at det er tæt på paradis for en hjemløs stofmisbruger.
I det hele taget er Californien som et helt andet land, end de andre stater jeg har været i. Masser af hjemløse, hippier, tatoveringer, volvoer, kæmpe villaer, dødkørte biler. Ja jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg skal forklare det. Det er bare anderledes. Folk er anderledes. Og ikke på den alt for fede måde. Jeg er ikke den største fan af den stat. Kan meget bedre lide folk oppe/ovre i bjergbonde-land.

Havde egentlig tænk mig at køre lidt nordover. Der er den her National Park, med kæmpe træer, som jeg gerne ville se. Men da jeg stod op, var der kæmpe sorte skyer i nordlig retning, og helt skyfrit i sydpå. Hmmm……Der var vist også nogle træer sydpå. Så det blev retningen.
Havde bestemt at jeg ville tage kysten hele vejen ned til San Francisco. Så tæt på vandet som muligt. Lige syd for Eureka var der ikke rigtig nogle veje helt ude ved kysten, så jeg måtte lidt ind i landet igen. Kom igennem Ferndale ikke lang fra Eureka. Hyggelig lille by. Skulle på posthuset, for at sende mine brugte kort til Duke i Colorado. Havde jo ikke rigtig brug for dem mere. Det ville blive hammerdyrt at sende dem til Danmark og de fyldte rigtig meget i taskerne. Vidste at Duke ville blive lykkelig for dem, og så var det en god måde at sige tak for alt på.
Stod og var ved at skrive adressen på pakken, da en ældre dame spurgte mig om jeg havde været i Danmark på motorcyklen. Hun havde lagt mærke til mine flag. Fortalte at jeg var fra Danmark, men Smølfen var fra Staterne. Og så slog hun over i dansk. Hun havde boet her i 50 år. Jeg komplimenterede hende for det fejlfri danske, og hun fortalte at hendes mand, som nu var død, også var dansker, så dansk havde været det sprog de snakkede sammen på. Hun var sød, og det var bare temmelig syret at stå der i en typisk lille amerikaner by og snakke dansk med en lokal.

Solen skinnede og vejen førte mig gennem noget meget bakket landsskab med retning mod kysten igen. En masse dejlige hårnåle. Og så det her mærkelige tågefænomen. Jeg kørte rundt i solskin, men der lå en underlig tågebræmme ude over vandet. Jeg var lidt oppe i højden, så jeg kunne se både under og over tågen. Det var lidt sært, men særdeles smukt.
Californien 212.jpg Californien 213.jpg Californien 215.jpg
Californien 217.jpgTrillede ned mod vandet, mens jeg så tågen vælte ind over bakketoppene, som vand der løber over kanten af et badekar.
Har vist aldrig set noget tilsvarende, så der blev stoppet en del, så jeg kunne nyde udsigten.
   

Californien 216.jpgDa jeg tog det her billede, anede jeg ikke at det var det vestligste punkt i USA. Altså hvis man ser bort fra Alaska.
Et langt stykke kørte jeg helt ude ved vandet. Lost Coast hedder det her stykke kyst. Og der var da der heller ikke den vilde trafik. Asfalten var også nærmest værre end noget af det grus jeg har kørt på herovre. Store huller og mærkelige riller, der gjorde det svært at styre helt i den retning jeg gerne ville.
Men hvor var her smukt. Prøv lige at se tågen på nogen af billederne. Når man ramte et stykke med det, blev det bare koldt og klamt. I det hele taget var der ikke varmt. Havde jakke på hele tiden. Det har jeg ikke haft siden engang i foråret. Vandet er også pænt koldt.
Californien 226.jpg Californien 230.jpg Californien 227.jpg
Kom til en lille by, Honeydew. Holdt en lille pause for at rode med mit kort. Jeg havde bestemt mig for at tage en grusvej til Shelter Cove. Kunne bare ikke rigtig få gps´en til at makke ret. Der var alt for mange små veje i området.
Hi Miss, var der en der kaldte. Hmm…en et-benet mand, der så ud som om han kunne trænge til et bad eller to. Gad ham ikke rigtig. Var helt sikker på at han ville prøve at platte mig for penge. Gik hen for at høre hvad han ville. Han havde bare set mig rode med kortet, så han ville lige hjælpe, da han var lokal. Vi fik styr på ruten og han gav par gode råd med på vejen.
Havde aldrig fundet den rigtige grusvej uden hans hjælp. Så jeg måtte lige huske på, ikke at dømme folk på…deres lugt??!!

Skulle køre lidt på asfalt og så ind på gruset. Troede at jeg var kørt forkert, da der pludselig kom tre stejle grus hårnåle midt i asfalten. Det var ikke lige stedet for en almindelig Mazda. Så fortsatte asfalten lidt og jeg fandt skiltet med King Peak Road.
Vejen var lidt sværere end jeg havde regnet med, men total skøn. Troede faktisk ikke at det ville være så stejlt så tæt ved kysten. Så det blev til en masse hårnåle op, og ned igen.
Californien 233.jpgUndervejs var der indlagt forskellige interessante små prøver, som bæk-krydsning og sandspor.
Colorado sad vist stadig i benene, så jeg morede mig glimrende. Mødte ikke et menneske overhovedet.

Da jeg ramte asfalten igen, var der kun få stejle km ned til vandet og Shelter Cove. Så jeg dykkede ned i tågen. Det er altså mærkeligt, at oppe ved købmanden skinner solen fra en skyfri, men nede ved vandet er det totalt tåget.

Havde håbet på noget strandcamping, men der var så ikke rigtig nogen strand her. Så jeg måtte bruge nogle penge. Da campingpladsen stort set kostede det samme som det billigste motel i byen, synes jeg ikke der var nogen grund til at fryse i mit telt. Du betaler for en teltplads, og så er de sådan set ligeglade med om du er alene med et mini telt, eller du er otte mennesker, fire telte og tre biler.

Fandt et rigtig rart sted hos en ældre dame. Det var “billigt” fordi jeg havde udsigten modsat havet….ind i en skrænt. Men værelset var bare så hyggeligt og så havde jeg en kæmpe gårdsplads helt for mig selv.
Californien 248.jpg Californien 240.jpg
Blev hængende i to dage, mens jeg ventede på at tågen lettede. Det skete så aldrig. Ved solnedgang blev det lidt klarere, men jeg så aldrig rigtig solen i de to dage.
Californien 246.jpg Californien 239.jpg Californien 259.jpg
Gik nogle gode ture på klippekanten og på stranden. Grunden til at der ikke var strandcamping, var tidevandet. Når det stod højt, var stranden helt væk. Jeg tjekkede lige hos de lokale, hvornår der var flod, inden jeg vovede mig derned. Der var folk der omkom, fordi de blev fanget af tidevandet. Det skulle jeg ikke nyde noget af. Gad ikke rigtig at drukne på et motorcykel-eventyr. Det ville sgu være for bizart.

Så gik turen lidt ind i landet igen, til Avenue of the Giants. Jeg skulle jo lige se de her kæmpe træer. Californisk Kæmpefyr hedder de vist. Man må sige at de er imponerende.
Californien 271.jpg Californien 272.jpg Californien 282.jpg Californien 275.jpg
Måtte lige lege turist og se “køre igennem træet” som skulle være 104 m. højt, 7 m. i diameter og 2400 år gammelt. Men det mest imponerende var bare at køre på vejen mellem kæmperne. Prøv lige at se den der mini bil på billede 2.

Efter kæmperne ramte jeg den legendariske Highway 1. Det var den jeg mere eller mindre skulle følge de næste 1400 km til jeg stod ved den Mexicanske grænse. At det så ikke helt blev sådan, kommer vi til en anden dag.
Havde set at der ville komme en af de store camping pladser, med internet og alting. Ville tage den. Blive et par dage. Vaske tøj og prøve at kontakte nogle ADV-folk i San Francisco, så jeg havde et sted at sove der. Campingfolkene viste sig at være sindssyge….altså prismæssigt. Så jeg nuppede Statscampingen lige ved siden af, til en brøkdel af prisen. Kunne jo altid stoppe ved en cafe og komme på nettet.
De der stats-campingpladser, er som regel et muld-lokum og en hane med kold vand, men den lå tættere ved stranden.
Fik knaldet teltet op og vandrede afsted for at se solnedgangen. Kunne se strandkanten i det fjerne. Glædede mig til endelig at få fødderne i Stillehavet uden at fryse ihjel pga tåge. Nu kun 40 meter. Jubiii!!!!
Ahhrggggg!!!! Var ved at falde ud over kanten. Ja, der var en kant!!! Vel et par meter ned. Gik lidt rundt og ledte efter et sted hvor man kunne komme ned i sandet. Intet.
Jo der stod så en træstamme lænet op af kanten. Hmmm…kunne godt komme ned….men hvad med op??? Der var jo det der tidevand.
Californien 067.jpg Californien 060.jpg Californien 065.jpg
Tror jeg brugte en halv time på at rende rundt i klitterne og lede efter en nedgang. Kunne jo se en masse fodspor i sandet, og så mange mennesker valgte vel ikke at kravle ned af den pind. Endelig fandt jeg stedet. Sandalerne af og ud og soppe. Bzzzzz……Hvor var det koldt. Og vildt. Synes jo lidt at Vesterhavet er et barskt sted, men det er nærmest et soppebassin sammenlignet med det her. Her er råt. Det er ikke en venlig kyst. Det meste er stejle klipper helt ud til vandkanten.
Californien 083.jpgCalifornien 078.jpgSå er der så de her strande ind imellem. Men der altid en eller anden form for kant der holder vandet væk, når det går voldsomt for sig.
Jeg har badet mange gange i Vesterhavet, men det her var for barskt for mig. Det blev ret hurtigt dybt. Bare ved at soppe lidt, kunne man mærke hvor store kræfter der var gang i her.
Californien 169.jpgNød min solnedgang. Og daffede hjem på campingen igen.
Mødte et par fyre på mc´er. De var kommet nord fra. Længere oppe end Eureka. Havde haft heftig regn i tre dage. Var rigtig glad for at jeg ikke havde trodset mine instinkter og var kørt nordpå alligevel, da jeg så de sorte skyer i Eureka. Havde jo set store træer alligevel :-)
Gik hjem til teltet og kravlede til køjs iført skiundertøj, da tågen igen begyndte at kravle op på land.

 Kom sent afsted næste dag, da det tog et godt stykke tid at tørre teltet. Det var ikke helt tåget, men heller ikke helt tørt.
Lidt ligesom når man kørte langs vandet. Så var det tåget. To minutter efter var der høj himmel og bragende sol. Så skiftede det igen. Koldt, varmt, koldt…. hele tiden. Det var så kun stort set helt ude ved vandet. Kom man bare 500 meter ind i landet eller op over en høj top, ja så var der dejlig sol. Sært!!

San Francisco og Golden Gate ventede et par hundrede meget snoede km længere ned af kysten. 
Smølfen havde et eller andet problem. Den kørte, men bare ikke så godt. Det føltes som om den havde mistet noget af kraften. Et olie-skift var helt sikkert oppe over, men jeg vidste bare at der var noget andet helt galt…og det skulle fikses inden Mexico.
Havde håbet at få kontakt med en lokal, og måske et sted at sove, via ADV-siden. Ville vide hvor der var et godt værksted eller finde en hjemme-mekaniker som jeg synes at jeg kunne stole på.
Havde selvfølgelig ikke fundet noget der mindede om internet på vejen ned langs kysten, så jeg bestemte mig til bare at køre til byen, finde et sted at sove og noget net. Og så tage den derfra. Nemt og smertefrit…..Troede jeg……………

 

West Fest

Skrevet af anja den 17. august, 2008

Jeg trillede ind i Lake City onsdag ved 18-tiden.
Havde gennem ADV-siden fået plads i en hytte sammen med en flok mennesker jeg ikke kendte, et sted der hed The Texan. Men det var først fra næste dag, så jeg måtte finde noget overnatning et eller andet sted.
Tog en runde i byen, den er ikke særlig stor, og kørte så en runde hos The Texan. Stoppede ved en hytte hvor det flød med mc´er udenfor. Snakkede lidt med drengene, der også var i byen til West Fest. De havde da lidt gulvplads samme aften, men præsenterede mig for Don der boede i en anden hytte. Og alle hans bofæller havde trukket sig, så han havde rigeligt med plads. Vi blev dog enige om, at jeg skulle slå lejr på gulvet, for ikke at svine lagnerne til, så han kunne leje værelset ud til nogle andre. Jeg havde jo logi næste dag.
Hang lidt ud med forskellige mc-folk. Der var ikke ankommet så mange endnu, da selve WF faktisk først rigtig startede fredag.

Blev tilbudt at køre sammen med nogle fyre torsdag morgen. De lød så som om de havde tænk sig at køre temmeligt stærkt, og det havde jeg ikke rigtig mod på.
Skulle også have hevet alle taskerne af Smølfen og pakket om. Det er desværre en lang og træls proces. Vi tænkte os ikke rigtig om, da vi placerede topboksen, så nu er den totalt besværlig at få af, og specielt på igen. Skal jo også have fisket, lappegrej, dækjern, pumpe, førstehjælpskit og andet godt frem fra gemmerne, og have det placeret på Smølfen. Dækjernene bliver sat fast med strips, mens det meste andet, kan være i min front-taske. Det tager altså lidt tid, så jeg takkede pænt nej til at tage afsted tidligt torsdag morgen.

Fik cyklen gjort klar. Don skulle køre med en fyr der hed Darren. Don og jeg havde snakket om at jeg havde et ekstra tandhjul, så jeg kunne geare Smølfen ned. Det kræver så noget værktøj jeg ikke har. Da Darren kom, blev de enige om at jeg skulle på tur med dem, og at de lige ville smide det der tandhjul på Smølfen, så jeg ville få det nemmere i bjergene.
Prøvede faktisk at protestere lidt, for de var gode kørere, og jeg ville ikke sinke dem. Mine spage protester blev overhørt og snart var vi på vej.
De første 5-7 km var nemt fladt grus, men så tog de en sidevej….og så blev det stejlt. I det andet hårnålesving stoppede jeg. Mest fordi jeg var på vej til venstre…og svinget gik til højre. Det her var svært. Alt for svært. Sagde at jeg hellere måtte vende om, da det oversteg mine evner en hel del.
De var så søde. Sagde at jeg jo havde dem til at passe på mig, og de nok skulle få mig lært hvordan den ged skulle barberes. Don forklarede en hel masse og jeg kørte videre. Ved næste stop roste de en masse og sagde at det da nok kunne se at det ikke var første gang jeg var på grus. Det føltes så bare lidt som om det var………

Det gik bedre og bedre. Darren lå forrest. Han var den bedste leder jeg nogensinde har kørt efter. Han lå hele tiden i en afstand, så jeg kunne se hans linje, men aldrig tæt nok til at han var i vejen. Så er man altså rigtig god på mc. Don holdt sig pænt bagerst. Aldrig er jeg blevet nurset så meget på mc.  
Så kom der en bæk. Dyb indånding og så igennem skidtet. Det gik og modet steg. En bæk mere og så var vi ved målet. Spøgelsesbyen Carson.
West Fest 007.jpg West Fest 017.jpg West Fest 021.jpg
West Fest 033.jpg West Fest 030.jpg West Fest 038.jpg 
De sidste to billeder viser drengene på vej op mod den top der ses på det sidste billede. Jeg valgte at blive hængende i Carson og lade drengene få lov at fræse afsted. Og det gjorde de. Det gik godt nok stærkt. Er endnu mere taknemmelig for at de gad at køre så afsindigt langsom sammen med mig, når man kunne se hvad de faktisk kunne.

Jeg frygtede virkelig nedkørslen. Har aldrig kørt på noget der er så stejlt. Don forklarede at jeg skulle bruge forbremsen….Forbremsen!!!!! I grus!!!! Ikke lige det jeg har lært hjemmefra. Han var meget pædagogisk…og det havde jeg vist brug for deroppe i den tynde luft.
Først lige igennem en bæk og så blev det stejlt. Kørte meget langsomt….og brugte forbremsen. Det virkede! Jeg kunne kontrollere cyklen meget bedre. Når man bruger bagbremsen, er det meget nemmere at komme til at blokere den, og så skrider man bare ned af bakke på det her underlag. Forbremsen er nemmere at dosere. Ned i første eller andet gear, og når det så går for hurtigt, så lidt forbremse….Hmmmmmm………. Hvorfor var det ikke nogen der havde sagt det lidt før.
West Fest 042.jpg West Fest 040.jpg West Fest 041.jpg
West Fest 045.jpg West Fest 046.jpg West Fest 050.jpg
Darren fik mit kamera på vej ned, så jeg kunne få et par billede af mig selv på en mc. Dem har jeg jo ikke for mange af. Man kan så slet ikke se på billederne hvor stejlt det egentlig er.
Det gik langsomt men sikkert ned. Da vi kom til den flade grusvej igen, var jeg glad og stolt….og klar til at gøre det igen. Drengene synes at jeg havde klaret det flot. Som de sagde…nu skal du bare have sat farten op. Du ved jo godt hvordan man gør. Det kan vi se.
Er så træt af at jeg har denne her tøse-frygt. OK, det holder mig hel og i live….håber jeg, men til gengæld bliver jeg aldrig bedre på grus, hvis jeg ikke en gang i mellem kommer, ikke ud til grænsen, men bare halvvejs.

Hjemme på The Texan mødte jeg Lomax. Her sammen med Darren.
West Fest 006.jpgHan var en af dem jeg skulle dele hytte med. Det viste sig så at vi var fem til 3 senge. Blev enig med Don om at flytte ind til ham istedet. Han havde vist ikke tænkt sig at leje ud til nogen alligevel. Var ikke interesseret i at bo sammen med en flok larmende mc-folk. Og havde vist penge nok.
Det ville blive dyrt for mig, men jeg tænkte at det var kun en gang i mit liv, jeg var til WF, så måtte det bare koste.
Vi boede så to i en 3 værelses hytte med to badeværelser. Jeg klagede ikke! Og da jeg så ville betale om søndagen, ville han nærmest kun have symbolsk betaling. Det blev da billigere end en telt plads….og det regnede en hel del, de fire nætter jeg var der, så jeg var glad :-)

Aftenen gik med at hilse på alle de nyankomne. Have et ret fesent lejrbål, der kun brændte ved hjælp af et par flasker lightergas. Det regnede næsten hver eftermiddag eller aften. Og ellers hygge med en masse motorcykelfolk.

Torsdag morgen tog jeg afsted sammen med en flok kristne fyre. Ja, det var altså dem der kom nærmest mit niveau, så vidt jeg kunne høre.
Ville gerne have kørt sammen med Tami, men kunne ikke finde hende eller Duke. De boede ikke på The Texan. Var blevet bortvist flere uger før. De havde skrevet et klagebrev.
Historien om The Texan er temmelig lang. Arrangørene havde haft alle mulige problemer med ejeren (Arlen) af stedet. Alt havde åbenbart været muligt, indtil tre uger før arrangementet. Lige der hvor alle dem der havde bestilt hytter eller camping, ikke kunne få deres penge tilbage. Så havde Arlen lige pludseligt opfundet alle mulige nye regler. Vi måtte ikke have bål, samles i grupper og en masse andet. Så en del af det der egentligt var planlagt blev ikke gennemført eller måtte gennemføres andre steder. Lidt besværligt, men vist mest for arrangørene.
Jeg havde det sjovt alligevel, også uden et band.

Det kristne hold skød en god fart op mod Engineer Pass. Jeg var faktisk helt overrasket over hvor godt jeg fulgte med.
Har denne her tendens til at ligge mig bagerst når vi kører i grupper, så jeg ikke føler mig presset bagfra. Men her lagde jeg mig op som nummer tre. Og havde stadig godt med overskud. Var helt sikker på at bjergklatringen fra dagen før, havde været en storartet opvarmning. Der var nogle få steder, det var pænt svært, men ellers fløj jeg bare op.
West Fest 059.jpgWest Fest 060.jpgVi holdt kun en enkelt pause inden vi nåede toppen. Der var ellers flot. Kunne godt have brugt en del mere tid på at se på omgivelserne. På den anden side havde jeg det ret sjovt på opkørslen. Smølfen kravlede bare gennem alt. Jeg vidste bare, at hvis jeg slappede af, og lod den gøre arbejdet, ja så kunne vi bestige hvad som helst.
West Fest 069.jpg West Fest 064.jpg West Fest 063.jpg
Vi nåede toppen i 3900 meters højde. Det var temmeligt overskyet, men ufattelig flot. Bjergtoppe til alle sider, godt oppe over trægrænsen.
Jeg frygtede nedkørslen. Endnu en stejl satan. Lagde mig om som næstsidste mand, så jeg kunne trille ligeså langsom ned.

Men jeg tog fejl gjorde jeg. Der var åbenbart alligevel sevet noget lærdom ind dagen før. Jeg startede godt nok langsomt, men efter få minutter, fik jeg den her følelse af kontrol. Det var mig der bestemte. Jeg skred ikke ud. Kunne stoppe når jeg ville. Kom kontrolleret rundt i hårnålene. Var nærmest forbavset over mig selv. Synes næsten at alle de der halvgamle mænd foran kørte langsomt!!!!??????
Havde en VStrom på gadedæk som bagerste mand. Hatten af for, at han overhovedet fik den maskine over bjerget. Han kørte rigtig langsomt. Da jeg lå foran ham, var det mit job at se om han var med. Det betød jo at jeg måtte stoppe og vente. Fedt!!! Det gav plads foran og jeg kunne selv sætte mit tempo. Var sgu helt oppe i 4. gear ned af noget stejlt, stenet noget. Hvis man kørte ud over siden var der rigtig langt ned, så man skulle ikke lave for mange fejl.
Jeg tror aldrig at jeg har haft det så fedt på en mc. Jeg havde ondt i kinderne af at smile. Vidste bare at mit fjæs var flækket i et kæmpe grin inde i hjelmen. Endelig smagte jeg lidt af hvilken følelse man må have, når man er i kontrol, afslappet og fri for angst. Det var så fedt!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg var helt overstadig og kinderne gjorde stadig ondt, da vi nåede ned i Silverton på den anden side af passet. Vi fik frokost og gjorde klar til at komme afsted over Cinnamon Pass inden eftermiddags-regnen begyndte.
Først lidt diskussion. Vi havde set starten af vejen op. Den var stejl. Rigtig stejl. VStromen ville ikke lege med mere. Og det kunne jeg egentlig godt forstå. Så han tog den meget lange asfaltvej hjem.
Det allerførste var helt normalt, så rundt i en hårnål, og så var det bare gas deropad. ikke noget med at stoppe. Tror det kunne have været ret svært at få cyklen igang igen, så stejlt var det. Så gik det over i “normalt” stejlt resten af vejen op til toppen.
Det er lige gået op for mig, at jeg slet ikke har nogen billeder af den top…ØV….
Så jeg stjal lige nogen ;-)
350800136_RQbMR-L[1].jpg 2008_08108-8-08Westfest0020[1].jpgDet første billede er det rigtig stejle stykke op. Det er mig som er alt for tæt på hende foran. Røg forbi efter næste sving, kunne/ville ikke køre så langsomt. Det er så fra dagen efter, hvor jeg kørte den samme rute.
Andet billede er af nogle andre ADV-kørere. Men det er turen ned fra Engineer Pass. Bare så i kan få en ide om, hvad det var for noget vi kørte rundt i.

Var rigtig glad for min nedgearing. Jeg kunne køre rigtig langsomt rundt i en hårnål uden at cyklen døde for mig. Der var en anden fyr på en DRZ, med den almindelige gearing på. Han havde nogle gange lidt problemer, når der skulle køres rigtig langsomt.

Igen gik det som en leg på nedkørslen. Der var ellers nogle pænt skræmmende stykker. Nogle gange var det nærmest trappetrin af rå klippe, og en masse sjove hårnåle.
West Fest 081.jpgVar totalt lykkelig da vi kørte det sidste stykke af asfalten hjem.

Denne aften var der fællesspisning nede på byens boldbane. 
West Fest 066.jpgWest Fest 086.jpgWest Fest 087.jpg

 

 

 

Bagefter var der almindelig hængen ud og hygge hjemme på The Texan.    

Fik endelig fat i Tami og aftalt at vi skulle køre sammen om lørdagen. Det blev til en gruppe med Ben og Charla og deres to børn. Ja, de havde dem bagpå. Duke og Tami, og Lomax.
Det endte med at vi kom til at køre nøjagtig den samme rute som dagen før, minus frokosten i Silverton. Vejen derned var også ligepludselig blevet kedelig for mig. Jeg ville have klipper og stejle bjergsider :-)
Havde dog så ondt i benene da jeg stod op, at jeg faktisk troede at jeg bare skulle med op på første pas, og så vende om og køre hjem igen. Sådan en 100 km bjergpas stående, er liiige hårdt nok, for en med min kondition.
Men jeg havde det så sjovt, at jeg slet ikke var til at stoppe igen. Så jeg endte selvfølgelig med at køre med hele vejen. Og ømheden i benene forsvandt på mirakuløsvis i løbet af dagen.
West Fest 094.jpg West Fest 099.jpg West Fest 101.jpg
West Fest 111.jpg West Fest 118.jpg West Fest 120.jpg
Da vi ikke havde langt igen til den første top, lå Charla forrest, med mig lige efter. Efter en hårnål døde hendes cykel. Hun prøvede flere gange at få liv i dyret, men nej. Jeg måtte parkere midt i nålen, og komme til undsætning og hive hendes dreng af. De andre nåede op til os. Charla fik vendt cyklen og kørte ned for at få tilløb. Jeg holdt i vejen, så jeg hamrede Smølfen i gear og fræsede opad. Havde jo hørt at Kawaen startede, så jeg regnede med at hun var lige efter mig. Kunne slet ikke få mig selv til at stoppe igen. Nåede toppen. Flåede kameraet frem og var klar til at forevige de andre, når de nåede op. Hmmmm…..Intet. Kunne jo så også se at de stadig holdt dernede. Hvis i kigger rigtig godt efter så holder de nede ved hårnålen på det tredje billede….af de forgående.
Lige da jeg standsede, forlod alle andre toppen. Jeg var helt alene deroppe. Hvor var der
West Fest 108.jpgstille. Havde en følelse af at stå på toppen af verden. Det var faktisk ret syret.

Nå, men da der stadig intet skete, måtte jeg jo ned og se hvad der var galt. Halvvejs nede mødte jeg Tami. Det viste sig at Kawaen havde svært ved at klare højden, så drengene pillede og så skulle Duke have en unge bagpå.
Jeg vendte om igen, og snart efter var vi alle samlet på toppen.
West Fest 114.jpgSå kom nedkørslen og derefter den stejle op. Smuttede som sagt forbi Tami og hamrede efter Charla, der kørte pænt stærkt efter hun havde fået smidt passageren.
Drengene kørte derimod rigtig langsomt pga deres små passagerer. Den næste nedkørsel var næsten endnu sjovere end dagen før. Nu havde jeg jo prøvet både trapper og klipper.
Da vi nåede ned på det mere flade stykke, satte Charla farten op. Tami efter hende og mig lige i hælene på dem. Det var totalt girlpower. Har aldrig set Tami køre så hurtigt, Vist heller ikke mig selv for den sags skyld. Det var SÅ sjovt.

Tilbage til boldbanen og mad. Skyerne trak sammen og midt i maden væltede det bare ned, men folk tog det med højt humør.
West Fest 133.jpg West Fest 134.jpg West Fest 135.jpg
West Fest 144.jpg West Fest 129.jpg West Fest 125.jpg
Efter maden var der deNoobing ceremoni. Alle dem der var med til West Fest for første gang, skulle præsentere sig selv og svare på et spørgsmål. Kunne man ikke svare, kunne man vælge at drikke en hæslig blandingsdrik, synge, danse eller tage en kjole på. Sonny valgte selvfølgelig kjolen. Jeg drak.
West Fest 147.jpg West Fest 148.jpg West Fest 146.jpg
West Fest 153.jpgDet var ret sjovt.
Derefter var der uddeling af priser og lodtrækning om præmier. Hvorfor er det at jeg ALDRIG!! vinder noget??? Er holdt helt op med at tro på den der med held i kærlighed, uheld i spil. Det passer jo ikke!!!!!!!!
Der var nemlig de her tasker, der sidder på forskærmen, til slanger, som jeg gerne ville have. Men nej. Jeg vinder aldrig noget!!!

Så var der hygge og så´en på The Texan igen. Da der ikke rigtig var nogen ture næste dag, da de fleste havde lang vej hjem. Kunne man jo godt give den lidt gas om aftenen. Kom ret sent i seng. Sad og snakkede med en farmerboy fra Kansas. Han synes godt nok europæiske piger var anderledes. Har aldrig i mit liv fået så mange mærkelige spørgsmål om alt muligt.

Havde jo håbet at få et lift op til Oregon eller der omkring. Altså mig i bil og Smølf på trailer. Troede også det var lykkedes, men da jeg stod op kl 6 for at pakke kom fyren over, og undskyldte meget. Han havde alligevel ikke plads. ØV!!!!!
Så må jeg jo bide i det sure og selv køre den lange vej over til vestkysten.

Don skiftede mit tandhjul, til det almindelige. Jeg fik bakset alle taskerne på cyklen. Var desværre blevet så skuffet der kl 6, at jeg gik i seng igen. Da jeg stod op kl 9, var de fleste allerede væk. Så ingen ordenlig afsked med Tami, Duke og Sonny…..Og heller ikke mange andre for den sags skyld.
Fik gjort rent i hytten og sagt farvel og tak til Don.

Satte kursen mod vest. Der er så lige et par bjerge i vejen. Var slet ikke mæt på gruset, men havde heller ikke lyst til at klatrer over de bjerge med alt oppakningen på. Så den stod på landevej. Men en smuk vej.
Var træt og nåede ikke længere end til Montrose, så gad jeg ikke mere, Havde jo været der før, så jeg vidste hvor der var et godt og billigt motel.

Troede at jeg skulle den lige kedlige vej mod vest næste dag. Men blev fristet til at skyde en “genvej” Havde nemlig kørt af den slagne vej hele to gange før, på vej til Moab.
Drejede op mod Telluride. Smuk tur derop. Meget turistet by, men omgivet at fantastiske bjerge og vandfald.
West Fest 178.jpg West Fest 236.jpg West Fest 238.jpg
Overnattede i verdens kedeligste by, Blanding. Det var bare der jeg var da klokken blev sent.

Havde fundet en god smutvej på kortet. Den ville korte mange miles af turen mod vest. Og så var der indlagt grus og færge på vejen.
West Fest 199.jpgKørte mange miles gennem ensomt rødt landsskab. Der var varmt! Jeg var i den grad kommet ned fra bjergene. Temperaturen lå vel nok omkring de 35 grader.
Da jeg var mere end halvvejs mod færgen, kunne jeg se at jeg ville komme for sent. Den sejlede kun hveranden time. Jeg kunne vende om og køre 80 km tilbage og tage en bro, eller bare holde hvil og vente. Jeg valgte desværre vente. Desværre fordi det bare var så varmt. Ingen skygge at finde i det golde ørkenlandskab. Fandt endelig et skur til rensning af fisk med lidt skygge og kørte Smølfen derind. Endelig kom færgen. Turen tog ikke mere end 20 minutter og
West Fest 188.jpg West Fest 189.jpg West Fest 195.jpg
det havde jeg så valgt at vente 1½ time på. ØV! Nå på den anden side ventede der en grusvej og lidt spænding.
Kørte i land og drejede fra mod gruset. Blev lidt mistænkelig da der stod “lukket” på et skilt. Kunne ikke helt gennemskue om det var vejen eller en campingplads, der var lukket. Så jeg fortsatte og kom til endnu et skilt. Den var lukket. Ahhhrrrgggggg!!!!!!!!!!!!
West Fest 197.jpgHavde lige brugt mindst 4 timer på noget der kunne have været overstået på én.

Hele min smarte smutvejsplan faldt til jorden. Og så var der ovenikøbet bare kogende derude i ørkenen. Måtte ud på en gigantisk omvej. Var en lille smule rasende. Besluttede på stedet, at der ikke var plads til flere svinkærinder. Nu stod der bare, den korteste vej til Californien og den svalende kyst, i hjernen på mig.

Overnattede i Richfield. Så det her skilt da jeg var ude for at spise.
West Fest 176.jpgDe er altså underholdende nogle gange, de amerikanere. Det er da meget smart, men ville du vade rundt med et orange flag i en fodgængerovergang???

Tidligt op og afsted næste morgen.
Sad på Smølfen i mange timer. Lavede en af de her 700+ km dage.
West Fest 208.jpgWest Fest 209.jpgDer sker jo ikke så meget på sådan en dag og så alligevel.
Jeg bevægede mig i flere timer mellem et par tordenstorme. Nogle gange skulle der køres stærkt for at slippe væk fra regnen. Andre gange langsom. Var heldig og endte stort set uden at få en dråbe. Men vinden var ind imellem barsk.
Sad og filosoferede over et eller andet da jeg passerede Austin, Nevada. Så….Jeg glemte at tanke. Dum ting at gøre når du krydser en ørken. Da jeg opdagede det, var det for sent at vende om. Jeg var så tæt på reservetank som jeg kunne komme, og i følge gps´en var der mindst 100 km til noget som helst. Satte farten ned for at spare benzin. Der kørte da heldigvis biler på vejen….ind imellem….. Så jeg var ikke rigtig nervøs. Hadede bare mig selv for at være sådan en idiot. Kom til noget beboelse. Og der er altså langt imellem husene derude! Kørte ind for at spørge om der var en hemmelig tank, og hvis ikke, om de kunne sælge mig lidt benzin. Fandt en dame, der fortalte at der var ca 13 miles til den næste tank. Jubiiiiii……Det havde jeg nok benz til at kunne klare.
Kørte langsomt afsted mod tanken. Var rigtig glad da den dukkede op i det fjerne. Var slet ikke på reserve endnu. Ha, Smølfen går altså længere end jeg troede på literen.
Og hvilket sted. Bare se på billederne.
West Fest 220.jpg West Fest 218.jpg West Fest 219.jpg
Måtte simpelthen ind og have mig en sodavand, bare for at opleve et sted som det. Det var som taget ud af en film. Bartenderen havde det vildeste skæg og resten af klientellet mindede mig en del om De Fire Årstider på Vesterbro. Ville dog ikke strande der ude i ingenting, så jeg bundede min vand og drog afsted igen.

Ved 18-tiden trillede jeg ind i Fallon, Nevada. Var træt og gad ikke mere. Fandt et motel til en ordenlig pris. Hold da kæft hvor var her varmt. Omkring 38 grader. Fuld knald på aircon´en. Ahhh…Det var dejligt. Et langt bad og så i putkassen med laptoppen.

Da jeg vågnede næste dag, havde jeg det ikke så godt. Følte det som om jeg var ved at få en forkølelse. Kan ikke helt finde ud af om jeg skal elske eller hade aircon. Bestemte mig for at blive. Havde også lidt ondt bagi, og internettet var hurtigt.

Har været her siden. Har haft feber. Når man fryser og ens hud føles kold i 38 graders hede, ja så er der vist et eller andet galt. Har plejet mig selv, med lange samtaler på Skype, blogskrivning og i dag fandt jeg det her i en biks på den anden side af gaden.
West Fest.jpgSå jeg har holdt fest med paté fra Frankrig, rugbrød fra Tyskland og lakrids fra Finland. Det er det første helt rigtige rugbrød jeg er faldet over. Det var skønt.

 

Tager videre mod vestkysten i morgen. Har stort set følt mig ok hele dagen.

Er begyndt at resarche på Mexico. Har jo kun omkring tre uger tilbage her i Staterne.

 


Copyright © 2007 Anja Kiilsgaard on tour. All rights reserved.